Kategori: KAP-SÅDANSØSÆTTER

Jonny Rottman med instrumenter på en tømmerflåde i Sydhavnen

Copenhagen Acid Puppies spillede koncert under vandet

En regnvåd septemberdag dykkede Copenhagen Acid Puppies ned i Teglværksløbet og spillede på hjemmebyggede instrumenter. En tredje dykker filmede seancen, så publikum kunne følge med på storskærm. De fremmødte kunne også lære at bygge deres egne hydrofoner og undervandsinstrumenter. Jonny Rottman fra Copenhagen Acid Puppies håber, at eksperimentet kan blive et springbræt til flere havnerelaterede events.

Copenhagen Acid Puppies spillede koncert under vandet

En regnvåd septemberdag dykkede Copenhagen Acid Puppies ned i Teglværksløbet og spillede på hjemmebyggede instrumenter. En tredje dykker filmede seancen, så publikum kunne følge med på storskærm. De fremmødte kunne også lære at bygge deres egne hydrofoner og undervandsinstrumenter. Jonny Rottman fra Copenhagen Acid Puppies håber, at eksperimentet kan blive et springbræt til flere havnerelaterede events.

Hvorfor skulle Sydhavnen opleve en undervandskoncert?

Sydhavnen er mit kvarter, og jeg vil gerne se det blomstre. Det er godt at få noget liv derned, for der sker ikke så meget. Det er et nyt kvarter med en masse store, dyre, mærkelige bygninger uden så meget liv. Dette arrangement bringer virkelig sjælen ned på gadeplan.

null

Havnen er en del af byen: København. Det ligger jo i navnet. Det er der, kulturen lever og ånder. Vi vil helt sikkert benytte os af muligheder i havnen igen.

Jonny Rottman / Copenhagen Acid Puppies

Hvad er det særlige ved lyd, når det kommer under vand?

Resonansen og klangene forandrer sig fuldstændigt, så i virkeligheden sker der noget uforudsigeligt. Lyd under vand rejser meget længere, men ringer hurtigere ud. Det virker rigtigt godt at stryge på metalliske overflader og perkussive elementer under vand. Vi slår med nogle gamle møtrikker og stryger med en bue. Det er noget med at fokusere og lytte, mens man trækker vejret ind. Når man puster ud, kommer boblerne. Så er det lidt svært at høre, hvad man har gang i. Tingene går langsommere, også i bevidstheden, når man er under vandet. Det er, som om man kommer ind i et drømmestadie. Især efter et par timer. Alt føles anderledes, og så kan man ikke tænke helt klart. Det er bare ren leg. Vi ved egentlig ikke, hvad vi laver.

Under over fladen
Regnen piskede ned, da dykkere spillede på hjemmebyggede instrumenter i Sydhavnen. Seancen blev livestreamet indenfor hos strandbaren Teglværket, så publikum kunne følge undervandskoncerten.

Hvordan har I oplevet forløbet?

Det er et utroligt krævende projekt. Instrumenterne kan man bygge ret nemt, men der skal en hel masse tekniske ting på plads for at få det hele til at spille under vandet. Jeg ville gerne have, at der var flere mennesker, men vejret var ikke ligefrem med os. Ellers er jeg alt i alt super tilfreds, bortset fra at vi jo blev ret syge af vandet. Vandet her er ret beskidt. Jeg ved ikke, om det var, fordi vi tilbragte så meget tid dernede. Vi var jo næsten tre gange en time under vandet, og så kommer man til at sluge en masse. Så vi fik nogle infektioner.

Hvis jeg skal være lidt selvkritisk, så har det hele været meget tummelumsk. Men det er også det, der er problemet: Hvis man bruger for meget tid på at spekulere på, om alt er, som det skal være, så får man det ikke gjort. Så jeg tror, man skal gøre det et par gange for helt at finde ud af, hvad der skal til.

Hvad vil I gøre anderledes en anden gang?

