Category: UDV-MAJDØRUPBYGGER

Synkronsvømning i Sydhavnen

GivRum hoppede i havnen i september: Vi skal fejre det rene havnevand

City Link Festival har tidligere sat spot på byudviklingen i byer som Hamborg og Edinburgh. I september 2017 stod Københavns Sydhavn for tur med GivRum som afsender. Med støtte fra Kulturhavn365 satte de synkronsvømning, byvandring, tømmerflådeperformance og lydløst diskotek på plakaten. Britiske Carol Hayes og brasilianske Luiza Scalco fra GivRum fortæller her om deres møde med Sydhavnens vand og vejr.

GivRum hoppede i havnen i september: Vi skal fejre det rene havnevand

City Link Festival har tidligere sat spot på byudviklingen i byer som Hamborg og Edinburgh. I september 2017 stod Københavns Sydhavn for tur med GivRum som afsender. Med støtte fra Kulturhavn365 satte de synkronsvømning, byvandring, tømmerflådeperformance og lydløst diskotek på plakaten. Britiske Carol Hayes og brasilianske Luiza Scalco fra GivRum fortæller her om deres møde med Sydhavnens vand og vejr.

Hvad fascinerer jer ved Sydhavnen?

CAROL: Der er de åbne vandområder, men også mere afskærmede rum, der lægger op til intime performances. Sydhavnen er i hastig udvikling. Der bliver bygget, hvor end du kaster blikket. Det er samtidig et område, der rummer to dele: det gamle og det nye. Skellet mellem de to halvdele er ret stort. Både fysisk, socialt og økonomisk. Årets festivaltema var at bygge broer: mellem de to områder, mellem beboerne i Sydhavnen og mellem Sydhavnen og København.

LUIZA: Vores events udspillede sig steder, som selv københavnere ikke kendte til. Vi fik interessant feedback fra folk, der havde en oplevelse med at udforske byen, inklusive lokale fra Sydhavnen.

null

Vi havde en del events i havnen, fordi København har en masse blå rum og interessant havneudvikling.

Luiza Scalco / Givrum

The Underwater Ballroom
En flok friske vandhunde brugte en time på at lære en danserutine på land. Herefter hoppede de i Teglværkshavnens efterårskolde vand og dansede til tonerne af strygekvartetten Halvcirkel.

The Underwater Ballroom
En flok friske vandhunde brugte en time på at lære en danserutine på land. Herefter hoppede de i Teglværkshavnens efterårskolde vand og dansede til tonerne af strygekvartetten Halvcirkel.

Mødte I udfordringer undervejs?

CAROL: Det var en udfordring at få folk til Sydhavnen, særligt i slutningen af september. Det hjalp at inkludere disse events i en større festival. Dermed blev folk motiverede til at tilbringe en hel dag i Sydhavnen.

LUIZA: Det er altid svært at trække folk udenfor og få dem til at interagere med omgivelserne og vandet. Vi tog chancen, hvilket er den eneste mulighed, når du vil lave udendørs arrangementer i København. Danmark er ikke kendt for sit gode vejr. Vi omfavnede det faktum og havde det sjovt med det. Vi kan ikke blive indenfor hele året.

null

Selvom det var gråvejr, var folk stadig interesserede og eventyrlystne nok til at tage til Sydhavnen og se, hvad der skete.

Carol Hayes / GivRum

Hvad ville I gøre anderledes, hvis I skulle gøre det igen?

CAROL: I fremtiden kunne vi have gavn af flere lokale forbindelser til havnespecifikke organisationer. Eksempelvis roklubber. Det kunne styrke den lokale fortælling yderligere.

Hvordan tager I konceptet videre herfra?

LUIZA: Det var vigtigt, at vi kunne eksperimentere med en prototype på en ide. Nu kan vi tale om at føre projekterne videre, fordi vi kan vise, at det faktisk kan lade sig gøre. Vi fundraiser blandt andet til ”The Underwater Ballroom”, som vi gerne vil rykke til andre nordiske byer. København er ikke den eneste by med dette fantastiske, rene havnevand. Det findes også i Helsinki, Stockholm og dele af Oslo.

CAROL: Film- og billeddokumentationen af disse events gør det så meget lettere at skrive disse ansøgninger. Vi kan helt simpelt vise, hvordan det fungerede, og at alle var glade og havde det sjovt.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg

GIVRUM
GivRum har siden 2010 pustet liv i tomme bygninger og offentlige byrum over hele landet. I 2017 afviklede de byudviklingsfestivalen City Link i København. GivRum har også fået støtte af Kulturhavn365 til at lave saunagus for Sydhavnens beboere. Læs mere om GivRums arbejde her.

Flere interviews

Lars Anker Angantyr og stenrev i Københavns Havn
Lars Anker Angantyr og stenrev i Københavns Havn

Havneudvikler ser under overfladen: Stenrev skaber nye oplevelser for dyr og byboere

Havbiolog og havneudvikler Lars Anker Angantyr arbejder med de fysiske forhold, der skal styrke havnens rekreative udvikling. Hans to-do-liste spænder fra opholdssteder til promenader og offentlig adgang til vandet. Han har også blikket rettet mod alt det, der foregår under den blanke overflade.

Havneudvikler ser under overfladen: Stenrev skaber nye oplevelser for dyr og byboere

Havbiolog og havneudvikler Lars Anker Angantyr arbejder med de fysiske forhold, der skal styrke havnens rekreative udvikling. Hans to-do-liste spænder fra opholdssteder til promenader og offentlig adgang til vandet. Han har også blikket rettet mod alt det, der foregår under den blanke overflade.

Hvordan arbejder du med udvikling af havnen?

I visionen ”En havn af muligheder” har vi sat retningen for, hvilken havn vi gerne vil have. Visionen handler om at skabe adgang til og fra vandet, opholdssteder, promenader og projekter som oplevelsesruten Havneringen. Nyhavn, Islands Brygge og Christianshavn har været kæmpe succeser, men vi ønsker ikke bare at lave kopier rundtomkring. Vi vil godt have, at havnen udvikler sig forskelligt. Den skal passe sammen med bydelen og de beboere, der er. Vi skal have et stort, varieret udbud af muligheder. Det er fest og gang i den på Islands Brygge, men det kan også bare være en bænk i et stille, grønt område eller sådan noget som cykelstien ned gennem det grønne område ved Nokken på Amager.

null

De lokale havne skal fastholde og være stolte af deres havns identitet. Fokus og indretningen kan have mange forskellige udtryk. Det må gerne være unikt for hver enkelt by.

Lars Anker Angantyr / Havbiolog og havneudvikler

Hvor lang tid går der, før jeres havneideer bliver til virkelighed?

Det er en lang proces, fordi det meste af udviklingen sker i samarbejde med private. Mange projekter kommer fra private entreprenører og firmaer, som udvikler enkeltelementer i havnen. Nogle kommer selv med flotte projekter. Sådan noget som Sandkaj i Nordhavn har kørt af sig selv. I andre projekter er vi i dialog og forhandling med investorerne. Det er meget forskelligt, hvor meget fokus der er på brug af havnen, og hvor offentligt/privat de ønsker det. Vi presser hele tiden på for at gøre det så offentligt tilgængeligt som muligt og med størst mulig variation og kvalitet. Vores beslutning om fri adgang til havnen er meget vigtig. Man skal ikke få lov til at lukke dele af havnen af. Alle skal kunne komme ned til havnen og nyde den.

Stenrev for dyrene
I marts 2017 byggede Københavns Kommune seks små stenrev ud af 300 ton sten til glæde for det maritime dyreliv. Der gemmer sig blandt andet snegle, rejer, krabber og fisk inde i hulerne.

Hvad er formålet med de stenrev, du har taget initiativ til?

De skal forbedre livsmulighederne for dyr og planter og dermed øge diversiteten i havnen. Derudover er det et byrumsprojekt, som skaber nye oplevelser. Både når man går på bryggen rundt om Skuespilhuset, sejler forbi i kajak, eller når man kommer med en kanaltursbåd. Tidligere var vandfladen bare flad og mørk. Stenrevene bryder bølgerne, så der kommer nogle interessante vandspejlinger og brydninger i overfladen. Det er en måde at trække biologien op gennem overfladen og sige: ”Se, hvad der er hernede.”

Hvad er der så dernede under overfladen?

Vi har jo en fantastisk vandkvalitet i Københavns Havn, som gør, at vi også får en rigtigt fin biologi. Når vandet er rent og klart, er der muligheder for, at der for eksempel kan gro ålegræs. Ålegræs er føde- og opvækstområde for en masse dyr, specielt fisk. Både ålegræs og stenrev giver høj diversitet og mange arter. Vi har over 100 arter af fisk i havnen – alt fra små kutlinger, over hornfisk og multer til torsk og makrel. Det gør også, at der nu og da ses sæler i havnen.
null

Stenrevene er et godt eksempel på noget, som både gavner biologien og bylivet.

Lars Anker Angantyr / Havbiolog og havneudvikler

Kræver det store investeringer at få en ren havn?

Det er specielt for København, at vi har dette flodagtige system med en stor gennemstrømning af havnen. Vi er begunstiget af strømforholdene, men det er også en bevidst handling, at vi vil have den rene havn. Vi har siden 1990 investeret omkring en milliard kroner i at få rent badevand. Det kan således være dyrt, men det kommer meget an på udformningen af havnen, og om den ligger i bunden af en fjord eller ud til Lillebælt.

Det kommer også an på, om der har ligget et gammelt skibsværft, så sedimentet er smaskfuldt med tungmetaller. Hvordan er samspillet med vandet udenfor? Hvis man har kloakudløbet til åen, som kommer midt ud i havnen, så er der måske lang vej igen. Men det kan lade sig gøre. Man kan lave en afskærende ledning og rense spildevandet eller lede det ud et andet sted. Det afhænger af, hvilket image man vil have i en by, og hvor meget man vil og kan investere.

Foto: Andreas Raun Arneberg

En havn af muligheder
”Vi vil godt have, at havnen udvikler sig forskelligt. Vi skal have et stort, varieret udbud af muligheder,” mener havbiolog og havneudvikler Lars Anker Angantyr.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg

LARS ANKER ANGANTYR
Lars Anker Angantyr har de sidste 10 år arbejdet med udvikling af havnen og sidder i Byens Udvikling under Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Her bidrager han til at forløse havnens rekreative potentiale og forbedre havnens biologi. Du kan læse mere på www.kk.dk/havnen, hvor du blandt andet kan finde kommunens vision og udviklingsplan for havnen.

Flere interviews

Søslag i Københavns Havn
Søslag i Københavns Havn

Nationalmuseet satte alle sejl til: Søslag med åben ild fik folk ud i silende regn

I efteråret 2017 genopliver Nationalmuseet, Tordenskioldsdage og Kulturhavn365 den gamle krigshavn anno 1717. Tordenskiold er omdrejningspunktet, og Den Sorte Diamant udgør bagtæppet. Historien suser gennem havnen med bulder, brag og lysglimt fra gamle sejlskibe. Ifølge museumsinspektør Maj Laasholdt er det et drømmeeksempel på et samarbejde, hvor alt går op i en højere enhed.

Nationalmuseet satte alle sejl til: Søslag med åben ild fik folk ud i silende regn

I efteråret 2017 genopliver Nationalmuseet, Tordenskioldsdage og Kulturhavn365 den gamle krigshavn anno 1717. Tordenskiold er omdrejningspunktet, og Den Sorte Diamant udgør bagtæppet. Historien suser gennem havnen med bulder, brag og lysglimt fra gamle sejlskibe. Ifølge museumsinspektør Maj Laasholdt er det et drømmeeksempel på et samarbejde, hvor alt går op i en højere enhed.

Hvordan opstod ideen til et søslag?

Hvis man siger Tordenskiold, kan man ikke undgå også at sige sejlskibe. Dengang sejlede man ud og gik i krig med svenskerne på vandet. Vi blev nødt til at inddrage havnen i en eller anden udstrækning. Tordenskioldsdage i Frederikshavn har gennem en årrække lavet søslag i Frederikshavn. De har en kæmpe erfaring, vi står på skuldrene af.

null

Da vi begyndte at tale om at lægge nogle skibe ned i havnen og lave søslag, tænkte jeg: Det er for crazy. Man kan da ikke lave et søslag i Københavns Havn.

Maj Laasholdt / Nationalmuseet

Hvor meget samarbejde var der undervejs?

Det var fedt at få lov til at trække vores museumserfaring og kulturformidling ud i byen og lave noget i samarbejde med kommunen. Jeg havde første møde med Kulturhavn365 i maj måned, og vi gjorde det i oktober. Der var kun et halvt års modningsproces. Der er mange mennesker, der har noget at sige i forhold til at involvere havnen. Der er havnemyndighederne, kommunen og andre instanser.

Kulturhavn365 havde hele netværket. De vidste, hvem jeg skulle lokalisere for at få landet aftaler og tilladelser. Nogle gange er det nemmere at tale med interne, som ved, hvem man skal tale med. Vi fik også pålagt af politiet, at vi skulle terrorsikre området. Det er en ny ting, som man desværre bliver nødt til at tage med i overvejelserne, når man planlægger kulturarrangementer i byrummet.

