Kategori: UDV-PROFESSOR

Ulla Tofte fra M/S Museet for Søfart
Ulla Tofte fra M/S Museet for Søfart

Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, vi kan se lyse

Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart og en af de kulturledere, der har uddelt midler fra Kulturhavn365’s havnekulturpulje. Hun har især prioriteret havneprojekter, der tager livtag med det, en havn er.

Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, vi kan se lyse

Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart og en af de kulturledere, der har uddelt midler fra Kulturhavn365’s havnekulturpulje. Hun har især prioriteret havneprojekter, der tager livtag med det, en havn er.

Hvad er havnekultur for dig?

Det er noget, som tager udgangspunkt i havnens DNA, hvilket man kan fortolke vidt. Det kan være den historiske havn. Havnen som rekreativt område eller erhvervssted i byen. Eller havnen i fremtiden. Det kan også være i en mere overført betydning: Havnen som stedet, vi kommer til og tager fra. Hvor vi længes og mødes. Der er masser af muligheder, men det rigtige projekt forholder sig til havnen som kulturhistorisk fænomen.

Hvad lagde du vægt på i din udvælgelse af projekter?

Udover havnens DNA var det helt klart også den geografiske spredning. Det hele skal ikke ligge inde omkring Slotsholmen eller på Ofelia Plads i august måned, hvor der er masser af ting i forvejen. Man skal helst føle, at der med disse midler bliver tændt en elektrisk pære, og man kan se den lyse. Vi skal ikke tænde elektrisk pære nummer 500, som vi ikke kan se lyse, fordi der er så meget andet i forvejen.

M/S Museet for Søfart i Helsingør
Søfartsmuseet fra 2013 ligger under jorden for at bevare udsynet til Kronborg Slot. Museet er omkranset af en gammel tørdok fra 1892, hvilket underbygger den maritime atmosfære. Bjarne Ingels Group (BIG) har tegnet det komplicerede bygningsværk.

Hvilken type projekter kan man realisere for 25.000 kroner?

Det kræver, at man virkelig er skarp på at sige: ”Dette har noget energi, og det vil vi gerne støtte. Vi vil også gerne støtte det anden gang, fordi vi kan se, at det har et vækstpotentiale, og at det bliver medskabt af andre.” For 25.000 får du ikke et stort kulturevent, som er produceret professionelt. Der har været en diskrepans mellem, hvem man ønskede skulle engagere sig, og hvem der løber efter 25.000.

Hvad egner havnen sig til om vinteren?

Det har været Kulturhavn365-projektets ønske at bruge havnen i de døde områder og finde ud af, hvad vi kan bruge havnen til om vinteren. Det modarbejdes af, at havnen er ret uegnet til det meste om vinteren andet end at sidde i et saunabad. En helt overraskende succes har været Kayak Republics Santa Lucia-optog. Styrken er, at det er utroligt inkluderende. Det tager udgangspunkt i en medskabelse af eventet. Dette medejerskab er alt for fedt. Når det fungerer, kan det dybest set være nok så koldt. Folk kommer alligevel.

null

Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fra starten insisterede mere på samskabelse. Det er det, som får tingene til at vokse, selvom man kun har 25.000.

Ulla Tofte / M/S Museet for Søfart

Hvad vil du gøre anderledes en anden gang?

Det er alt for diffust at sige, at vi gerne vil skabe liv på havnen. For mange går galt i byen og bruger kræfter på at lave en ansøgning. Søgekriterierne og målene med puljen skal være sindssygt klare fra start. Så er det også nemmere at gå til ansøgerne og sige: ”Du falder udenfor.” Eller håndplukke nogle og sige: ”Det er lige det, vi har drømt om.”

Havneferier
Havnen har fyldt meget i Ulla Toftes barndom. ”Når vi var på ferie, skulle vi altid hen til en havn. Hele min barndom handler på en måde om at gå rundt på en mole,” fortæller hun.

Hvordan kan man videreføre Kulturhavn365’s arbejde?

Mange aktører har fået øjnene op for havnen. Det er fordelen ved, at der har været så mange aktører indover. Deri ligger en form for videreførelse. Nogle projekter overlever. Måske er der også borgere, der betragter havnen som en kulturscene, hvor man kan forvente, at der sker noget.

Er der fællestræk mellem Helsingør Havn og Københavns Havn?

Helsingør Havn er der, hvor Københavns Havn var for 10 år siden. Der er en erkendelse af, at værftet ikke genåbner, og arbejdspladser ikke kommer tilbage i traditionel forstand. Vi skal noget andet med denne havn. Den skal være et rekreativt sted. Vi skal finde ud af, hvordan vi gør, og hvilke aktører der er. Vi har meldt os på banen som en primæraktør, men der kan være mange andre. Der har København indfaset sin brug af havnen og åbnet op for en masse aktører.

null

For få år siden dominerede Helsingør Skibsværft hele området. Vores rolle bliver fremadrettet at tage ejerskab over den kulturhavn, vi er en del af. Få havn, by og internationale gæster til at smelte sammen igen.

Ulla Tofte  / M/S Museet for Søfart

Søfartsnationen Danmark
M/S Museet for Søfart byder på særudstillinger, der fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg

ULLA TOFTE
Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart i Helsingør. Fra 1999-2015 stod hun i spidsen for kulturfestivalen Golden Days. Hun sidder desuden i en række bestyrelser. Ulla har bidraget til at forme havnekulturens udvikling som en del af Kulturhavn365’s puljeudvalg.

Udvalgte interviews

Lars Anker Angantyr og stenrev i Københavns Havn
Lars Anker Angantyr og stenrev i Københavns Havn

Havneudvikler ser under overfladen: Stenrev skaber nye oplevelser for dyr og byboere

Havbiolog og havneudvikler Lars Anker Angantyr arbejder med de fysiske forhold, der skal styrke havnens rekreative udvikling. Hans to-do-liste spænder fra opholdssteder til promenader og offentlig adgang til vandet. Han har også blikket rettet mod alt det, der foregår under den blanke overflade.

Havneudvikler ser under overfladen: Stenrev skaber nye oplevelser for dyr og byboere

Havbiolog og havneudvikler Lars Anker Angantyr arbejder med de fysiske forhold, der skal styrke havnens rekreative udvikling. Hans to-do-liste spænder fra opholdssteder til promenader og offentlig adgang til vandet. Han har også blikket rettet mod alt det, der foregår under den blanke overflade.

Hvordan arbejder du med udvikling af havnen?

I visionen ”En havn af muligheder” har vi sat retningen for, hvilken havn vi gerne vil have. Visionen handler om at skabe adgang til og fra vandet, opholdssteder, promenader og projekter som oplevelsesruten Havneringen. Nyhavn, Islands Brygge og Christianshavn har været kæmpe succeser, men vi ønsker ikke bare at lave kopier rundtomkring. Vi vil godt have, at havnen udvikler sig forskelligt. Den skal passe sammen med bydelen og de beboere, der er. Vi skal have et stort, varieret udbud af muligheder. Det er fest og gang i den på Islands Brygge, men det kan også bare være en bænk i et stille, grønt område eller sådan noget som cykelstien ned gennem det grønne område ved Nokken på Amager.

null

De lokale havne skal fastholde og være stolte af deres havns identitet. Fokus og indretningen kan have mange forskellige udtryk. Det må gerne være unikt for hver enkelt by.

Lars Anker Angantyr / Havbiolog og havneudvikler

Hvor lang tid går der, før jeres havneideer bliver til virkelighed?

Det er en lang proces, fordi det meste af udviklingen sker i samarbejde med private. Mange projekter kommer fra private entreprenører og firmaer, som udvikler enkeltelementer i havnen. Nogle kommer selv med flotte projekter. Sådan noget som Sandkaj i Nordhavn har kørt af sig selv. I andre projekter er vi i dialog og forhandling med investorerne. Det er meget forskelligt, hvor meget fokus der er på brug af havnen, og hvor offentligt/privat de ønsker det. Vi presser hele tiden på for at gøre det så offentligt tilgængeligt som muligt og med størst mulig variation og kvalitet. Vores beslutning om fri adgang til havnen er meget vigtig. Man skal ikke få lov til at lukke dele af havnen af. Alle skal kunne komme ned til havnen og nyde den.