Der var mange ting, jeg godt kunne tænke mig at raffinere. Nu var det jo et eksperiment, men hvis det skal være en rigtig undervandskoncert, så skal der nogle bedre instrumenter til. Jeg ville bruge meget mere tid på at bygge instrumenterne og få dem testet ordentligt. Det var fuld improvisation, men det var meget sjovt, og det lød af noget. Der kom lyd ud, og det var næsten overraskende, at det også lød godt.

Vi skal også blive bedre til at planlægge et ordentligt setup. Få budgetteret ordentligt, sætte penge af til PR og søge nogle flere penge. En anden gang vil vi få nogle seriøse og professionelle teknikere indover og give dem en ordentlig løn. Så tror jeg, at man kan få lavet noget seriøst.

FOTOCREDIT
Lisbeth Johansen

COPENHAGEN ACID PUPPIES
Copenhagen Acid Puppies er en kulturforening og et eksperimenterende kunstnerkollektiv, som består af Jonny Rottman, Philip Byriel Schjødt og Sofie Johannesen. Deres mission er klar: De ønsker at revolutionere den danske kultur med lyd, performance og eksperimenter, der skubber grænser. Følg deres projekter på Facebook.

Flere interviews

Christian Liljedahls blomsterbøje i havnen
Christian Liljedahls blomsterbøje i havnen

Christian Liljedahl dyrker poetiske billeder på vandet

Kunstneren Christian Liljedahl har lavet en blomsterbøje, som fylder havnen med farver. Ideen udspringer af en brainstormsession med temaet: Hvilke poetiske projekter kan vi lave i havnen? Et af svarene var flydende blomster. Siden 2008 har Christian haft sin gang på skibet og kunstnerkollektivet Illutron. Eftersom gruppen holder fysisk til ved vandet på Refshaleøen, ligger det lige for at bruge havnen som scene.

Christian Liljedahl dyrker poetiske billeder på vandet

Kunstneren Christian Liljedahl har lavet en blomsterbøje, som fylder havnen med farver. Ideen udspringer af en brainstormsession med temaet: Hvilke poetiske projekter kan vi lave i havnen? Et af svarene var flydende blomster. Siden 2008 har Christian haft sin gang på skibet og kunstnerkollektivet Illutron. Eftersom gruppen holder fysisk til ved vandet på Refshaleøen, ligger det lige for at bruge havnen som scene.

Hvorfor skal der et blomsterbed ud på vandet?

Blomster ude på vandet er umiddelbart svært, fordi de dør. Blomster kan ikke holde til saltvand, så hvis vi kan overkomme det, kan vi lave noget rigtigt poetisk. Jeg vil gerne lave noget, som folk kun læser om i bøger. Poetiske billeder og overraskelser, som gør, at folk måske kommer til at tænke lidt ekstra over verden. Jeg lavede på et tidspunkt et sejlende badekar, hvor jeg tog bad, mens jeg sejlede rundt i havnen. Den allerbedste kommentar, jeg netop fik på det, var en, der så det og sagde: ”Det der er jo sådan noget, man kun læser om i bøger.”

null

Det er fantastisk, at vandet er den der åbne scene. Det der blanke lærred, som man kan gøre noget ved.

Christian Liljedahl / Kunstner

Et år tog jeg et gammelt sejlskib og lagde ned på bunden af havnen. Inde på kajen var der en knap, man kunne trykke på. Når man trykkede på knappen, blev båden fyldt med luft og kom op af vandet. Den lå et øjeblik og sank så ned og forsvandt igen. Jeg har en ingeniørbaggrund og bruger selvfølgelig noget af min ingeniørviden til at få sådan noget til at lykkes. Men det er det poetiske i det, der er vigtigt. Det at lave noget, der normalt ikke kan lade sig gøre.

Flydende blomsterbed
Kunstneren Christian Liljedahl mener, der mangler flere blomster i havnen. Derfor har han udviklet nogle såkaldte ”blomsterbøjer”, som spreder kulør i vandkanten.

Hvordan har du oplevet processen med blomsterbøjen?