Søslag i Københavns Havn
Kajen var pakket med mennesker, da havnen blev indhyllet i røg fra skibenes kanoner. Den russiske fregat Shtandart var kronjuvelen i hele setuppet.

Hvordan oplevede du søslaget?

Man plejer at gennemgå store setups med en generalprøve. Det kunne vi ikke. Vi havde fra klokken seks til otte begge aftener. Det var der, vi kunne lukke havnen af, og der var afviserfartøjer i spil. Vi måtte sætte vores lid til de mennesker, vi samarbejdede med. Vi skulle også tage højde for, at det var skibe og levende ild, og at der var masser af strøm i havnen.

Det hele taget i betragtning er jeg imponeret over, at det gik, som det gjorde. Udfordringen fredag var, at det klokken seks begyndte at stå ned i stænger. Men vi gennemførte det, og det var meget autentisk. Sådan ville det også have set ud på Tordenskiolds tid. Jeg var nærmest helt rørt over, at der var så mange mennesker.

Det er historieformidling, når det er fedest. Man skal ikke læse alt muligt eller have en kæmpe forforståelse. Man skal gå ned i havnen, og så skal man se de store, flotte skibe. De sejlede så langsomt, samtidig med at der var vild eksplosion. Det var ballet ude på vandet.

null

Store, flotte fregatter er stærkere end tusind ord. Det er også fedt for havnen. Der ligger en masse lag af historie oven på hinanden i havnen.

Maj Laasholdt / Nationalmuseet

Kommer der et søslag i havnen igen?

Det vil jeg ikke udelukke, men det er ikke noget, man skal trække frem hvert år. Det skal være noget spektakulært, der folder sig ud en gang imellem. Man kunne også drømme om at gøre det endnu vildere med mange flere skibe over flere dage. Det kommer an på, om man kan finde en fond og andre, der synes, det er interessant at smide noget krudt efter.

Foto: Andreas Raun Arneberg

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Troels Heien, Palle Vedel

MAJ LAASHOLDT
Maj Laasholdt er museumsinspektør på Nationalmuseet. Hun har også ansvaret for publikumsaktiviteter på Tøjhusmuseet. Maj har tidligere grebet fat i vores historiske rødder i forskellige stillinger hos Arbejdermuseet og kulturfestivalen Golden Days.

Flere interviews

Jacoba Niepoorts maleri ”Elevation: None” på metrohegnet i Nordhavn
Jacoba Niepoorts maleri ”Elevation: None” på metrohegnet i Nordhavn

Jacoba Niepoort udsmykker byrummet med gigantiske undervandsmalerier

Billedkunstner Jacoba Niepoort har malet et 35 meter langt vægmaleri på metrohegnet i Nordhavn. Det blå kunstværk forestiller en gruppe mennesker, som svømmer under vand. I baggrunden rager høje bygninger og kraner op og tilføjer en ekstra dimension til kunstværket.

Jacoba Niepoort udsmykker byrummet med gigantiske undervandsmalerier

Billedkunstner Jacoba Niepoort har malet et 35 meter langt vægmaleri på metrohegnet i Nordhavn. Det blå kunstværk forestiller en gruppe mennesker, som svømmer under vand. I baggrunden rager høje bygninger og kraner op og tilføjer en ekstra dimension til kunstværket.

Hvad handler dit værk om?

Jeg ville gerne lave noget med fokus på stigende vandstande og klimaforandring, men på en sådan måde, at det stadig var smukt og interessant at kigge på. Og måske gøre folk mere nysgerrige i stedet for bare at lave et eller andet skræmmebillede.

Hvordan er du kommet på ideen med at lave et værk under vand?

Det kom fra et maleri, jeg har lavet på Rådhuspladsen, hvor jeg viste en oversvømmet Rådhusplads. Her malede jeg bygninger af Rådhustårnet, der stak op over vandoverfladen. Vi bor i Danmark, hvor der er meget lav ”elevation”. Der er ikke meget, der skal til, for at stigende vandstande kan have en indflydelse på os. Og samtidig har vi også nogle gange disse skybrud, som også bliver et problem.
null

Jeg har brugt en masse vinterbadere, som er hoppet i havnen ved Islands Brygge. Dem har jeg fotograferet under vand og lavet deres billeder til et monokromt, blåt maleri.

Jacoba Niepoort / Kunstner

Hvorfor arbejder du med vand som tema?

