Havneudvikler ser under overfladen: Stenrev skaber nye oplevelser for dyr og byboere
Havbiolog og havneudvikler Lars Anker Angantyr arbejder med de fysiske forhold, der skal styrke havnens rekreative udvikling. Hans to-do-liste spænder fra opholdssteder til promenader og offentlig adgang til vandet. Han har også blikket rettet mod alt det, der foregår under den blanke overflade.
Havneudvikler ser under overfladen: Stenrev skaber nye oplevelser for dyr og byboere
Havbiolog og havneudvikler Lars Anker Angantyr arbejder med de fysiske forhold, der skal styrke havnens rekreative udvikling. Hans to-do-liste spænder fra opholdssteder til promenader og offentlig adgang til vandet. Han har også blikket rettet mod alt det, der foregår under den blanke overflade.
Hvordan arbejder du med udvikling af havnen?
I visionen ”En havn af muligheder” har vi sat retningen for, hvilken havn vi gerne vil have. Visionen handler om at skabe adgang til og fra vandet, opholdssteder, promenader og projekter som oplevelsesruten Havneringen. Nyhavn, Islands Brygge og Christianshavn har været kæmpe succeser, men vi ønsker ikke bare at lave kopier rundtomkring. Vi vil godt have, at havnen udvikler sig forskelligt. Den skal passe sammen med bydelen og de beboere, der er. Vi skal have et stort, varieret udbud af muligheder. Det er fest og gang i den på Islands Brygge, men det kan også bare være en bænk i et stille, grønt område eller sådan noget som cykelstien ned gennem det grønne område ved Nokken på Amager.
De lokale havne skal fastholde og være stolte af deres havns identitet. Fokus og indretningen kan have mange forskellige udtryk. Det må gerne være unikt for hver enkelt by.
Lars Anker Angantyr / Havbiolog og havneudvikler
Hvor lang tid går der, før jeres havneideer bliver til virkelighed?
Det er en lang proces, fordi det meste af udviklingen sker i samarbejde med private. Mange projekter kommer fra private entreprenører og firmaer, som udvikler enkeltelementer i havnen. Nogle kommer selv med flotte projekter. Sådan noget som Sandkaj i Nordhavn har kørt af sig selv. I andre projekter er vi i dialog og forhandling med investorerne. Det er meget forskelligt, hvor meget fokus der er på brug af havnen, og hvor offentligt/privat de ønsker det. Vi presser hele tiden på for at gøre det så offentligt tilgængeligt som muligt og med størst mulig variation og kvalitet. Vores beslutning om fri adgang til havnen er meget vigtig. Man skal ikke få lov til at lukke dele af havnen af. Alle skal kunne komme ned til havnen og nyde den.
Foto: Martin Oliver Macnaughton
Foto: Martin Oliver Macnaughton
Foto: Martin Oliver Macnaughton
Foto: Martin Oliver Macnaughton
Foto: Martin Oliver Macnaughton
Foto: Martin Oliver Macnaughton
Foto: Martin Oliver Macnaughton
Foto: Martin Oliver Macnaughton
Stenrev for dyrene I marts 2017 byggede Københavns Kommune seks små stenrev ud af 300 ton sten til glæde for det maritime dyreliv. Der gemmer sig blandt andet snegle, rejer, krabber og fisk inde i hulerne.
Hvad er formålet med de stenrev, du har taget initiativ til?
De skal forbedre livsmulighederne for dyr og planter og dermed øge diversiteten i havnen. Derudover er det et byrumsprojekt, som skaber nye oplevelser. Både når man går på bryggen rundt om Skuespilhuset, sejler forbi i kajak, eller når man kommer med en kanaltursbåd. Tidligere var vandfladen bare flad og mørk. Stenrevene bryder bølgerne, så der kommer nogle interessante vandspejlinger og brydninger i overfladen. Det er en måde at trække biologien op gennem overfladen og sige: ”Se, hvad der er hernede.”
Hvad er der så dernede under overfladen?
Vi har jo en fantastisk vandkvalitet i Københavns Havn, som gør, at vi også får en rigtigt fin biologi. Når vandet er rent og klart, er der muligheder for, at der for eksempel kan gro ålegræs. Ålegræs er føde- og opvækstområde for en masse dyr, specielt fisk. Både ålegræs og stenrev giver høj diversitet og mange arter. Vi har over 100 arter af fisk i havnen – alt fra små kutlinger, over hornfisk og multer til torsk og makrel. Det gør også, at der nu og da ses sæler i havnen.