Det viste sig at være svært at få lov af de lokalplanansvarlige til rent faktisk at lægge noget i vandet. Det tog så lang tid, at vi skubbede projektet et år mere. Fordi jeg havde et år til at tænke over det, kom der en ingeniørvinkel på det, som var: ”Hvad nu, hvis vi kan lave en snedig vandingsløsning?” Så var det i virkeligheden det, der tog enormt meget tid og en hel masse eksperimenter.
Jeg lavede en vandpose, som lå nede i bunden med en pumpe. Noget elektronik styrede, at den en gang i døgnet tog vand op af posen og gjorde planterne våde, så de fik noget vand. Posen var ikke robust nok til alle de bevægelser, som er nede i vandet. Der kom huller i den. Fra at være en pose med ferskvand blev det til en pose med saltvand. Så det var jeg nødt til at droppe. For at få afsluttet projektet er jeg vendt tilbage til den oprindelige ide, som egentlig bare handler om at lave et blomsterbed ude på vandet. Så laver vi bare pæne blomster i stedet for, og så må vi se, hvor længe de kan leve. Jeg har fundet forskellige stenbedsplanter, der kan leve i et hårdt miljø og uden meget vand.

Hvad skal der ske med blomsterbøjen nu?

Planen er, at de ting, jeg har plantet her, gerne skal kunne leve i hvert fald et år. Jeg tænker, at den skal blive liggende her ved siden af Illutron. Der er faktisk også en anden version, jeg gerne vil lave, hvis jeg synes, jeg får tid til det. Denne blomsterbøje er flad og lav. Jeg vil gerne lave en, der er tre meter høj og så bare har en blomst i toppen. Problemet er, at vandet skal være tre meter dybt, for at det duer.

Har du andre projekter linet op?

Jeg har et projekt, som handler om at lave undervandskameraer. Lige nu er det i den fase, hvor det er svært og kompliceret. Det har nogle teknologiske udfordringer. En god lektie at have med fra disse blomsterbøjer er, at det er fint, at projekterne får lov at tage en tur ud i universet. På et eller andet tidspunkt finder man tilbage til kernen. Så finder man ud af, hvad det er for en ide, der skal spire og gro.

FOTOCREDIT
Nina Vindum Rasmussen

CHRISTIAN LILJEDAHL
Christian Liljedahl opererer i krydsfeltet mellem performance- og installationskunst. Han har læst til ingeniør og har betrådt konsulentstillinger i IT-branchen i mange år. Siden 2008 har han arbejdet som kunstner fuld tid som en del af kunstnerkollektivet Illutron. Gå på opdagelse i Christians havneunivers her.

Flere interviews

Cph Raft Entertainment ved Bølgen på Kalvebod Brygge
Cph Raft Entertainment ved Bølgen på Kalvebod Brygge

Cph Raft Entertainments kamp med vand blev til via havnenetværk

Sommeren 2017 var en pjaskvåd omgang. Alligevel mente Cph Raft Entertainment, at københavnerne skulle udsættes for mere vand. Derfor kastede de byens mest bidske vandkrigere ud på fire tømmerflåder ved Kalvebod Bølge. Vandkampen udspillede sig over tre dage med havnevandet som ammunition. I arrangørernes optik kunne eventet ikke lade sig gøre uden hjælp fra det københavnske havnenetværk.

Cph Raft Entertainments kamp med vand blev til via havnenetværk

Sommeren 2017 var en pjaskvåd omgang. Alligevel mente Cph Raft Entertainment, at københavnerne skulle udsættes for mere vand. Derfor kastede de byens mest bidske vandkrigere ud på fire tømmerflåder ved Kalvebod Bølge. Vandkampen udspillede sig over tre dage med havnevandet som ammunition. I arrangørernes optik kunne eventet ikke lade sig gøre uden hjælp fra det københavnske havnenetværk.

Hvordan kom I på ideen til jeres vandkamp?