Stenrev for dyrene
I marts 2017 byggede Københavns Kommune seks små stenrev ud af 300 ton sten til glæde for det maritime dyreliv. Der gemmer sig blandt andet snegle, rejer, krabber og fisk inde i hulerne.

Hvad er formålet med de stenrev, du har taget initiativ til?

De skal forbedre livsmulighederne for dyr og planter og dermed øge diversiteten i havnen. Derudover er det et byrumsprojekt, som skaber nye oplevelser. Både når man går på bryggen rundt om Skuespilhuset, sejler forbi i kajak, eller når man kommer med en kanaltursbåd. Tidligere var vandfladen bare flad og mørk. Stenrevene bryder bølgerne, så der kommer nogle interessante vandspejlinger og brydninger i overfladen. Det er en måde at trække biologien op gennem overfladen og sige: ”Se, hvad der er hernede.”

Hvad er der så dernede under overfladen?

Vi har jo en fantastisk vandkvalitet i Københavns Havn, som gør, at vi også får en rigtigt fin biologi. Når vandet er rent og klart, er der muligheder for, at der for eksempel kan gro ålegræs. Ålegræs er føde- og opvækstområde for en masse dyr, specielt fisk. Både ålegræs og stenrev giver høj diversitet og mange arter. Vi har over 100 arter af fisk i havnen – alt fra små kutlinger, over hornfisk og multer til torsk og makrel. Det gør også, at der nu og da ses sæler i havnen.
null

Stenrevene er et godt eksempel på noget, som både gavner biologien og bylivet.

Lars Anker Angantyr / Havbiolog og havneudvikler

Kræver det store investeringer at få en ren havn?

Det er specielt for København, at vi har dette flodagtige system med en stor gennemstrømning af havnen. Vi er begunstiget af strømforholdene, men det er også en bevidst handling, at vi vil have den rene havn. Vi har siden 1990 investeret omkring en milliard kroner i at få rent badevand. Det kan således være dyrt, men det kommer meget an på udformningen af havnen, og om den ligger i bunden af en fjord eller ud til Lillebælt.

Det kommer også an på, om der har ligget et gammelt skibsværft, så sedimentet er smaskfuldt med tungmetaller. Hvordan er samspillet med vandet udenfor? Hvis man har kloakudløbet til åen, som kommer midt ud i havnen, så er der måske lang vej igen. Men det kan lade sig gøre. Man kan lave en afskærende ledning og rense spildevandet eller lede det ud et andet sted. Det afhænger af, hvilket image man vil have i en by, og hvor meget man vil og kan investere.

Foto: Andreas Raun Arneberg

En havn af muligheder
”Vi vil godt have, at havnen udvikler sig forskelligt. Vi skal have et stort, varieret udbud af muligheder,” mener havbiolog og havneudvikler Lars Anker Angantyr.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg

LARS ANKER ANGANTYR
Lars Anker Angantyr har de sidste 10 år arbejdet med udvikling af havnen og sidder i Byens Udvikling under Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Her bidrager han til at forløse havnens rekreative potentiale og forbedre havnens biologi. Du kan læse mere på www.kk.dk/havnen, hvor du blandt andet kan finde kommunens vision og udviklingsplan for havnen.

Flere interviews

Søslag i Københavns Havn
Søslag i Københavns Havn

Nationalmuseet satte alle sejl til: Søslag med åben ild fik folk ud i silende regn

I efteråret 2017 genopliver Nationalmuseet, Tordenskioldsdage og Kulturhavn365 den gamle krigshavn anno 1717. Tordenskiold er omdrejningspunktet, og Den Sorte Diamant udgør bagtæppet. Historien suser gennem havnen med bulder, brag og lysglimt fra gamle sejlskibe. Ifølge museumsinspektør Maj Laasholdt er det et drømmeeksempel på et samarbejde, hvor alt går op i en højere enhed.