Stenrevene er et godt eksempel på noget, som både gavner biologien og bylivet.
Lars Anker Angantyr / Havbiolog og havneudvikler
Kræver det store investeringer at få en ren havn?
Det er specielt for København, at vi har dette flodagtige system med en stor gennemstrømning af havnen. Vi er begunstiget af strømforholdene, men det er også en bevidst handling, at vi vil have den rene havn. Vi har siden 1990 investeret omkring en milliard kroner i at få rent badevand. Det kan således være dyrt, men det kommer meget an på udformningen af havnen, og om den ligger i bunden af en fjord eller ud til Lillebælt.
Det kommer også an på, om der har ligget et gammelt skibsværft, så sedimentet er smaskfuldt med tungmetaller. Hvordan er samspillet med vandet udenfor? Hvis man har kloakudløbet til åen, som kommer midt ud i havnen, så er der måske lang vej igen. Men det kan lade sig gøre. Man kan lave en afskærende ledning og rense spildevandet eller lede det ud et andet sted. Det afhænger af, hvilket image man vil have i en by, og hvor meget man vil og kan investere.
Foto: Andreas Raun Arneberg
En havn af muligheder ”Vi vil godt have, at havnen udvikler sig forskelligt. Vi skal have et stort, varieret udbud af muligheder,” mener havbiolog og havneudvikler Lars Anker Angantyr.
FOTOCREDIT Andreas Raun Arneberg
LARS ANKER ANGANTYR Lars Anker Angantyr har de sidste 10 år arbejdet med udvikling af havnen og sidder i Byens Udvikling under Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Her bidrager han til at forløse havnens rekreative potentiale og forbedre havnens biologi. Du kan læse mere på www.kk.dk/havnen, hvor du blandt andet kan finde kommunens vision og udviklingsplan for havnen.
Professor i byplanlægning fortæller: Sådan blev havnen et samlingsrum for byens daglige liv
Da industrien rykker ud af havnen, opstår muligheden for at fylde de frigjorte arealer med kultur og rekreation. En havnekonkurrence i 1984 bliver en milepæl. Ifølge professor Jens Kvorning tegner vinderforslaget konturerne af Københavns Havn, som den ser ud i dag. Her fortæller han om havnens udvikling siden dengang.
Professor i byplanlægning fortæller: Sådan blev havnen et samlingsrum for byens daglige liv
Da industrien rykker ud af havnen, opstår muligheden for at fylde de frigjorte arealer med kultur og rekreation. En havnekonkurrence i 1984 bliver en milepæl. Ifølge professor Jens Kvorning tegner vinderforslaget konturerne af Københavns Havn, som den ser ud i dag. Her fortæller han om havnens udvikling siden dengang.
Havnen står som symbol på byens udvikling
De store byer, herunder København, er i gang med en omstilling. De ændrer sig fra industribyer til en ny fase, hvor serviceindustrien, kommunikationsindustrien og finansverdenen sætter dagsordenen. Havnen er en af de mest centrale scener for den omstilling. Fra slutningen af 1800-tallet op gennem de første 50 år af 1900-tallet var det havnen, der modtog industrien. Alle de store, betydelige industrier i København, for eksempel sukkerfabrikkerne, lå faktisk ud til havnen med deres mange tusinde arbejdere. Mange industrier tegnede havnen som et industrielt rum. Det er det samme industrielle rum, som nu bliver den mest synlige del af omdannelsesprocessen til en postindustriel dagsorden.
Havnekonkurrencen i 1984 spår om fremtiden
I en af kommuneplanerne i begyndelsen af 80’erne havde man et kort med nogle blå pletter. Det var alle de industriområder, der var blevet tomme. Det blev set som et problemkort. Det drejede sig om at få industrien og arbejdspladserne tilbage. I løbet af 80’erne fik man øje på, at de blå felter, hvor der før havde ligget industri, i virkeligheden var en chance for at skabe noget nyt. I 1984 udskrev man ”Havnekonkurrencen”. Det var en ret usædvanlig konkurrence, idet man meget åbent spurgte: ”Hvad skal vi gøre med havnen?”
Havnekonkurrencen gjorde det synligt, hvilket potentiale der lå i havneområderne. Med nyt indhold kunne man bringe København over til at være en postindustriel by.
Jens Kvorning / Professor
Foto: Andreas Raun Arneberg
Operaen på Holmen Operahuset på Dokøen er tegnet af den danske arkitekt Henning Larsen og blev indviet i 2005. Holmen huser også en række andre kulturinstitutioner, herunder Den Danske Filmskole, Statens Teaterskole, Rytmisk Musikkonservatorium og Kunstakademiets Arkitektskole.
Vinderforslaget var udarbejdet af arkitekt og professor i bygningskunst Halldor Gunnløgsson og arkitekten Knud Fladeland Nielsen. Projektet havde en meget strategisk tænkning, idet det benyttede sig af de store kulturinstitutioner. De tænkte: Vi har en industriel havn, hvor man kun kommer, hvis man har noget at gøre. Hvis vi lægger nogle store kulturanlæg på havnefronten, vil folk komme ned og benytte sig af dem. Efterhånden vil det sprede sig, så man får integreret havnen i byens daglige liv. Samme strategi brugte man betydeligt senere i Bilbao i Spanien.
En aktiv og integreret havnefront
Alle de store kulturanlæg, der var peget på i konkurrencen, er faktisk bygget nu. Det har gjort havnefronten meget aktiv. De nye broer herude ved Holmen har gjort, at virkelig mange mennesker bevæger sig langs med havnen. Det indfrier ønsket om at gøre havnen til det nye centrale rum i byen. Man kan komme målrettet og besøge en af de store kulturinstitutioner, eller man kan bruge havnen som et stort promenaderum. Man kan være til stede i havnen og bruge den på forskellige måder. På den måde er den blevet indskrevet i byens daglige liv.
Foto: Jasper Carlberg
Inderhavnsbroen Den 180 meter lange bro forbinder Indre By med Papirøen, Christianshavn og Holmen, hvilket gør den til en populær gang- og cykelrute. Broen bliver også kaldt Kyssebroen, fordi de bevægelige brodele ”kysser” hinanden, når skydebroen lukker.
Havnebadet Islands Brygge starter det hele
Man er tilbøjelig til altid at skælde ud på politikerne. Der er faktisk nogle eksempler på, at de forstår meget mere end så mange andre. Det er vigtigt at kreditere de københavnske politikere for, at de tog en meget imponerende beslutning om at ofre en masse penge på at rense vandet i havnen. Det er noget, vi i høj grad høster fordele af i dag. Det gjorde, at vi med det lille svømmeanlæg på Islands Brygge for alvor kunne anlægge en ny forståelse af havnen. Nu kunne man svømme i den.
Det blev en læreproces for byen i, hvordan havnen som rum kunne meget mere. Den kunne rumme mange flere slags byliv end det mere formelle, der knyttede sig til at gå i teatret. I den proces er havnen blevet integreret som et nyt, centralt rum i byen, som byens liv i høj grad samler sig om. Specielt om sommeren.
Havnebadet på Islands Brygge var et vigtigt nyt tilskud til, hvad havnen kunne. Pludselig var der altså nogen, der løb rundt i små badebukser midt inde i byen.
Jens Kvorning / Professor
Foto: Jasper Carlberg
SUP i Sydhavnen Stand Up Paddle-surfing (SUP) bliver mere og mere populært. Vandsporten kan både udøves på fladt vand og i bølger. Og så kan alle være med.
Havnen giver tilskud til mangfoldigheden
På den ene side er vi begejstrede for, at der sker så meget. Det sker også, fordi det er særdeles lukrativt, underforstået at det er relativt dyre ting, som bliver bygget. Bagsiden af udviklingen er, at København bliver dyrere og dyrere, og det bliver sværere for lav- og mellemindkomstgrupper at få råd til at bo i byen. Vi har fået løbet denne udvikling i gang. Nu er den så stærk, at den begynder at producere disse delvist uønskede ting. Den presser dem uden så mange penge ud af byen.
Vi kan se havnen som en nyetableret form for centrum. Det er i hvert fald en af vores redningsmuligheder i stedet for kun at blive behersket af meget dyre lokaler. I det store og hele er det lig med kedsomhed. Vi går ikke efter kun at komme i butikker og se en film i en 32-etagers biograf, som kan ses alle steder. Vi går efter det, der er særligt for den by, og som knytter sig til det alternative. Hvis byen ikke kan skaffe plads til de kreative funktioner, så bliver den uinteressant som turistby. Det er et spørgsmål om byens overlevelse. Derfor har vi dem herude på Holmen og på Refshaleøen. Forhåbentlig får vi dem igen ude på Papirøen. Det er jo et enormt vigtigt tilskud til Københavns mangfoldighed.