DANIEL: Vi kom på den skøre ide, efter vi var til et netværksarrangement med Kulturhavn365. Her holdt vi et oplæg om vores forrige arrangement, som var en koncert på tømmerflåde. En af deltagerne kom hen til os og spurgte: ”Hvad med, om vi laver noget leg af en art på tømmerflåde?” Ideen foldede sig ud derfra. Vi vil vise havnens muligheder og potentiale. Der er ikke nogen bedre måde end leg ude på havnen.

FREDRIK: Man kommer tættere på vandet. Det er også en måde at bruge havnen på, som man måske ikke ser andre steder.

null

Havnen rummer et stort potentiale, som tilføjer en ny dimension til ethvert arrangement: vinden, bølgerne, solen. Der er mange ting, som gør det særligt.

Daniel Randskov / Cph Raft Entertainment

Hvordan har I oplevet forberedelserne?

RUNE: Det var værdifuldt for os, at vi havde gjort det før, og at der var et netværk. I Facebook-gruppen ”Netværk for Havnekulturskabere” kan man spørge om alverdens ting. Det var også derigennem, vi mødte Illutron, som har hjulpet os. Der har vi haft faciliteter til at bygge tømmerflåden og løfte den ned i vandet. Det har været nemt nok at lave kultur i havnen primært på grund af disse netværk, og fordi almindelige københavnere synes, det er interessant at se, hvad der foregår i havnen. Der er opbakning både fra andre kulturskabende og fra publikum.

DANIEL: Hele logistikken kan man ikke klare alene som havnekulturskaber. Det er vigtigt at have et netværk, og det er klart et af de stærkeste råd. Vi har også haft en god oplevelse med havnefogeden her i København. Han har været med på ideen. Det er jo et lidt vovet koncept. Han legede med, men sagde til gengæld, hvad vi skulle gøre. Han har været en stor hjælp.

Vandkamp Marathon
Hvert hold blev udstyret med vandpistoler, som skulle lades med havnevand. På hver flåde hang en tom spand. Spillet gik ud på at skyde så meget vand i de andres spande, at de faldt ned.

Er I stødt på udfordringer undervejs?

RUNE: Vandet sætter en begrænsning, og det gjorde vores ressourcer også. Vi måtte prioritere benhårdt: Skulle vi have en eller anden vanvittig DJ til at stå og spille musik i tre dage, eller skulle vi have en soundbox?

DANIEL: Vores allerstørste udfordring er, at vi ikke holder til i havnen. Vi har ikke noget sted at have vores tømmerflåde. Det har forårsaget enorme logistiske udfordringer, hvis ikke ligefrem problemer. Vi har oplevet, at det er svært at få en plads i havnen. Det har gjort, at vi har måttet tænke i andre baner og sætte tømmerflåden op på land. Det hæmmer os i forhold til at lave flere projekter, hvis vi hver gang skal bruge en kran for at få en tømmerflåde i vandet, kontra at vi havde den liggende i vandet. Det kunne gøre, at vi havde råd til at hjælpe helt små kulturskabere, fordi vi bare kunne sejle af sted med vores egen tømmerflåde fra vores egen lokation i havnen.

Hvad så nu?

DANIEL: Folk har henvendt sig via vores Facebook-side og hjemmeside. De er kommet med andre skøre ideer, som vi har taget imod med kyshånd. Vi er helt klart åbne for at lave nye ting, men vi har besluttet internt, at vi lige sætter bremserne i og evaluerer. Så finder vi ud af, hvad næste fede indspark skal være i denne fine havn.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Nina Vindum Rasmussen

CPH RAFT ENTERTAINMENT
Cph Raft Entertainment består af Alex Randskov, Daniel Randskov, Fredrik Malte Petersen og Rune Møller. De tilbyder både leje af tømmerflåder og kan også sørge for musikudstyr og booking af bands. Med reference til Mark Twain fastholder gruppen, at man føler sig både fri, rolig og veltilpas på en tømmerflåde. Besøg Cph Raft Entertainments hjemmeside her.

Flere interviews