Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, vi kan se lyse
Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, vi kan se lyse
Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart og en af de kulturledere, der har uddelt midler fra Kulturhavn365’s havnekulturpulje. Hun har især prioriteret havneprojekter, der tager livtag med det, en havn er.
Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, vi kan se lyse
Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart og en af de kulturledere, der har uddelt midler fra Kulturhavn365’s havnekulturpulje. Hun har især prioriteret havneprojekter, der tager livtag med det, en havn er.
Hvad er havnekultur for dig?
Det er noget, som tager udgangspunkt i havnens DNA, hvilket man kan fortolke vidt. Det kan være den historiske havn. Havnen som rekreativt område eller erhvervssted i byen. Eller havnen i fremtiden. Det kan også være i en mere overført betydning: Havnen som stedet, vi kommer til og tager fra. Hvor vi længes og mødes. Der er masser af muligheder, men det rigtige projekt forholder sig til havnen som kulturhistorisk fænomen.
Hvad lagde du vægt på i din udvælgelse af projekter?
Udover havnens DNA var det helt klart også den geografiske spredning. Det hele skal ikke ligge inde omkring Slotsholmen eller på Ofelia Plads i august måned, hvor der er masser af ting i forvejen. Man skal helst føle, at der med disse midler bliver tændt en elektrisk pære, og man kan se den lyse. Vi skal ikke tænde elektrisk pære nummer 500, som vi ikke kan se lyse, fordi der er så meget andet i forvejen.
Foto: Andreas Raun Arneberg
M/S Museet for Søfart i Helsingør
Søfartsmuseet fra 2013 ligger under jorden for at bevare udsynet til Kronborg Slot. Museet er omkranset af en gammel tørdok fra 1892, hvilket underbygger den maritime atmosfære. Bjarne Ingels Group (BIG) har tegnet det komplicerede bygningsværk.
Hvilken type projekter kan man realisere for 25.000 kroner?
Det kræver, at man virkelig er skarp på at sige: ”Dette har noget energi, og det vil vi gerne støtte. Vi vil også gerne støtte det anden gang, fordi vi kan se, at det har et vækstpotentiale, og at det bliver medskabt af andre.” For 25.000 får du ikke et stort kulturevent, som er produceret professionelt. Der har været en diskrepans mellem, hvem man ønskede skulle engagere sig, og hvem der løber efter 25.000.
Hvad egner havnen sig til om vinteren?
Det har været Kulturhavn365-projektets ønske at bruge havnen i de døde områder og finde ud af, hvad vi kan bruge havnen til om vinteren. Det modarbejdes af, at havnen er ret uegnet til det meste om vinteren andet end at sidde i et saunabad. En helt overraskende succes har været Kayak Republics Santa Lucia-optog. Styrken er, at det er utroligt inkluderende. Det tager udgangspunkt i en medskabelse af eventet. Dette medejerskab er alt for fedt. Når det fungerer, kan det dybest set være nok så koldt. Folk kommer alligevel.
Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fra starten insisterede mere på samskabelse. Det er det, som får tingene til at vokse, selvom man kun har 25.000.
Ulla Tofte / M/S Museet for Søfart
Hvad vil du gøre anderledes en anden gang?
Det er alt for diffust at sige, at vi gerne vil skabe liv på havnen. For mange går galt i byen og bruger kræfter på at lave en ansøgning. Søgekriterierne og målene med puljen skal være sindssygt klare fra start. Så er det også nemmere at gå til ansøgerne og sige: ”Du falder udenfor.” Eller håndplukke nogle og sige: ”Det er lige det, vi har drømt om.”
Foto: Andreas Raun Arneberg
Havneferier
Havnen har fyldt meget i Ulla Toftes barndom. ”Når vi var på ferie, skulle vi altid hen til en havn. Hele min barndom handler på en måde om at gå rundt på en mole,” fortæller hun.
Hvordan kan man videreføre Kulturhavn365’s arbejde?
Mange aktører har fået øjnene op for havnen. Det er fordelen ved, at der har været så mange aktører indover. Deri ligger en form for videreførelse. Nogle projekter overlever. Måske er der også borgere, der betragter havnen som en kulturscene, hvor man kan forvente, at der sker noget.
Er der fællestræk mellem Helsingør Havn og Københavns Havn?
Helsingør Havn er der, hvor Københavns Havn var for 10 år siden. Der er en erkendelse af, at værftet ikke genåbner, og arbejdspladser ikke kommer tilbage i traditionel forstand. Vi skal noget andet med denne havn. Den skal være et rekreativt sted. Vi skal finde ud af, hvordan vi gør, og hvilke aktører der er. Vi har meldt os på banen som en primæraktør, men der kan være mange andre. Der har København indfaset sin brug af havnen og åbnet op for en masse aktører.
For få år siden dominerede Helsingør Skibsværft hele området. Vores rolle bliver fremadrettet at tage ejerskab over den kulturhavn, vi er en del af. Få havn, by og internationale gæster til at smelte sammen igen.
Ulla Tofte / M/S Museet for Søfart
Foto: Andreas Raun Arneberg
Foto: Andreas Raun Arneberg
Foto: Andreas Raun Arneberg
Foto: Andreas Raun Arneberg
Foto: Andreas Raun Arneberg
Foto: Andreas Raun Arneberg
Søfartsnationen Danmark
M/S Museet for Søfart byder på særudstillinger, der fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer.
FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg
