Category: UDV-JACOBA

Maj Dørup: Vandet forener eventyr og magi

En kold vinteraften smeltede fortællingen om Den Lille Havfrue sammen med Københavns historie. Deltagerne steg ombord på en kanalbåd og lyttede til en nyfortolkning af den ikoniske historie fra 1837. Samtidig blev de fodret med havnens visuelle indtryk. Kunstneren Maj Dørup knoklede flere måneder for at stable oplevelsen på benene i samarbejde med større fisk i havnen.

Maj Dørup: Vandet forener eventyr og magi

En kold vinteraften smeltede fortællingen om Den Lille Havfrue sammen med Københavns historie. Deltagerne steg ombord på en kanalbåd og lyttede til en nyfortolkning af den ikoniske historie fra 1837. Samtidig blev de fodret med havnens visuelle indtryk. Kunstneren Maj Dørup knoklede flere måneder for at stable oplevelsen på benene i samarbejde med større fisk i havnen.

Hvordan har du forberedt din poetiske kanalrundfart?

Der har været mange forskellige aktører i spil for at få det til at lade sig gøre. Vi har haft bådfirmaet Strömma, som har kastet sig ud i samarbejdet med os. En lydtekniker, lydmixer og flere skuespillere har lavet et kæmpestort stykke arbejde. Enkelte har siddet med markedsføring, og endnu flere har hjulpet til.

Hvad er det særlige ved denne kanalrundfart?

Det er meningen, at det skal være en teateroplevelse mere end en kanalrundfart. Den kan selvfølgelig også vise København og havnen på en anden måde i tusmørkelyset. Noget af det, jeg elsker mest på denne tur, er faktisk lyset. Havnen er meget eventyrlig og poetisk. Det er specielt at opleve det blå, poetiske lys med de fine gadelygter fra bådens side. Det giver noget specielt sammen med den eventyrlige musik og stemning.
null

Vandet er symbol på følelserne og alt det, vi ikke kan se under vandets overflade. Det er mystisk og dragende på en eller anden måde.

Maj Dørup / Kunstner

Hvad har støtten fra Kulturhavn365 betydet for dig?

Uden støtten havde jeg ikke brugt de sidste tre måneder på at lave det mere eller mindre fuld tid. Det har åbnet nogle døre. Jeg har kunnet komme med en håndfuld penge og sige: ”Jeg har nogle tusinde. Vil du være med til at producere det?” Det kan godt være, det er mindre, end folk normalt får. Men den symbolske værdi er meget stor. Det er noget andet end at bede folk om at gøre ting gratis.

Den Lille Havfrue og Tidevandet
I februar 2018 stævnede en kanalbåd ud fra Nyhavn med et unikt hørespil ombord. Kunstneren Maj Dørup brugte nemlig havnen som scene til en genfortælling af H. C. Andersens historie om Den Lille Havfrue.

Hvad har du brugt pengene på?

Der har været mange udgifter til honorarer og materialer. Jeg har også brugt penge på at leje lydstudie og stille en underskudsgaranti til Strömma. Vi betaler en del penge til bådene for at køre det. De har også personale, så de har en del udgifter forbundet med at drive bådene.

Hvad skal du bruge denne generalprøve til?

Vi skal lave en masse markedsføring, så vi kan få solgt mange billetter til næste tur. Forhåbentlig kan det blive et permanent tilbud i Københavns Havn. Vi vil gerne have nogle potentielle samarbejdspartnere med ned og opleve det, så de kan få lyst til at samarbejde med mig og det gode team fremadrettet. Jeg vil gerne i kontakt med kommuner og virksomheder, som kunne tænke sig at prøve turen i deres regi. Vi kommer også til at lave en engelsk version, som er mere rettet mod turister og engelsktalende beboere i København.

Poetisk kanaltur i havnen
Maj Dørup fra HistoricFictions har skabt et nyt hørespil om Den Lille Havfrue, som udspiller sig ombord på Københavns kanalbåde. Vi var med på den allerførste tur. Hør deltagernes og arrangørens reaktioner.

FOTOCREDIT
Lisbeth Johansen

MAJ DØRUP
Maj Dørup er selvstændig kunstner. Hendes projekter sætter fokus på bæredygtige og sociale temaer. Hun udbyder også workshops for børn og voksne. Hørespillet om Den Lille Havfrue er første skud på stammen i en hel række af hørespil under titlen ”HistoricFictions”. Læs mere om Majs projekter her.

Flere interviews

Lars Anker Angantyr og stenrev i Københavns Havn
Lars Anker Angantyr og stenrev i Københavns Havn

Havneudvikler ser under overfladen: Stenrev skaber nye oplevelser for dyr og byboere

Havbiolog og havneudvikler Lars Anker Angantyr arbejder med de fysiske forhold, der skal styrke havnens rekreative udvikling. Hans to-do-liste spænder fra opholdssteder til promenader og offentlig adgang til vandet. Han har også blikket rettet mod alt det, der foregår under den blanke overflade.

Havneudvikler ser under overfladen: Stenrev skaber nye oplevelser for dyr og byboere

Havbiolog og havneudvikler Lars Anker Angantyr arbejder med de fysiske forhold, der skal styrke havnens rekreative udvikling. Hans to-do-liste spænder fra opholdssteder til promenader og offentlig adgang til vandet. Han har også blikket rettet mod alt det, der foregår under den blanke overflade.

Hvordan arbejder du med udvikling af havnen?

I visionen ”En havn af muligheder” har vi sat retningen for, hvilken havn vi gerne vil have. Visionen handler om at skabe adgang til og fra vandet, opholdssteder, promenader og projekter som oplevelsesruten Havneringen. Nyhavn, Islands Brygge og Christianshavn har været kæmpe succeser, men vi ønsker ikke bare at lave kopier rundtomkring. Vi vil godt have, at havnen udvikler sig forskelligt. Den skal passe sammen med bydelen og de beboere, der er. Vi skal have et stort, varieret udbud af muligheder. Det er fest og gang i den på Islands Brygge, men det kan også bare være en bænk i et stille, grønt område eller sådan noget som cykelstien ned gennem det grønne område ved Nokken på Amager.

null

De lokale havne skal fastholde og være stolte af deres havns identitet. Fokus og indretningen kan have mange forskellige udtryk. Det må gerne være unikt for hver enkelt by.

Lars Anker Angantyr / Havbiolog og havneudvikler

Hvor lang tid går der, før jeres havneideer bliver til virkelighed?

Det er en lang proces, fordi det meste af udviklingen sker i samarbejde med private. Mange projekter kommer fra private entreprenører og firmaer, som udvikler enkeltelementer i havnen. Nogle kommer selv med flotte projekter. Sådan noget som Sandkaj i Nordhavn har kørt af sig selv. I andre projekter er vi i dialog og forhandling med investorerne. Det er meget forskelligt, hvor meget fokus der er på brug af havnen, og hvor offentligt/privat de ønsker det. Vi presser hele tiden på for at gøre det så offentligt tilgængeligt som muligt og med størst mulig variation og kvalitet. Vores beslutning om fri adgang til havnen er meget vigtig. Man skal ikke få lov til at lukke dele af havnen af. Alle skal kunne komme ned til havnen og nyde den.

Stenrev for dyrene
I marts 2017 byggede Københavns Kommune seks små stenrev ud af 300 ton sten til glæde for det maritime dyreliv. Der gemmer sig blandt andet snegle, rejer, krabber og fisk inde i hulerne.

Hvad er formålet med de stenrev, du har taget initiativ til?

De skal forbedre livsmulighederne for dyr og planter og dermed øge diversiteten i havnen. Derudover er det et byrumsprojekt, som skaber nye oplevelser. Både når man går på bryggen rundt om Skuespilhuset, sejler forbi i kajak, eller når man kommer med en kanaltursbåd. Tidligere var vandfladen bare flad og mørk. Stenrevene bryder bølgerne, så der kommer nogle interessante vandspejlinger og brydninger i overfladen. Det er en måde at trække biologien op gennem overfladen og sige: ”Se, hvad der er hernede.”

Hvad er der så dernede under overfladen?

Vi har jo en fantastisk vandkvalitet i Københavns Havn, som gør, at vi også får en rigtigt fin biologi. Når vandet er rent og klart, er der muligheder for, at der for eksempel kan gro ålegræs. Ålegræs er føde- og opvækstområde for en masse dyr, specielt fisk. Både ålegræs og stenrev giver høj diversitet og mange arter. Vi har over 100 arter af fisk i havnen – alt fra små kutlinger, over hornfisk og multer til torsk og makrel. Det gør også, at der nu og da ses sæler i havnen.
null

Stenrevene er et godt eksempel på noget, som både gavner biologien og bylivet.

Lars Anker Angantyr / Havbiolog og havneudvikler

Kræver det store investeringer at få en ren havn?

Det er specielt for København, at vi har dette flodagtige system med en stor gennemstrømning af havnen. Vi er begunstiget af strømforholdene, men det er også en bevidst handling, at vi vil have den rene havn. Vi har siden 1990 investeret omkring en milliard kroner i at få rent badevand. Det kan således være dyrt, men det kommer meget an på udformningen af havnen, og om den ligger i bunden af en fjord eller ud til Lillebælt.

Det kommer også an på, om der har ligget et gammelt skibsværft, så sedimentet er smaskfuldt med tungmetaller. Hvordan er samspillet med vandet udenfor? Hvis man har kloakudløbet til åen, som kommer midt ud i havnen, så er der måske lang vej igen. Men det kan lade sig gøre. Man kan lave en afskærende ledning og rense spildevandet eller lede det ud et andet sted. Det afhænger af, hvilket image man vil have i en by, og hvor meget man vil og kan investere.

Foto: Andreas Raun Arneberg

En havn af muligheder
”Vi vil godt have, at havnen udvikler sig forskelligt. Vi skal have et stort, varieret udbud af muligheder,” mener havbiolog og havneudvikler Lars Anker Angantyr.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg

LARS ANKER ANGANTYR
Lars Anker Angantyr har de sidste 10 år arbejdet med udvikling af havnen og sidder i Byens Udvikling under Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Her bidrager han til at forløse havnens rekreative potentiale og forbedre havnens biologi. Du kan læse mere på www.kk.dk/havnen, hvor du blandt andet kan finde kommunens vision og udviklingsplan for havnen.

Flere interviews

Jan Henriksen ved Islands Brygge i Københavns Havn
Jan Henriksen ved Islands Brygge i Københavns Havn

Kulturhavn365-chef: Det begynder med ildsjæle og et brændende engagement

Københavns Kommune har været begunstiget af en flot bevilling fra Nordea-fonden. Som chefkonsulent Jan Henriksen siger, kan mindre også gøre det. Det handler om at kickstarte en bevægelse.

Kulturhavn365-chef: Det begynder med ildsjæle og et brændende engagement

Københavns Kommune har været begunstiget af en flot bevilling fra Nordea-fonden. Som chefkonsulent Jan Henriksen siger, kan mindre også gøre det. Det handler om at kickstarte en bevægelse.

Hvordan gør vi det?

Presse, workshops og møder er selvfølgelig uundgåelige. Med dette projekt har vi gjort noget endnu sjovere, som har virket: Vi har fået nogle ting til at ske i virkeligheden, og så har vi eksponeret det. Fremfor at fortælle om, hvilke muligheder der er i havnen, har vi brugt Instagram og Facebook til at inspirere med små videoklip, billeder og interviews.

Foto: Mads Tolstrup

Havnen er vores alles
“Der er ikke så mange hegn rundt om havnen, som der kan være på land. Det er en ressource, vi har til deling,” mener Jan Henriksen fra Københavns Kommune.

Skal man have en stor bevilling for at sætte skub i bevægelsen?

Vi har haft en periode med ekstra og risikovillige penge. Har man færre penge, kan man sætte mindre i gang. Så må man bare kompensere med ekstra meget kreativitet. Når mennesker bruger deres fantasi og rationelle tænkning på helt nye måder, kan vi få de mest fantastiske ting til at ske. Også nærmest uden penge. Det er ikke et argument for, at man ikke skal prioritere penge. Det er bare for at sige: Det må for Guds skyld ikke blive en stopklods, der gør, at vi ikke rykker.

Hvad har det betydet at have en havnekulturpulje?

Vi har jo haft lokkemidler med Havnekulturpuljen. Vi er nået bredt ud, fordi vi har givet portioner op til 25.000 kroner. Det har også en værdi på den lange bane. Nu er vi mange, der har prøvet at skabe noget i havnen. Vi håber, at de får lyst til at lave noget igen.
null

En havnekulturpulje kan få ting til at vokse og sprede sig. Det er lidt som at smide en sten i vandet og se ringene brede sig.

Jan Henriksen / Chefkonsulent

Hvad håber du, der kommer til at ske med erfaringerne?