Der sker noget helt andet, fordi lyset falder så anderledes, når man er under vand, og kroppen lægger sig på en helt anden måde. Og jeg elsker det figurative. Samtidig har jeg malet med en maling, som hedder ”AURO”. Det er en CO2-neutral, vandbaseret oliemaling, som kan flyde på en helt anden måde end almindelig akrylmaling. Den er dejlig, fordi man kan få nogle gennemsigtige lag. Det har været spændende at arbejde med den, fordi den kan give den dybde, som man kan få i oliemaleri. Samtidig kan man arbejde med den i denne størrelse.

Er du stødt på udfordringer undervejs?

Jeg arbejdede ude i Hedehusene i en periode, fordi jeg havde mulighed for at bruge en større væg. Der skulle det op til tredje sal med sådan en kran, der er sat op på bygningen. Det syntes jeg selv var lidt udfordrende og uhyggeligt. Men det hele gik rigtigt fint.

Maleprocessen
Jacoba Niepoort har først grundet krydsfinerpladerne, og så har hun givet dem to lag halvgennemsigtig oliemaling. Til slut har hun malet med blå, sort og hvid maling.

Hvad er særligt ved havnen?

Jeg har tidligere taget nogle undervandsbilleder dernede. Der er bare et helt specielt lys, som jeg virkelig godt kan lide. Det giver mening at komme så tæt på vandet som muligt, fordi det handler om, at vi har stigende vandstande. Der gav det mening her ved Nordhavn, hvor der også er metrovæg.

Hvordan er det at se værket hængt op?

Det er altid den mest spændende del af det at komme ned her. Det er ofte sådan med processen, fordi det er umuligt at finde så stor en plads indendørs. Så man må skitsere og have det hele i stykker, og så er det først, når man kommer ud til hegnet, at man får lov at opleve det.

Har du et godt råd til andre kunstnere, som vil lave noget i havnen?

Go for it. Specielt overvej, at når ting kommer ud i byens rum, så er de SÅ små, i forhold til hvad de har været indenfor, når man tænker ideer. Hver eneste gang bliver jeg overrasket over at stå med disse kæmpestore plader i mit værksted og så få dem ned på hegnet, hvor de bare er minimale i forhold til kæmpebygninger bagved. Arbejd simpelt og stort. Det er det, jeg forsøger at lære. Og så bare fyr det af, mens Byens Hegn stadig er en mulighed.

FOTOCREDIT
Nina Vindum Rasmussen

JACOBA NIEPOORT
Kunstneren Jacoba Niepoort var 18 år, da hun lavede sit første store vægmaleri. Samme sommer fik hun smag for det store format og producerede fire til. Siden da har kunstneren udsmykket byrummet adskillige gange. Kulturhavn365 har støttet to af hendes værker på henholdsvis et metrohegn og en husgavl i Nordhavn. Læs mere om Jacobas kunst her.

Flere interviews

Jan Henriksen ved Islands Brygge i Københavns Havn
Jan Henriksen ved Islands Brygge i Københavns Havn

Kulturhavn365-chef: Det begynder med ildsjæle og et brændende engagement

Københavns Kommune har været begunstiget af en flot bevilling fra Nordea-fonden. Som chefkonsulent Jan Henriksen siger, kan mindre også gøre det. Det handler om at kickstarte en bevægelse.

Kulturhavn365-chef: Det begynder med ildsjæle og et brændende engagement

Københavns Kommune har været begunstiget af en flot bevilling fra Nordea-fonden. Som chefkonsulent Jan Henriksen siger, kan mindre også gøre det. Det handler om at kickstarte en bevægelse.

Hvordan gør vi det?

Presse, workshops og møder er selvfølgelig uundgåelige. Med dette projekt har vi gjort noget endnu sjovere, som har virket: Vi har fået nogle ting til at ske i virkeligheden, og så har vi eksponeret det. Fremfor at fortælle om, hvilke muligheder der er i havnen, har vi brugt Instagram og Facebook til at inspirere med små videoklip, billeder og interviews.

Foto: Mads Tolstrup

Havnen er vores alles
“Der er ikke så mange hegn rundt om havnen, som der kan være på land. Det er en ressource, vi har til deling,” mener Jan Henriksen fra Københavns Kommune.

Skal man have en stor bevilling for at sætte skub i bevægelsen?