Nationalmuseet satte alle sejl til: Søslag med åben ild fik folk ud i silende regn

I efteråret 2017 genopliver Nationalmuseet, Tordenskioldsdage og Kulturhavn365 den gamle krigshavn anno 1717. Tordenskiold er omdrejningspunktet, og Den Sorte Diamant udgør bagtæppet. Historien suser gennem havnen med bulder, brag og lysglimt fra gamle sejlskibe. Ifølge museumsinspektør Maj Laasholdt er det et drømmeeksempel på et samarbejde, hvor alt går op i en højere enhed.

Hvordan opstod ideen til et søslag?

Hvis man siger Tordenskiold, kan man ikke undgå også at sige sejlskibe. Dengang sejlede man ud og gik i krig med svenskerne på vandet. Vi blev nødt til at inddrage havnen i en eller anden udstrækning. Tordenskioldsdage i Frederikshavn har gennem en årrække lavet søslag i Frederikshavn. De har en kæmpe erfaring, vi står på skuldrene af.

null

Da vi begyndte at tale om at lægge nogle skibe ned i havnen og lave søslag, tænkte jeg: Det er for crazy. Man kan da ikke lave et søslag i Københavns Havn.

Maj Laasholdt / Nationalmuseet

Hvor meget samarbejde var der undervejs?

Det var fedt at få lov til at trække vores museumserfaring og kulturformidling ud i byen og lave noget i samarbejde med kommunen. Jeg havde første møde med Kulturhavn365 i maj måned, og vi gjorde det i oktober. Der var kun et halvt års modningsproces. Der er mange mennesker, der har noget at sige i forhold til at involvere havnen. Der er havnemyndighederne, kommunen og andre instanser.

Kulturhavn365 havde hele netværket. De vidste, hvem jeg skulle lokalisere for at få landet aftaler og tilladelser. Nogle gange er det nemmere at tale med interne, som ved, hvem man skal tale med. Vi fik også pålagt af politiet, at vi skulle terrorsikre området. Det er en ny ting, som man desværre bliver nødt til at tage med i overvejelserne, når man planlægger kulturarrangementer i byrummet.

Søslag i Københavns Havn
Kajen var pakket med mennesker, da havnen blev indhyllet i røg fra skibenes kanoner. Den russiske fregat Shtandart var kronjuvelen i hele setuppet.

Hvordan oplevede du søslaget?

Man plejer at gennemgå store setups med en generalprøve. Det kunne vi ikke. Vi havde fra klokken seks til otte begge aftener. Det var der, vi kunne lukke havnen af, og der var afviserfartøjer i spil. Vi måtte sætte vores lid til de mennesker, vi samarbejdede med. Vi skulle også tage højde for, at det var skibe og levende ild, og at der var masser af strøm i havnen.

Det hele taget i betragtning er jeg imponeret over, at det gik, som det gjorde. Udfordringen fredag var, at det klokken seks begyndte at stå ned i stænger. Men vi gennemførte det, og det var meget autentisk. Sådan ville det også have set ud på Tordenskiolds tid. Jeg var nærmest helt rørt over, at der var så mange mennesker.

Det er historieformidling, når det er fedest. Man skal ikke læse alt muligt eller have en kæmpe forforståelse. Man skal gå ned i havnen, og så skal man se de store, flotte skibe. De sejlede så langsomt, samtidig med at der var vild eksplosion. Det var ballet ude på vandet.

null

Store, flotte fregatter er stærkere end tusind ord. Det er også fedt for havnen. Der ligger en masse lag af historie oven på hinanden i havnen.

Maj Laasholdt / Nationalmuseet

Kommer der et søslag i havnen igen?

Det vil jeg ikke udelukke, men det er ikke noget, man skal trække frem hvert år. Det skal være noget spektakulært, der folder sig ud en gang imellem. Man kunne også drømme om at gøre det endnu vildere med mange flere skibe over flere dage. Det kommer an på, om man kan finde en fond og andre, der synes, det er interessant at smide noget krudt efter.