Jeg håber, vi har fået skabt en bevægelse i København, som ikke bare stopper med projektet. Det er besluttet, at vi skal fortsætte en indsats på et eller andet niveau i fem år. Jeg tror på, der er en overførselsværdi på de erfaringer, vi har gjort i Københavns Havn. Jeg håber, at alle danske havne bliver spændende kulturarenaer, som giver noget til bysamfundene og menneskerne, der lever der.

Foto: Lisbeth Johansen

Kultur under overfladen
I september 2017 spillede dykkere koncert under vandet i Sydhavnen. ”Vi er blevet bekræftet i, at der nærmest ikke er nogen grænser for, hvad havnen kan, hvis vi lader være med at forurene den,” siger Jan Henriksen med henvisning til koncerten.

Hvordan skal kommunen organisere sig?

En kommune kan gøre meget ved at have en afklaret indre organisering. Det betyder, at man skal organisere sig på kryds og tværs af de forvaltninger, der nødvendigvis bliver involveret, når man skal arbejde med kultur i en havn. Det gør det nemt at rette henvendelse udadtil og tage imod de henvendelser, der kommer fra kreative mennesker.
null

Det er vigtigt, at en kommune tager opgaven på sig. Ser muligheder fremfor begrænsninger og risici. Man skal have modet til at turde begå fejl og mislykkes.

Jan Henriksen / Chefkonsulent

Hvad håber du, der kommer til at ske med erfaringerne?

Jeg håber, vi har fået skabt en bevægelse i København, som ikke bare stopper med projektet. Det er besluttet, at vi skal fortsætte en indsats på et eller andet niveau i fem år. Jeg tror på, der er en overførselsværdi på de erfaringer, vi har gjort i Københavns Havn. Jeg håber, at alle danske havne bliver spændende kulturarenaer, som giver noget til bysamfundene og menneskerne, der lever der.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Mads Tolstrup, Lisbeth Johansen

JAN HENRIKSEN
Jan Henriksen er chefkonsulent i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Siden januar 2016 har Jan arbejdet med at udvikle Københavns Havn som ramme for kultur, idræt og fritid. Han har det overordnede ledelsesansvar for Kulturhavn365 og søsterprojektet Kulturhavn Festival.

Flere interviews

Jonas Kold og Maria Franz ved Sandkaj Brygge i Nordhavn
Jonas Kold og Maria Franz ved Sandkaj Brygge i Nordhavn

Havnekulturkontoret: Byliv og kultur og sagtens vokse på en byggeplads

Kulturhavn365 og Kultur Østerbro er gået sammen om at omdanne Nordhavns gamle postbygning til et kulturhus. Projektleder Jonas Kold og eventkoordinator Maria Franz fortæller om vigtigheden af at invitere folk indenfor.

Havnekulturkontoret: Byliv og kultur og sagtens vokse på en byggeplads

Kulturhavn365 og Kultur Østerbro er gået sammen om at omdanne Nordhavns gamle postbygning til et kulturhus. Projektleder Jonas Kold og eventkoordinator Maria Franz fortæller om vigtigheden af at invitere folk indenfor.

Hvordan har I støttet opstarten af Nordhavns kulturliv?

JONAS: Projekterne blev skabt af bydelens beboere. Beløbet var maksimum 25.000 kroner pr. projekt. Vi kom også med en viden fra andre steder i byen fra kulturskabere og deres erfaringer. Det gjorde, at vi kunne facilitere et netværk. 

MARIA: Jeg er til enhver tid fortaler for, at der er en base, som ideerne kan fødes i. Et sted, hvor der altid er varm kaffe på kanden, og man kan komme ind og få noget ekspertviden om, hvordan vi kan realisere ideerne. De projekter, som startede i Nordhavn, blomstrer videre uden støtten fra Kulturhavn365.

null

Når du involverer mennesker, hvor de er, får du aktiviteter, som vedkommer dem. Det giver ingen mening at arrangere noget, som de ikke vil have. Det er for det første dyrt, og så er det spild af tid.

Jonas Kold  / Kulturhavn365

Foto: Jasper Carlberg

En splinterny bydel
Havnekulturkontoret har givet en kulturel vitaminindsprøjtning til Nordhavn, som lige nu bliver udviklet i stor stil. På sigt regner man med 40.000 arbejdspladser og 40.000 beboere i området.

Hvordan er det at arbejde med midlertidige kulturprojekter?