Foto: Andreas Raun Arneberg
Havnen favner bredt Havnen kan rumme mange flere typer byliv, end de mere etablerede kulturrammer evner. Det mener professor Jens Kvorning, som i mange år har fulgt havnens udvikling tæt.
FOTOCREDIT Andreas Raun Arneberg, Jasper Carlberg
JENS KVORNING Jens Kvorning har været professor i byplanlægning på Kunstakademiets Arkitektskole siden 2002. Gennem en årrække har han forsket i Københavns udvikling og danske havneprojekter. Han har desuden arbejdet som konsulent for en række tegnestuer og offentlige institutioner.
Kunstneren Maj Dørup afholdt en workshop, hvor familier kunne lære at bygge babyhvaler med hønsenet og plastikaffald. Materialerne havde Miljøkajakken fisket op fra Københavns Havn.
Maj Dørup bygger hvaler med skrald fra havnen
Kunstneren Maj Dørup afholdt en workshop, hvor familier kunne lære at bygge babyhvaler med hønsenet og plastikaffald. Materialerne havde Miljøkajakken fisket op fra Københavns Havn.
Hvordan har du fået ideen?
Jeg så et program fra Norge, hvor en sjælden hval var omkommet, fordi den havde spist så meget plastikaffald. Jeg opdagede, hvor meget plastik der faktisk er ude i havet, og det blev jeg rigtigt berørt af. Jeg fik sådan en følelse af, at “det kan simpelthen ikke passe”, og så fik jeg trang til at skabe noget, som handler om det problem. Jeg tror, kunst kan tale til vores følelser og give en sanselig oplevelse.
Vi ved alle sammen godt, at plastik ikke er godt for havet. Men at stå foran en kæmpe bunke plastik, der er fundet i Københavns Havn, kan gøre et særligt indtryk på os.
Hvordan fik du et samarbejde med Miljøkajakken?
Kulturhavn365 har sparret med mig om projektet. De anbefalede mig at tage kontakt til Miljøkajakken. Vi vil gerne det samme, nemlig minimere mængden af plastikaffald, der ligger i vandet. Vi har bare forskellige måder at gøre det på. Jeg laver en skulptur, og de laver kajakture. Ved at udstille hvalen og lave workshop med Miljøkajakkens fundne materialer får de også fokus på deres projekt. Det er en win-win-situation.
Foto: Nina Vindum Rasmussen
Plastikhval i havnen “Jeg håber, at dette projekt kan sætte fokus på at leve i byen, mens vi tager hensyn til hele det miljø, som er rundt om os,” siger kunstneren Maj Dørup om sin plastikkunst.
Hvorfor har du valgt havnen?
Hvis man tænker ”København”, tænker man straks på alt det vand, der er. Det er noget helt særligt. Vandet er også et symbol på følelser og det emotionelle. Alt det, vi ikke kan se under overfladen, er mystisk og dragende. Som naturligt element er det fantastisk, hvordan det flyder gennem den menneskeskabte by.
Havnen er kombinationen af kultur og natur. Havnen er forbundet til det store hav, og det er indbegrebet af København.
Maj Dørup / Kunstner
Hvilke forberedelser har der været?
Umiddelbart tænker man: ”Jeg laver bare lige en workshop,” men i dette tilfælde har jeg skullet gøre alt fra start. Det har især krævet meget tid at finde det sted, hvor workshoppen skulle afholdes, og hvor hvalen skulle udstilles. Derudover skulle plastikken indsamles, rengøres og klargøres, og det var der også et rimeligt stort arbejde i.
Har du gode råd til andre, der vil skabe kultur i havnen?
Det er en vildt dejlig følelse at lave noget, hvor man føler, at man bidrager til noget, som er større end en selv. Det har været rigtigt fedt og inspireret mig til at lave flere ting, som har et sigte, hvor man vil gøre noget godt for en sag. Det vil jeg anbefale, at man tænker over: Hvad er det, du vil med din kunst?
Hvordan har du brugt Kulturhavn365?