Foto: Andreas Raun Arneberg

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Troels Heien, Palle Vedel

MAJ LAASHOLDT
Maj Laasholdt er museumsinspektør på Nationalmuseet. Hun har også ansvaret for publikumsaktiviteter på Tøjhusmuseet. Maj har tidligere grebet fat i vores historiske rødder i forskellige stillinger hos Arbejdermuseet og kulturfestivalen Golden Days.

Flere interviews

Jacoba Niepoorts maleri ”Elevation: None” på metrohegnet i Nordhavn
Jacoba Niepoorts maleri ”Elevation: None” på metrohegnet i Nordhavn

Jacoba Niepoort udsmykker byrummet med gigantiske undervandsmalerier

Billedkunstner Jacoba Niepoort har malet et 35 meter langt vægmaleri på metrohegnet i Nordhavn. Det blå kunstværk forestiller en gruppe mennesker, som svømmer under vand. I baggrunden rager høje bygninger og kraner op og tilføjer en ekstra dimension til kunstværket.

Jacoba Niepoort udsmykker byrummet med gigantiske undervandsmalerier

Billedkunstner Jacoba Niepoort har malet et 35 meter langt vægmaleri på metrohegnet i Nordhavn. Det blå kunstværk forestiller en gruppe mennesker, som svømmer under vand. I baggrunden rager høje bygninger og kraner op og tilføjer en ekstra dimension til kunstværket.

Hvad handler dit værk om?

Jeg ville gerne lave noget med fokus på stigende vandstande og klimaforandring, men på en sådan måde, at det stadig var smukt og interessant at kigge på. Og måske gøre folk mere nysgerrige i stedet for bare at lave et eller andet skræmmebillede.

Hvordan er du kommet på ideen med at lave et værk under vand?

Det kom fra et maleri, jeg har lavet på Rådhuspladsen, hvor jeg viste en oversvømmet Rådhusplads. Her malede jeg bygninger af Rådhustårnet, der stak op over vandoverfladen. Vi bor i Danmark, hvor der er meget lav ”elevation”. Der er ikke meget, der skal til, for at stigende vandstande kan have en indflydelse på os. Og samtidig har vi også nogle gange disse skybrud, som også bliver et problem.
null

Jeg har brugt en masse vinterbadere, som er hoppet i havnen ved Islands Brygge. Dem har jeg fotograferet under vand og lavet deres billeder til et monokromt, blåt maleri.

Jacoba Niepoort / Kunstner

Hvorfor arbejder du med vand som tema?

Der sker noget helt andet, fordi lyset falder så anderledes, når man er under vand, og kroppen lægger sig på en helt anden måde. Og jeg elsker det figurative. Samtidig har jeg malet med en maling, som hedder ”AURO”. Det er en CO2-neutral, vandbaseret oliemaling, som kan flyde på en helt anden måde end almindelig akrylmaling. Den er dejlig, fordi man kan få nogle gennemsigtige lag. Det har været spændende at arbejde med den, fordi den kan give den dybde, som man kan få i oliemaleri. Samtidig kan man arbejde med den i denne størrelse.

Er du stødt på udfordringer undervejs?

Jeg arbejdede ude i Hedehusene i en periode, fordi jeg havde mulighed for at bruge en større væg. Der skulle det op til tredje sal med sådan en kran, der er sat op på bygningen. Det syntes jeg selv var lidt udfordrende og uhyggeligt. Men det hele gik rigtigt fint.

Maleprocessen
Jacoba Niepoort har først grundet krydsfinerpladerne, og så har hun givet dem to lag halvgennemsigtig oliemaling. Til slut har hun malet med blå, sort og hvid maling.

Hvad er særligt ved havnen?

Jeg har tidligere taget nogle undervandsbilleder dernede. Der er bare et helt specielt lys, som jeg virkelig godt kan lide. Det giver mening at komme så tæt på vandet som muligt, fordi det handler om, at vi har stigende vandstande. Der gav det mening her ved Nordhavn, hvor der også er metrovæg.

Hvordan er det at se værket hængt op?