JONAS: Midlertidige projekter er nemmere at overskue. Man har en bevidst bagkant. Flere tør involvere sig, fordi de ikke er forpligtede til at fortsætte. Samtidig begynder nogle virkelig at brænde for det, så der faktisk sker mere.

MARIA: Når det er midlertidigt, så er det, som om alt bliver ekstra intenst. Man kæmper lidt ekstra for at få ting til at ske, og der er højere til loftet. Der er skabt en masse idrætsforeninger i Nordhavn, især vandsport som SUP, kajak og vinterbadning. Der kommer helt sikkert også nogle surfere og sælspottere. Virkeligt mange er engagerede i brugen af vandet. Der får vi lov at spille en rolle. Vi kan danne ramme om foreningsmøder og aktiviteter. Hvis de vil lave et ekstraordinært event, står vi klar til at hjælpe med at rådgive, løfte og fundraise.

null

I Nordhavn er alt oppe i luften, fordi alle er nye for hinanden. Det skaber et rum, som er nemmere at eksperimentere i. Man kan hoppe med på nogle vilde ting.

Maria Franz / Kultur Østerbro

Fritidsaktiviteter på taget af et P-hus
Konditaget Lüders er et 2.400 kvadratmeter offentligt byrum i Nordhavn. Det unikke byrum ligger i 24 meters højde på taget af P-hus Lüders. Der er faciliteter til træning, ophold og leg.

Hvilke erfaringer har I fået med denne model?

MARIA: Det er vigtigt, at man er synlig og tilstedeværende. Vi kan hjælpe dem, der måske ikke har lige så meget erfaring med kulturprojekter. Min rolle har været at guide, vejlede, facilitere og altid holde døren åben. Det har Kulturhavn365 også haft som slogan.

JONAS: Jeg har i mange år arbejdet med en terminologi, der hedder: Hvorfor skal vi rykke menneskerne hen til os, når vi kan rykke kulturaktiviteterne eller idrætsaktiviteterne ud til menneskerne? Det er vigtigt at give ejerskab til indbyggerne i en helt ny bydel. Jeg tror også sagtens, at man kan gøre det i en etableret bydel. Som projekt eller organisation skal man bare være til stede, inddragende og synlig.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Jasper Carlberg

JONAS KOLD & MARIA FRANZ
Jonas Kold er projektleder for Kulturhavn365, mens Maria Franz arbejder som eventkoordinator hos Kultur Østerbro. I foråret 2016 flyttede de deres kulturarbejde til Nordhavn, som på det tidspunkt var en byggeplads uden butikker, restauranter eller kulturaktiviteter.

Flere interviews

Jonny Rottman med instrumenter på en tømmerflåde i Sydhavnen

Copenhagen Acid Puppies spillede koncert under vandet

En regnvåd septemberdag dykkede Copenhagen Acid Puppies ned i Teglværksløbet og spillede på hjemmebyggede instrumenter. En tredje dykker filmede seancen, så publikum kunne følge med på storskærm. De fremmødte kunne også lære at bygge deres egne hydrofoner og undervandsinstrumenter. Jonny Rottman fra Copenhagen Acid Puppies håber, at eksperimentet kan blive et springbræt til flere havnerelaterede events.

Copenhagen Acid Puppies spillede koncert under vandet

En regnvåd septemberdag dykkede Copenhagen Acid Puppies ned i Teglværksløbet og spillede på hjemmebyggede instrumenter. En tredje dykker filmede seancen, så publikum kunne følge med på storskærm. De fremmødte kunne også lære at bygge deres egne hydrofoner og undervandsinstrumenter. Jonny Rottman fra Copenhagen Acid Puppies håber, at eksperimentet kan blive et springbræt til flere havnerelaterede events.

Hvorfor skulle Sydhavnen opleve en undervandskoncert?

Sydhavnen er mit kvarter, og jeg vil gerne se det blomstre. Det er godt at få noget liv derned, for der sker ikke så meget. Det er et nyt kvarter med en masse store, dyre, mærkelige bygninger uden så meget liv. Dette arrangement bringer virkelig sjælen ned på gadeplan.

null

Havnen er en del af byen: København. Det ligger jo i navnet. Det er der, kulturen lever og ånder. Vi vil helt sikkert benytte os af muligheder i havnen igen.

Jonny Rottman / Copenhagen Acid Puppies

Hvad er det særlige ved lyd, når det kommer under vand?