Kulturhavn365 har støttet mig økonomisk og moralsk igennem det hele, og det har været fedt at mærke en oprigtig opbakning og hjælp til at få ens ide realiseret. Det er meget betydningsfuldt, at København vælger at støtte små initiativer. Ikke kun de store initiativer, men også initiativer fra enkeltpersoner, der har brug for mikrolegater.
FOTOCREDIT Palle Vedel, Nina Vindum Rasmussen
MAJ DØRUP Maj Dørup nyder at arbejde med tredimensionelle værker. Hun har blandt andet bygget en stor hval af hårdt plastikaffald, som er blevet udstillet på en tømmerflåde ved Kayak Bar. Hun udbyder også workshops for børn og voksne, herunder ”Byg en babyhval”-workshoppen, som Kulturhavn365 har støttet. Læs mere om Majs projekter her.
Copenhagen Acid Puppies spillede koncert under vandet
En regnvåd septemberdag dykkede Copenhagen Acid Puppies ned i Teglværksløbet og spillede på hjemmebyggede instrumenter. En tredje dykker filmede seancen, så publikum kunne følge med på storskærm. De fremmødte kunne også lære at bygge deres egne hydrofoner og undervandsinstrumenter. Jonny Rottman fra Copenhagen Acid Puppies håber, at eksperimentet kan blive et springbræt til flere havnerelaterede events.
Copenhagen Acid Puppies spillede koncert under vandet
En regnvåd septemberdag dykkede Copenhagen Acid Puppies ned i Teglværksløbet og spillede på hjemmebyggede instrumenter. En tredje dykker filmede seancen, så publikum kunne følge med på storskærm. De fremmødte kunne også lære at bygge deres egne hydrofoner og undervandsinstrumenter. Jonny Rottman fra Copenhagen Acid Puppies håber, at eksperimentet kan blive et springbræt til flere havnerelaterede events.
Hvorfor skulle Sydhavnen opleve en undervandskoncert?
Sydhavnen er mit kvarter, og jeg vil gerne se det blomstre. Det er godt at få noget liv derned, for der sker ikke så meget. Det er et nyt kvarter med en masse store, dyre, mærkelige bygninger uden så meget liv. Dette arrangement bringer virkelig sjælen ned på gadeplan.
Havnen er en del af byen: København. Det ligger jo i navnet. Det er der, kulturen lever og ånder. Vi vil helt sikkert benytte os af muligheder i havnen igen.
Jonny Rottman / Copenhagen Acid Puppies
Hvad er det særlige ved lyd, når det kommer under vand?
Resonansen og klangene forandrer sig fuldstændigt, så i virkeligheden sker der noget uforudsigeligt. Lyd under vand rejser meget længere, men ringer hurtigere ud. Det virker rigtigt godt at stryge på metalliske overflader og perkussive elementer under vand. Vi slår med nogle gamle møtrikker og stryger med en bue. Det er noget med at fokusere og lytte, mens man trækker vejret ind. Når man puster ud, kommer boblerne. Så er det lidt svært at høre, hvad man har gang i. Tingene går langsommere, også i bevidstheden, når man er under vandet. Det er, som om man kommer ind i et drømmestadie. Især efter et par timer. Alt føles anderledes, og så kan man ikke tænke helt klart. Det er bare ren leg. Vi ved egentlig ikke, hvad vi laver.
Foto: Lisbeth Johansen
Foto: Lisbeth Johansen
Foto: Lisbeth Johansen
Foto: Lisbeth Johansen
Foto: Lisbeth Johansen
Foto: Lisbeth Johansen
Foto: Lisbeth Johansen
Foto: Lisbeth Johansen
Foto: Lisbeth Johansen
Foto: Lisbeth Johansen
Foto: Lisbeth Johansen
Foto: Lisbeth Johansen
Under over fladen Regnen piskede ned, da dykkere spillede på hjemmebyggede instrumenter i Sydhavnen. Seancen blev livestreamet indenfor hos strandbaren Teglværket, så publikum kunne følge undervandskoncerten.
Hvordan har I oplevet forløbet?