Det er altid den mest spændende del af det at komme ned her. Det er ofte sådan med processen, fordi det er umuligt at finde så stor en plads indendørs. Så man må skitsere og have det hele i stykker, og så er det først, når man kommer ud til hegnet, at man får lov at opleve det.

Har du et godt råd til andre kunstnere, som vil lave noget i havnen?

Go for it. Specielt overvej, at når ting kommer ud i byens rum, så er de SÅ små, i forhold til hvad de har været indenfor, når man tænker ideer. Hver eneste gang bliver jeg overrasket over at stå med disse kæmpestore plader i mit værksted og så få dem ned på hegnet, hvor de bare er minimale i forhold til kæmpebygninger bagved. Arbejd simpelt og stort. Det er det, jeg forsøger at lære. Og så bare fyr det af, mens Byens Hegn stadig er en mulighed.

FOTOCREDIT
Nina Vindum Rasmussen

JACOBA NIEPOORT
Kunstneren Jacoba Niepoort var 18 år, da hun lavede sit første store vægmaleri. Samme sommer fik hun smag for det store format og producerede fire til. Siden da har kunstneren udsmykket byrummet adskillige gange. Kulturhavn365 har støttet to af hendes værker på henholdsvis et metrohegn og en husgavl i Nordhavn. Læs mere om Jacobas kunst her.

Flere interviews

Christian Liljedahls blomsterbøje i havnen
Christian Liljedahls blomsterbøje i havnen

Christian Liljedahl dyrker poetiske billeder på vandet

Kunstneren Christian Liljedahl har lavet en blomsterbøje, som fylder havnen med farver. Ideen udspringer af en brainstormsession med temaet: Hvilke poetiske projekter kan vi lave i havnen? Et af svarene var flydende blomster. Siden 2008 har Christian haft sin gang på skibet og kunstnerkollektivet Illutron. Eftersom gruppen holder fysisk til ved vandet på Refshaleøen, ligger det lige for at bruge havnen som scene.

Christian Liljedahl dyrker poetiske billeder på vandet

Kunstneren Christian Liljedahl har lavet en blomsterbøje, som fylder havnen med farver. Ideen udspringer af en brainstormsession med temaet: Hvilke poetiske projekter kan vi lave i havnen? Et af svarene var flydende blomster. Siden 2008 har Christian haft sin gang på skibet og kunstnerkollektivet Illutron. Eftersom gruppen holder fysisk til ved vandet på Refshaleøen, ligger det lige for at bruge havnen som scene.

Hvorfor skal der et blomsterbed ud på vandet?

Blomster ude på vandet er umiddelbart svært, fordi de dør. Blomster kan ikke holde til saltvand, så hvis vi kan overkomme det, kan vi lave noget rigtigt poetisk. Jeg vil gerne lave noget, som folk kun læser om i bøger. Poetiske billeder og overraskelser, som gør, at folk måske kommer til at tænke lidt ekstra over verden. Jeg lavede på et tidspunkt et sejlende badekar, hvor jeg tog bad, mens jeg sejlede rundt i havnen. Den allerbedste kommentar, jeg netop fik på det, var en, der så det og sagde: ”Det der er jo sådan noget, man kun læser om i bøger.”

null

Det er fantastisk, at vandet er den der åbne scene. Det der blanke lærred, som man kan gøre noget ved.

Christian Liljedahl / Kunstner

Et år tog jeg et gammelt sejlskib og lagde ned på bunden af havnen. Inde på kajen var der en knap, man kunne trykke på. Når man trykkede på knappen, blev båden fyldt med luft og kom op af vandet. Den lå et øjeblik og sank så ned og forsvandt igen. Jeg har en ingeniørbaggrund og bruger selvfølgelig noget af min ingeniørviden til at få sådan noget til at lykkes. Men det er det poetiske i det, der er vigtigt. Det at lave noget, der normalt ikke kan lade sig gøre.

Flydende blomsterbed
Kunstneren Christian Liljedahl mener, der mangler flere blomster i havnen. Derfor har han udviklet nogle såkaldte ”blomsterbøjer”, som spreder kulør i vandkanten.

Hvordan har du oplevet processen med blomsterbøjen?

Det viste sig at være svært at få lov af de lokalplanansvarlige til rent faktisk at lægge noget i vandet. Det tog så lang tid, at vi skubbede projektet et år mere. Fordi jeg havde et år til at tænke over det, kom der en ingeniørvinkel på det, som var: ”Hvad nu, hvis vi kan lave en snedig vandingsløsning?” Så var det i virkeligheden det, der tog enormt meget tid og en hel masse eksperimenter.
Jeg lavede en vandpose, som lå nede i bunden med en pumpe. Noget elektronik styrede, at den en gang i døgnet tog vand op af posen og gjorde planterne våde, så de fik noget vand. Posen var ikke robust nok til alle de bevægelser, som er nede i vandet. Der kom huller i den. Fra at være en pose med ferskvand blev det til en pose med saltvand. Så det var jeg nødt til at droppe. For at få afsluttet projektet er jeg vendt tilbage til den oprindelige ide, som egentlig bare handler om at lave et blomsterbed ude på vandet. Så laver vi bare pæne blomster i stedet for, og så må vi se, hvor længe de kan leve. Jeg har fundet forskellige stenbedsplanter, der kan leve i et hårdt miljø og uden meget vand.

Hvad skal der ske med blomsterbøjen nu?

Planen er, at de ting, jeg har plantet her, gerne skal kunne leve i hvert fald et år. Jeg tænker, at den skal blive liggende her ved siden af Illutron. Der er faktisk også en anden version, jeg gerne vil lave, hvis jeg synes, jeg får tid til det. Denne blomsterbøje er flad og lav. Jeg vil gerne lave en, der er tre meter høj og så bare har en blomst i toppen. Problemet er, at vandet skal være tre meter dybt, for at det duer.

Har du andre projekter linet op?

Jeg har et projekt, som handler om at lave undervandskameraer. Lige nu er det i den fase, hvor det er svært og kompliceret. Det har nogle teknologiske udfordringer. En god lektie at have med fra disse blomsterbøjer er, at det er fint, at projekterne får lov at tage en tur ud i universet. På et eller andet tidspunkt finder man tilbage til kernen. Så finder man ud af, hvad det er for en ide, der skal spire og gro.

FOTOCREDIT
Nina Vindum Rasmussen

CHRISTIAN LILJEDAHL
Christian Liljedahl opererer i krydsfeltet mellem performance- og installationskunst. Han har læst til ingeniør og har betrådt konsulentstillinger i IT-branchen i mange år. Siden 2008 har han arbejdet som kunstner fuld tid som en del af kunstnerkollektivet Illutron. Gå på opdagelse i Christians havneunivers her.

Flere interviews

Kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld
Kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld

Niko Grünfeld: Havnen byder på kultur og natur midt i byen

København skal både have en grøn og en blå profil. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at gå på opdagelse i havnens muligheder. Det er lige præcis, hvad Kulturhavn365 har gjort, mener kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld.

Niko Grünfeld: Havnen byder på kultur og natur midt i byen

København skal både have en grøn og en blå profil. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at gå på opdagelse i havnens muligheder. Det er lige præcis, hvad Kulturhavn365 har gjort, mener kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld.

Hvilken betydning har havnen i dagens Danmark?

”Derude et sted bag ved molen ligger verden og livet og solen,” sang Osvald Helmuth i 1937. Engang var havnen porten til verden og et handelscenter, hvor skibe fra hele verden lagde til kaj. Molerne summede af erhverv og industri, og der duftede af fisk, tjære og penge. Havnen strømmer stadig gennem bylandskabet med historiens vingesus, men havnen har ændret karakter. Det giver plads til nye fortolkninger af, hvad en havn kan og skal i dagens Danmark. For københavnerne er Københavns Havn nu både et sanserum og et pusterum. Her kan et flydende blomsterbed vugge i takt med bølgerne, kajakroere få dagens motion, og børn og vandhunde springe i vandet fra byens havnebade og badezoner.

Ved havnen kan man lade op til lyden af bølger og blæst, lade tankerne flyde og trække luft ned i lungerne. Det kan vi, fordi havnen byder på natur midt i byen. Vandet er et fælles rum og en ressource. Derfor bør vi have hele byen in mente, når vi udvikler havnen.