Resonansen og klangene forandrer sig fuldstændigt, så i virkeligheden sker der noget uforudsigeligt. Lyd under vand rejser meget længere, men ringer hurtigere ud. Det virker rigtigt godt at stryge på metalliske overflader og perkussive elementer under vand. Vi slår med nogle gamle møtrikker og stryger med en bue. Det er noget med at fokusere og lytte, mens man trækker vejret ind. Når man puster ud, kommer boblerne. Så er det lidt svært at høre, hvad man har gang i. Tingene går langsommere, også i bevidstheden, når man er under vandet. Det er, som om man kommer ind i et drømmestadie. Især efter et par timer. Alt føles anderledes, og så kan man ikke tænke helt klart. Det er bare ren leg. Vi ved egentlig ikke, hvad vi laver.

Under over fladen
Regnen piskede ned, da dykkere spillede på hjemmebyggede instrumenter i Sydhavnen. Seancen blev livestreamet indenfor hos strandbaren Teglværket, så publikum kunne følge undervandskoncerten.

Hvordan har I oplevet forløbet?

Det er et utroligt krævende projekt. Instrumenterne kan man bygge ret nemt, men der skal en hel masse tekniske ting på plads for at få det hele til at spille under vandet. Jeg ville gerne have, at der var flere mennesker, men vejret var ikke ligefrem med os. Ellers er jeg alt i alt super tilfreds, bortset fra at vi jo blev ret syge af vandet. Vandet her er ret beskidt. Jeg ved ikke, om det var, fordi vi tilbragte så meget tid dernede. Vi var jo næsten tre gange en time under vandet, og så kommer man til at sluge en masse. Så vi fik nogle infektioner.

Hvis jeg skal være lidt selvkritisk, så har det hele været meget tummelumsk. Men det er også det, der er problemet: Hvis man bruger for meget tid på at spekulere på, om alt er, som det skal være, så får man det ikke gjort. Så jeg tror, man skal gøre det et par gange for helt at finde ud af, hvad der skal til.

Hvad vil I gøre anderledes en anden gang?

Der var mange ting, jeg godt kunne tænke mig at raffinere. Nu var det jo et eksperiment, men hvis det skal være en rigtig undervandskoncert, så skal der nogle bedre instrumenter til. Jeg ville bruge meget mere tid på at bygge instrumenterne og få dem testet ordentligt. Det var fuld improvisation, men det var meget sjovt, og det lød af noget. Der kom lyd ud, og det var næsten overraskende, at det også lød godt.

Vi skal også blive bedre til at planlægge et ordentligt setup. Få budgetteret ordentligt, sætte penge af til PR og søge nogle flere penge. En anden gang vil vi få nogle seriøse og professionelle teknikere indover og give dem en ordentlig løn. Så tror jeg, at man kan få lavet noget seriøst.

FOTOCREDIT
Lisbeth Johansen

COPENHAGEN ACID PUPPIES
Copenhagen Acid Puppies er en kulturforening og et eksperimenterende kunstnerkollektiv, som består af Jonny Rottman, Philip Byriel Schjødt og Sofie Johannesen. Deres mission er klar: De ønsker at revolutionere den danske kultur med lyd, performance og eksperimenter, der skubber grænser. Følg deres projekter på Facebook.

Flere interviews

Christian Liljedahls blomsterbøje i havnen
Christian Liljedahls blomsterbøje i havnen

Christian Liljedahl dyrker poetiske billeder på vandet

Kunstneren Christian Liljedahl har lavet en blomsterbøje, som fylder havnen med farver. Ideen udspringer af en brainstormsession med temaet: Hvilke poetiske projekter kan vi lave i havnen? Et af svarene var flydende blomster. Siden 2008 har Christian haft sin gang på skibet og kunstnerkollektivet Illutron. Eftersom gruppen holder fysisk til ved vandet på Refshaleøen, ligger det lige for at bruge havnen som scene.

Christian Liljedahl dyrker poetiske billeder på vandet

Kunstneren Christian Liljedahl har lavet en blomsterbøje, som fylder havnen med farver. Ideen udspringer af en brainstormsession med temaet: Hvilke poetiske projekter kan vi lave i havnen? Et af svarene var flydende blomster. Siden 2008 har Christian haft sin gang på skibet og kunstnerkollektivet Illutron. Eftersom gruppen holder fysisk til ved vandet på Refshaleøen, ligger det lige for at bruge havnen som scene.