Det er et utroligt krævende projekt. Instrumenterne kan man bygge ret nemt, men der skal en hel masse tekniske ting på plads for at få det hele til at spille under vandet. Jeg ville gerne have, at der var flere mennesker, men vejret var ikke ligefrem med os. Ellers er jeg alt i alt super tilfreds, bortset fra at vi jo blev ret syge af vandet. Vandet her er ret beskidt. Jeg ved ikke, om det var, fordi vi tilbragte så meget tid dernede. Vi var jo næsten tre gange en time under vandet, og så kommer man til at sluge en masse. Så vi fik nogle infektioner.
Hvis jeg skal være lidt selvkritisk, så har det hele været meget tummelumsk. Men det er også det, der er problemet: Hvis man bruger for meget tid på at spekulere på, om alt er, som det skal være, så får man det ikke gjort. Så jeg tror, man skal gøre det et par gange for helt at finde ud af, hvad der skal til.
Hvad vil I gøre anderledes en anden gang?
Der var mange ting, jeg godt kunne tænke mig at raffinere. Nu var det jo et eksperiment, men hvis det skal være en rigtig undervandskoncert, så skal der nogle bedre instrumenter til. Jeg ville bruge meget mere tid på at bygge instrumenterne og få dem testet ordentligt. Det var fuld improvisation, men det var meget sjovt, og det lød af noget. Der kom lyd ud, og det var næsten overraskende, at det også lød godt.
Vi skal også blive bedre til at planlægge et ordentligt setup. Få budgetteret ordentligt, sætte penge af til PR og søge nogle flere penge. En anden gang vil vi få nogle seriøse og professionelle teknikere indover og give dem en ordentlig løn. Så tror jeg, at man kan få lavet noget seriøst.
FOTOCREDIT Lisbeth Johansen
COPENHAGEN ACID PUPPIES Copenhagen Acid Puppies er en kulturforening og et eksperimenterende kunstnerkollektiv, som består af Jonny Rottman, Philip Byriel Schjødt og Sofie Johannesen. Deres mission er klar: De ønsker at revolutionere den danske kultur med lyd, performance og eksperimenter, der skubber grænser. Følg deres projekter på Facebook.
Cph Raft Entertainments kamp med vand blev til via havnenetværk
Sommeren 2017 var en pjaskvåd omgang. Alligevel mente Cph Raft Entertainment, at københavnerne skulle udsættes for mere vand. Derfor kastede de byens mest bidske vandkrigere ud på fire tømmerflåder ved Kalvebod Bølge. Vandkampen udspillede sig over tre dage med havnevandet som ammunition. I arrangørernes optik kunne eventet ikke lade sig gøre uden hjælp fra det københavnske havnenetværk.
Cph Raft Entertainments kamp med vand blev til via havnenetværk
Sommeren 2017 var en pjaskvåd omgang. Alligevel mente Cph Raft Entertainment, at københavnerne skulle udsættes for mere vand. Derfor kastede de byens mest bidske vandkrigere ud på fire tømmerflåder ved Kalvebod Bølge. Vandkampen udspillede sig over tre dage med havnevandet som ammunition. I arrangørernes optik kunne eventet ikke lade sig gøre uden hjælp fra det københavnske havnenetværk.
Hvordan kom I på ideen til jeres vandkamp?
DANIEL: Vi kom på den skøre ide, efter vi var til et netværksarrangement med Kulturhavn365. Her holdt vi et oplæg om vores forrige arrangement, som var en koncert på tømmerflåde. En af deltagerne kom hen til os og spurgte: ”Hvad med, om vi laver noget leg af en art på tømmerflåde?” Ideen foldede sig ud derfra. Vi vil vise havnens muligheder og potentiale. Der er ikke nogen bedre måde end leg ude på havnen.
FREDRIK: Man kommer tættere på vandet. Det er også en måde at bruge havnen på, som man måske ikke ser andre steder.
Havnen rummer et stort potentiale, som tilføjer en ny dimension til ethvert arrangement: vinden, bølgerne, solen. Der er mange ting, som gør det særligt.
Daniel Randskov / Cph Raft Entertainment
Hvordan har I oplevet forberedelserne?
RUNE: Det var værdifuldt for os, at vi havde gjort det før, og at der var et netværk. I Facebook-gruppen ”Netværk for Havnekulturskabere” kan man spørge om alverdens ting. Det var også derigennem, vi mødte Illutron, som har hjulpet os. Der har vi haft faciliteter til at bygge tømmerflåden og løfte den ned i vandet. Det har været nemt nok at lave kultur i havnen primært på grund af disse netværk, og fordi almindelige københavnere synes, det er interessant at se, hvad der foregår i havnen. Der er opbakning både fra andre kulturskabende og fra publikum.