Vi har haft en periode med ekstra og risikovillige penge. Har man færre penge, kan man sætte mindre i gang. Så må man bare kompensere med ekstra meget kreativitet. Når mennesker bruger deres fantasi og rationelle tænkning på helt nye måder, kan vi få de mest fantastiske ting til at ske. Også nærmest uden penge. Det er ikke et argument for, at man ikke skal prioritere penge. Det er bare for at sige: Det må for Guds skyld ikke blive en stopklods, der gør, at vi ikke rykker.

Hvad har det betydet at have en havnekulturpulje?

Vi har jo haft lokkemidler med Havnekulturpuljen. Vi er nået bredt ud, fordi vi har givet portioner op til 25.000 kroner. Det har også en værdi på den lange bane. Nu er vi mange, der har prøvet at skabe noget i havnen. Vi håber, at de får lyst til at lave noget igen.
null

En havnekulturpulje kan få ting til at vokse og sprede sig. Det er lidt som at smide en sten i vandet og se ringene brede sig.

Jan Henriksen / Chefkonsulent

Hvad håber du, der kommer til at ske med erfaringerne?

Jeg håber, vi har fået skabt en bevægelse i København, som ikke bare stopper med projektet. Det er besluttet, at vi skal fortsætte en indsats på et eller andet niveau i fem år. Jeg tror på, der er en overførselsværdi på de erfaringer, vi har gjort i Københavns Havn. Jeg håber, at alle danske havne bliver spændende kulturarenaer, som giver noget til bysamfundene og menneskerne, der lever der.

Foto: Lisbeth Johansen

Kultur under overfladen
I september 2017 spillede dykkere koncert under vandet i Sydhavnen. ”Vi er blevet bekræftet i, at der nærmest ikke er nogen grænser for, hvad havnen kan, hvis vi lader være med at forurene den,” siger Jan Henriksen med henvisning til koncerten.

Hvordan skal kommunen organisere sig?

En kommune kan gøre meget ved at have en afklaret indre organisering. Det betyder, at man skal organisere sig på kryds og tværs af de forvaltninger, der nødvendigvis bliver involveret, når man skal arbejde med kultur i en havn. Det gør det nemt at rette henvendelse udadtil og tage imod de henvendelser, der kommer fra kreative mennesker.
null

Det er vigtigt, at en kommune tager opgaven på sig. Ser muligheder fremfor begrænsninger og risici. Man skal have modet til at turde begå fejl og mislykkes.

Jan Henriksen / Chefkonsulent

Hvad håber du, der kommer til at ske med erfaringerne?

Jeg håber, vi har fået skabt en bevægelse i København, som ikke bare stopper med projektet. Det er besluttet, at vi skal fortsætte en indsats på et eller andet niveau i fem år. Jeg tror på, der er en overførselsværdi på de erfaringer, vi har gjort i Københavns Havn. Jeg håber, at alle danske havne bliver spændende kulturarenaer, som giver noget til bysamfundene og menneskerne, der lever der.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Mads Tolstrup, Lisbeth Johansen

JAN HENRIKSEN
Jan Henriksen er chefkonsulent i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Siden januar 2016 har Jan arbejdet med at udvikle Københavns Havn som ramme for kultur, idræt og fritid. Han har det overordnede ledelsesansvar for Kulturhavn365 og søsterprojektet Kulturhavn Festival.

Flere interviews

Jonas Kold og Maria Franz ved Sandkaj Brygge i Nordhavn
Jonas Kold og Maria Franz ved Sandkaj Brygge i Nordhavn

Havnekulturkontoret: Byliv og kultur og sagtens vokse på en byggeplads

Kulturhavn365 og Kultur Østerbro er gået sammen om at omdanne Nordhavns gamle postbygning til et kulturhus. Projektleder Jonas Kold og eventkoordinator Maria Franz fortæller om vigtigheden af at invitere folk indenfor.

Havnekulturkontoret: Byliv og kultur og sagtens vokse på en byggeplads

Kulturhavn365 og Kultur Østerbro er gået sammen om at omdanne Nordhavns gamle postbygning til et kulturhus. Projektleder Jonas Kold og eventkoordinator Maria Franz fortæller om vigtigheden af at invitere folk indenfor.

Hvordan har I støttet opstarten af Nordhavns kulturliv?

JONAS: Projekterne blev skabt af bydelens beboere. Beløbet var maksimum 25.000 kroner pr. projekt. Vi kom også med en viden fra andre steder i byen fra kulturskabere og deres erfaringer. Det gjorde, at vi kunne facilitere et netværk. 