Foto: Mads Tolstrup

Blå oase midt i byen
”Havnen tilbyder også et sted, hvor vi bare kan være,” mener Københavns kultur- og fritidsborgmester, Niko Grünfeld.

null

Alle skal have mulighed for at bruge og præge det blå byrum. Inklusive dem, der bor et stykke væk fra havnen.

Niko Grünfeld / Kultur- og fritidsborgmester, København

Hvad er der kommet ud af 3,5 år med Kulturhavn365?

Vi behøver ikke nøjes med at betragte de spejlblanke overflader, mens vi dingler med benene ud over kajkanten. Faktisk kan vi komme helt tæt på vandet og mærke havnens råhed og poesi. Vi kan bade, sejle, fiske og padle gennem havnen. Vi kan også udfolde vores kreativitet. Vi kan synge, digte, smage, eksperimentere og fortælle med vandet som udgangspunkt. Gevinsterne er mange. Det har vi særligt set de forgangne tre et halvt år. Siden 2015 har udviklingsprojektet Kulturhavn365 nemlig testet nye måder at bruge havnen på. Nordea-fondens gavmilde støtte har muliggjort projektet og givet plads til, at vi har kunnet nytænke kulturoplevelser i det offentlige rum. Nu kan vi slå fast med syvtommersøm, at havnekultur lønner sig.

Foto: Andreas Raun Arneberg

Vandhunde i havnen
Vandet i Københavns Havn er så rent, at man kan tage en dukkert uden at blive syg. I september 2017 kastede en gruppe vandhunde sig ud i havnesynkronsvømning for at fejre netop det.

Hvad er særligt ved havnekultur?

De mange skæve påfund understreger, at havnen er et kulturlaboratorium og en kreativ frizone, hvor både erfarne og uprøvede kulturskabere kan eksperimentere. Havnens unikke karakteristika giver nemlig anledning til at gentænke fasttømrede koncepter.

En koncert forandrer sig fundamentalt, når den foregår under vand. Et Luciaoptog har nyhedsværdi, når lyset bæres frem i kajakker. Ændrer vi rammen og rykker et arrangement ud på vandet, forvandler vi også selve konceptet. Det er vigtigt for menneskers liv og trivsel at have adgang til den type kulturoplevelser – også når kulden bider i kinderne, vinden rusker i håret, og vi må have fat i paraplyen. I en travl hverdag kan maritime kulturoplevelser og opholdszoner give næring til krop og sjæl.

Foto: Jasper Carlberg

Oplevelsesrute langs havnen
Havneringen er en 13 km lang gå-, løbe- og cykelrute, der bugter sig rundt om Inderhavnen i København. Den er etableret for at få københavnere og turister til at gå på opdagelse i flere forskellige dele af havnen.

Hvad er perspektiverne for danske kulturhavne?

Det er mit håb, at vi fremadrettet kan videreudvikle den iderigdom, Kulturhavn365 har iværksat. Havnen er et fikspunkt i byens fortælling. Lad os gribe øjeblikkets mulighed for at forme den fortælling, så havnen kommer til at dufte af kultur og rekreation. Det gælder også i andre havne, som gennemlever samme udvikling. Hvis vi sikrer en god dialog på tværs af danske havnebyer, kan vi for alvor sammen løfte denne dagsorden. Vi skal turde tænke langsigtet og tænke nyt. Kulturhavn365-projektet er nu slut, men vi er kun nået til begyndelsen på vores kultureventyr i havnen.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Jonas Ellebæk Petersen, Jasper Carlberg

NIKO GRÜNFELD
Niko Grünfeld (Alternativet) er Københavns kultur- og fritidsborgmester. Som borgmester har han siden januar 2018 arbejdet for, at København bliver en bæredygtig og progressiv kulturby med et rigt idrætsliv. Han har tidligere arbejdet som iværksætter, ledelseskonsulent, mentor, underviser og coach. Læs mere om Niko Grünfeld her.

Udvalgte interviews