Hvorfor skal der et blomsterbed ud på vandet?

Blomster ude på vandet er umiddelbart svært, fordi de dør. Blomster kan ikke holde til saltvand, så hvis vi kan overkomme det, kan vi lave noget rigtigt poetisk. Jeg vil gerne lave noget, som folk kun læser om i bøger. Poetiske billeder og overraskelser, som gør, at folk måske kommer til at tænke lidt ekstra over verden. Jeg lavede på et tidspunkt et sejlende badekar, hvor jeg tog bad, mens jeg sejlede rundt i havnen. Den allerbedste kommentar, jeg netop fik på det, var en, der så det og sagde: ”Det der er jo sådan noget, man kun læser om i bøger.”

null

Det er fantastisk, at vandet er den der åbne scene. Det der blanke lærred, som man kan gøre noget ved.

Christian Liljedahl / Kunstner

Et år tog jeg et gammelt sejlskib og lagde ned på bunden af havnen. Inde på kajen var der en knap, man kunne trykke på. Når man trykkede på knappen, blev båden fyldt med luft og kom op af vandet. Den lå et øjeblik og sank så ned og forsvandt igen. Jeg har en ingeniørbaggrund og bruger selvfølgelig noget af min ingeniørviden til at få sådan noget til at lykkes. Men det er det poetiske i det, der er vigtigt. Det at lave noget, der normalt ikke kan lade sig gøre.

Flydende blomsterbed
Kunstneren Christian Liljedahl mener, der mangler flere blomster i havnen. Derfor har han udviklet nogle såkaldte ”blomsterbøjer”, som spreder kulør i vandkanten.

Hvordan har du oplevet processen med blomsterbøjen?

Det viste sig at være svært at få lov af de lokalplanansvarlige til rent faktisk at lægge noget i vandet. Det tog så lang tid, at vi skubbede projektet et år mere. Fordi jeg havde et år til at tænke over det, kom der en ingeniørvinkel på det, som var: ”Hvad nu, hvis vi kan lave en snedig vandingsløsning?” Så var det i virkeligheden det, der tog enormt meget tid og en hel masse eksperimenter.
Jeg lavede en vandpose, som lå nede i bunden med en pumpe. Noget elektronik styrede, at den en gang i døgnet tog vand op af posen og gjorde planterne våde, så de fik noget vand. Posen var ikke robust nok til alle de bevægelser, som er nede i vandet. Der kom huller i den. Fra at være en pose med ferskvand blev det til en pose med saltvand. Så det var jeg nødt til at droppe. For at få afsluttet projektet er jeg vendt tilbage til den oprindelige ide, som egentlig bare handler om at lave et blomsterbed ude på vandet. Så laver vi bare pæne blomster i stedet for, og så må vi se, hvor længe de kan leve. Jeg har fundet forskellige stenbedsplanter, der kan leve i et hårdt miljø og uden meget vand.

Hvad skal der ske med blomsterbøjen nu?

Planen er, at de ting, jeg har plantet her, gerne skal kunne leve i hvert fald et år. Jeg tænker, at den skal blive liggende her ved siden af Illutron. Der er faktisk også en anden version, jeg gerne vil lave, hvis jeg synes, jeg får tid til det. Denne blomsterbøje er flad og lav. Jeg vil gerne lave en, der er tre meter høj og så bare har en blomst i toppen. Problemet er, at vandet skal være tre meter dybt, for at det duer.

Har du andre projekter linet op?

Jeg har et projekt, som handler om at lave undervandskameraer. Lige nu er det i den fase, hvor det er svært og kompliceret. Det har nogle teknologiske udfordringer. En god lektie at have med fra disse blomsterbøjer er, at det er fint, at projekterne får lov at tage en tur ud i universet. På et eller andet tidspunkt finder man tilbage til kernen. Så finder man ud af, hvad det er for en ide, der skal spire og gro.

FOTOCREDIT
Nina Vindum Rasmussen

CHRISTIAN LILJEDAHL
Christian Liljedahl opererer i krydsfeltet mellem performance- og installationskunst. Han har læst til ingeniør og har betrådt konsulentstillinger i IT-branchen i mange år. Siden 2008 har han arbejdet som kunstner fuld tid som en del af kunstnerkollektivet Illutron. Gå på opdagelse i Christians havneunivers her.

Flere interviews