MARIA: Jeg er til enhver tid fortaler for, at der er en base, som ideerne kan fødes i. Et sted, hvor der altid er varm kaffe på kanden, og man kan komme ind og få noget ekspertviden om, hvordan vi kan realisere ideerne. De projekter, som startede i Nordhavn, blomstrer videre uden støtten fra Kulturhavn365.

null

Når du involverer mennesker, hvor de er, får du aktiviteter, som vedkommer dem. Det giver ingen mening at arrangere noget, som de ikke vil have. Det er for det første dyrt, og så er det spild af tid.

Jonas Kold  / Kulturhavn365

Foto: Jasper Carlberg

En splinterny bydel
Havnekulturkontoret har givet en kulturel vitaminindsprøjtning til Nordhavn, som lige nu bliver udviklet i stor stil. På sigt regner man med 40.000 arbejdspladser og 40.000 beboere i området.

Hvordan er det at arbejde med midlertidige kulturprojekter?

JONAS: Midlertidige projekter er nemmere at overskue. Man har en bevidst bagkant. Flere tør involvere sig, fordi de ikke er forpligtede til at fortsætte. Samtidig begynder nogle virkelig at brænde for det, så der faktisk sker mere.

MARIA: Når det er midlertidigt, så er det, som om alt bliver ekstra intenst. Man kæmper lidt ekstra for at få ting til at ske, og der er højere til loftet. Der er skabt en masse idrætsforeninger i Nordhavn, især vandsport som SUP, kajak og vinterbadning. Der kommer helt sikkert også nogle surfere og sælspottere. Virkeligt mange er engagerede i brugen af vandet. Der får vi lov at spille en rolle. Vi kan danne ramme om foreningsmøder og aktiviteter. Hvis de vil lave et ekstraordinært event, står vi klar til at hjælpe med at rådgive, løfte og fundraise.

null

I Nordhavn er alt oppe i luften, fordi alle er nye for hinanden. Det skaber et rum, som er nemmere at eksperimentere i. Man kan hoppe med på nogle vilde ting.

Maria Franz / Kultur Østerbro

Fritidsaktiviteter på taget af et P-hus
Konditaget Lüders er et 2.400 kvadratmeter offentligt byrum i Nordhavn. Det unikke byrum ligger i 24 meters højde på taget af P-hus Lüders. Der er faciliteter til træning, ophold og leg.

Hvilke erfaringer har I fået med denne model?

MARIA: Det er vigtigt, at man er synlig og tilstedeværende. Vi kan hjælpe dem, der måske ikke har lige så meget erfaring med kulturprojekter. Min rolle har været at guide, vejlede, facilitere og altid holde døren åben. Det har Kulturhavn365 også haft som slogan.

JONAS: Jeg har i mange år arbejdet med en terminologi, der hedder: Hvorfor skal vi rykke menneskerne hen til os, når vi kan rykke kulturaktiviteterne eller idrætsaktiviteterne ud til menneskerne? Det er vigtigt at give ejerskab til indbyggerne i en helt ny bydel. Jeg tror også sagtens, at man kan gøre det i en etableret bydel. Som projekt eller organisation skal man bare være til stede, inddragende og synlig.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Jasper Carlberg

JONAS KOLD & MARIA FRANZ
Jonas Kold er projektleder for Kulturhavn365, mens Maria Franz arbejder som eventkoordinator hos Kultur Østerbro. I foråret 2016 flyttede de deres kulturarbejde til Nordhavn, som på det tidspunkt var en byggeplads uden butikker, restauranter eller kulturaktiviteter.

Flere interviews

Kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld
Kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld

Niko Grünfeld: Havnen byder på kultur og natur midt i byen

København skal både have en grøn og en blå profil. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at gå på opdagelse i havnens muligheder. Det er lige præcis, hvad Kulturhavn365 har gjort, mener kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld.

Niko Grünfeld: Havnen byder på kultur og natur midt i byen

København skal både have en grøn og en blå profil. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at gå på opdagelse i havnens muligheder. Det er lige præcis, hvad Kulturhavn365 har gjort, mener kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld.

Hvilken betydning har havnen i dagens Danmark?

”Derude et sted bag ved molen ligger verden og livet og solen,” sang Osvald Helmuth i 1937. Engang var havnen porten til verden og et handelscenter, hvor skibe fra hele verden lagde til kaj. Molerne summede af erhverv og industri, og der duftede af fisk, tjære og penge. Havnen strømmer stadig gennem bylandskabet med historiens vingesus, men havnen har ændret karakter. Det giver plads til nye fortolkninger af, hvad en havn kan og skal i dagens Danmark. For københavnerne er Københavns Havn nu både et sanserum og et pusterum. Her kan et flydende blomsterbed vugge i takt med bølgerne, kajakroere få dagens motion, og børn og vandhunde springe i vandet fra byens havnebade og badezoner.