DANIEL: Hele logistikken kan man ikke klare alene som havnekulturskaber. Det er vigtigt at have et netværk, og det er klart et af de stærkeste råd. Vi har også haft en god oplevelse med havnefogeden her i København. Han har været med på ideen. Det er jo et lidt vovet koncept. Han legede med, men sagde til gengæld, hvad vi skulle gøre. Han har været en stor hjælp.
Foto: Nina Vindum Rasmussen
Foto: Nina Vindum Rasmussen
Foto: Nina Vindum Rasmussen
Foto: Nina Vindum Rasmussen
Foto: Nina Vindum Rasmussen
Foto: Nina Vindum Rasmussen
Foto: Nina Vindum Rasmussen
Foto: Nina Vindum Rasmussen
Foto: Nina Vindum Rasmussen
Foto: Nina Vindum Rasmussen
Vandkamp Marathon Hvert hold blev udstyret med vandpistoler, som skulle lades med havnevand. På hver flåde hang en tom spand. Spillet gik ud på at skyde så meget vand i de andres spande, at de faldt ned.
Er I stødt på udfordringer undervejs?
RUNE: Vandet sætter en begrænsning, og det gjorde vores ressourcer også. Vi måtte prioritere benhårdt: Skulle vi have en eller anden vanvittig DJ til at stå og spille musik i tre dage, eller skulle vi have en soundbox?
DANIEL: Vores allerstørste udfordring er, at vi ikke holder til i havnen. Vi har ikke noget sted at have vores tømmerflåde. Det har forårsaget enorme logistiske udfordringer, hvis ikke ligefrem problemer. Vi har oplevet, at det er svært at få en plads i havnen. Det har gjort, at vi har måttet tænke i andre baner og sætte tømmerflåden op på land. Det hæmmer os i forhold til at lave flere projekter, hvis vi hver gang skal bruge en kran for at få en tømmerflåde i vandet, kontra at vi havde den liggende i vandet. Det kunne gøre, at vi havde råd til at hjælpe helt små kulturskabere, fordi vi bare kunne sejle af sted med vores egen tømmerflåde fra vores egen lokation i havnen.
Hvad så nu?
DANIEL: Folk har henvendt sig via vores Facebook-side og hjemmeside. De er kommet med andre skøre ideer, som vi har taget imod med kyshånd. Vi er helt klart åbne for at lave nye ting, men vi har besluttet internt, at vi lige sætter bremserne i og evaluerer. Så finder vi ud af, hvad næste fede indspark skal være i denne fine havn.
FOTOCREDIT Andreas Raun Arneberg, Nina Vindum Rasmussen
CPH RAFT ENTERTAINMENT Cph Raft Entertainment består af Alex Randskov, Daniel Randskov, Fredrik Malte Petersen og Rune Møller. De tilbyder både leje af tømmerflåder og kan også sørge for musikudstyr og booking af bands. Med reference til Mark Twain fastholder gruppen, at man føler sig både fri, rolig og veltilpas på en tømmerflåde. Besøg Cph Raft Entertainments hjemmeside her.
Niko Grünfeld: Havnen byder på kultur og natur midt i byen
København skal både have en grøn og en blå profil. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at gå på opdagelse i havnens muligheder. Det er lige præcis, hvad Kulturhavn365 har gjort, mener kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld.
Niko Grünfeld: Havnen byder på kultur og natur midt i byen
København skal både have en grøn og en blå profil. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at gå på opdagelse i havnens muligheder. Det er lige præcis, hvad Kulturhavn365 har gjort, mener kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld.
Hvilken betydning har havnen i dagens Danmark?
”Derude et sted bag ved molen ligger verden og livet og solen,” sang Osvald Helmuth i 1937. Engang var havnen porten til verden og et handelscenter, hvor skibe fra hele verden lagde til kaj. Molerne summede af erhverv og industri, og der duftede af fisk, tjære og penge. Havnen strømmer stadig gennem bylandskabet med historiens vingesus, men havnen har ændret karakter. Det giver plads til nye fortolkninger af, hvad en havn kan og skal i dagens Danmark. For københavnerne er Københavns Havn nu både et sanserum og et pusterum. Her kan et flydende blomsterbed vugge i takt med bølgerne, kajakroere få dagens motion, og børn og vandhunde springe i vandet fra byens havnebade og badezoner.
Ved havnen kan man lade op til lyden af bølger og blæst, lade tankerne flyde og trække luft ned i lungerne. Det kan vi, fordi havnen byder på natur midt i byen. Vandet er et fælles rum og en ressource. Derfor bør vi have hele byen in mente, når vi udvikler havnen.
Foto: Mads Tolstrup
Blå oase midt i byen ”Havnen tilbyder også et sted, hvor vi bare kan være,” mener Københavns kultur- og fritidsborgmester, Niko Grünfeld.
Alle skal have mulighed for at bruge og præge det blå byrum. Inklusive dem, der bor et stykke væk fra havnen.
Niko Grünfeld / Kultur- og fritidsborgmester, København
Hvad er der kommet ud af 3,5 år med Kulturhavn365?
Vi behøver ikke nøjes med at betragte de spejlblanke overflader, mens vi dingler med benene ud over kajkanten. Faktisk kan vi komme helt tæt på vandet og mærke havnens råhed og poesi. Vi kan bade, sejle, fiske og padle gennem havnen. Vi kan også udfolde vores kreativitet. Vi kan synge, digte, smage, eksperimentere og fortælle med vandet som udgangspunkt. Gevinsterne er mange. Det har vi særligt set de forgangne tre et halvt år. Siden 2015 har udviklingsprojektet Kulturhavn365 nemlig testet nye måder at bruge havnen på. Nordea-fondens gavmilde støtte har muliggjort projektet og givet plads til, at vi har kunnet nytænke kulturoplevelser i det offentlige rum. Nu kan vi slå fast med syvtommersøm, at havnekultur lønner sig.
Foto: Andreas Raun Arneberg
Vandhunde i havnen Vandet i Københavns Havn er så rent, at man kan tage en dukkert uden at blive syg. I september 2017 kastede en gruppe vandhunde sig ud i havnesynkronsvømning for at fejre netop det.
Hvad er særligt ved havnekultur?
De mange skæve påfund understreger, at havnen er et kulturlaboratorium og en kreativ frizone, hvor både erfarne og uprøvede kulturskabere kan eksperimentere. Havnens unikke karakteristika giver nemlig anledning til at gentænke fasttømrede koncepter.
En koncert forandrer sig fundamentalt, når den foregår under vand. Et Luciaoptog har nyhedsværdi, når lyset bæres frem i kajakker. Ændrer vi rammen og rykker et arrangement ud på vandet, forvandler vi også selve konceptet. Det er vigtigt for menneskers liv og trivsel at have adgang til den type kulturoplevelser – også når kulden bider i kinderne, vinden rusker i håret, og vi må have fat i paraplyen. I en travl hverdag kan maritime kulturoplevelser og opholdszoner give næring til krop og sjæl.
Foto: Jasper Carlberg
Oplevelsesrute langs havnen Havneringen er en 13 km lang gå-, løbe- og cykelrute, der bugter sig rundt om Inderhavnen i København. Den er etableret for at få københavnere og turister til at gå på opdagelse i flere forskellige dele af havnen.
Hvad er perspektiverne for danske kulturhavne?
Det er mit håb, at vi fremadrettet kan videreudvikle den iderigdom, Kulturhavn365 har iværksat. Havnen er et fikspunkt i byens fortælling. Lad os gribe øjeblikkets mulighed for at forme den fortælling, så havnen kommer til at dufte af kultur og rekreation. Det gælder også i andre havne, som gennemlever samme udvikling. Hvis vi sikrer en god dialog på tværs af danske havnebyer, kan vi for alvor sammen løfte denne dagsorden. Vi skal turde tænke langsigtet og tænke nyt. Kulturhavn365-projektet er nu slut, men vi er kun nået til begyndelsen på vores kultureventyr i havnen.
FOTOCREDIT Andreas Raun Arneberg, Jonas Ellebæk Petersen, Jasper Carlberg
NIKO GRÜNFELD Niko Grünfeld (Alternativet) er Københavns kultur- og fritidsborgmester. Som borgmester har han siden januar 2018 arbejdet for, at København bliver en bæredygtig og progressiv kulturby med et rigt idrætsliv. Han har tidligere arbejdet som iværksætter, ledelseskonsulent, mentor, underviser og coach. Læs mere om Niko Grünfeld her.