Ved havnen kan man lade op til lyden af bølger og blæst, lade tankerne flyde og trække luft ned i lungerne. Det kan vi, fordi havnen byder på natur midt i byen. Vandet er et fælles rum og en ressource. Derfor bør vi have hele byen in mente, når vi udvikler havnen.

Foto: Mads Tolstrup

Blå oase midt i byen
”Havnen tilbyder også et sted, hvor vi bare kan være,” mener Københavns kultur- og fritidsborgmester, Niko Grünfeld.

null

Alle skal have mulighed for at bruge og præge det blå byrum. Inklusive dem, der bor et stykke væk fra havnen.

Niko Grünfeld / Kultur- og fritidsborgmester, København

Hvad er der kommet ud af 3,5 år med Kulturhavn365?

Vi behøver ikke nøjes med at betragte de spejlblanke overflader, mens vi dingler med benene ud over kajkanten. Faktisk kan vi komme helt tæt på vandet og mærke havnens råhed og poesi. Vi kan bade, sejle, fiske og padle gennem havnen. Vi kan også udfolde vores kreativitet. Vi kan synge, digte, smage, eksperimentere og fortælle med vandet som udgangspunkt. Gevinsterne er mange. Det har vi særligt set de forgangne tre et halvt år. Siden 2015 har udviklingsprojektet Kulturhavn365 nemlig testet nye måder at bruge havnen på. Nordea-fondens gavmilde støtte har muliggjort projektet og givet plads til, at vi har kunnet nytænke kulturoplevelser i det offentlige rum. Nu kan vi slå fast med syvtommersøm, at havnekultur lønner sig.

Foto: Andreas Raun Arneberg

Vandhunde i havnen
Vandet i Københavns Havn er så rent, at man kan tage en dukkert uden at blive syg. I september 2017 kastede en gruppe vandhunde sig ud i havnesynkronsvømning for at fejre netop det.

Hvad er særligt ved havnekultur?

De mange skæve påfund understreger, at havnen er et kulturlaboratorium og en kreativ frizone, hvor både erfarne og uprøvede kulturskabere kan eksperimentere. Havnens unikke karakteristika giver nemlig anledning til at gentænke fasttømrede koncepter.

En koncert forandrer sig fundamentalt, når den foregår under vand. Et Luciaoptog har nyhedsværdi, når lyset bæres frem i kajakker. Ændrer vi rammen og rykker et arrangement ud på vandet, forvandler vi også selve konceptet. Det er vigtigt for menneskers liv og trivsel at have adgang til den type kulturoplevelser – også når kulden bider i kinderne, vinden rusker i håret, og vi må have fat i paraplyen. I en travl hverdag kan maritime kulturoplevelser og opholdszoner give næring til krop og sjæl.

Foto: Jasper Carlberg

Oplevelsesrute langs havnen
Havneringen er en 13 km lang gå-, løbe- og cykelrute, der bugter sig rundt om Inderhavnen i København. Den er etableret for at få københavnere og turister til at gå på opdagelse i flere forskellige dele af havnen.

Hvad er perspektiverne for danske kulturhavne?

Det er mit håb, at vi fremadrettet kan videreudvikle den iderigdom, Kulturhavn365 har iværksat. Havnen er et fikspunkt i byens fortælling. Lad os gribe øjeblikkets mulighed for at forme den fortælling, så havnen kommer til at dufte af kultur og rekreation. Det gælder også i andre havne, som gennemlever samme udvikling. Hvis vi sikrer en god dialog på tværs af danske havnebyer, kan vi for alvor sammen løfte denne dagsorden. Vi skal turde tænke langsigtet og tænke nyt. Kulturhavn365-projektet er nu slut, men vi er kun nået til begyndelsen på vores kultureventyr i havnen.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Jonas Ellebæk Petersen, Jasper Carlberg

NIKO GRÜNFELD
Niko Grünfeld (Alternativet) er Københavns kultur- og fritidsborgmester. Som borgmester har han siden januar 2018 arbejdet for, at København bliver en bæredygtig og progressiv kulturby med et rigt idrætsliv. Han har tidligere arbejdet som iværksætter, ledelseskonsulent, mentor, underviser og coach. Læs mere om Niko Grünfeld her.

Udvalgte interviews