Kategori: UDV-NATIONALMUSEET

Ulla Tofte fra M/S Museet for Søfart
Ulla Tofte fra M/S Museet for Søfart

Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, vi kan se lyse

Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart og en af de kulturledere, der har uddelt midler fra Kulturhavn365’s havnekulturpulje. Hun har især prioriteret havneprojekter, der tager livtag med det, en havn er.

Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, vi kan se lyse

Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart og en af de kulturledere, der har uddelt midler fra Kulturhavn365’s havnekulturpulje. Hun har især prioriteret havneprojekter, der tager livtag med det, en havn er.

Hvad er havnekultur for dig?

Det er noget, som tager udgangspunkt i havnens DNA, hvilket man kan fortolke vidt. Det kan være den historiske havn. Havnen som rekreativt område eller erhvervssted i byen. Eller havnen i fremtiden. Det kan også være i en mere overført betydning: Havnen som stedet, vi kommer til og tager fra. Hvor vi længes og mødes. Der er masser af muligheder, men det rigtige projekt forholder sig til havnen som kulturhistorisk fænomen.

Hvad lagde du vægt på i din udvælgelse af projekter?

Udover havnens DNA var det helt klart også den geografiske spredning. Det hele skal ikke ligge inde omkring Slotsholmen eller på Ofelia Plads i august måned, hvor der er masser af ting i forvejen. Man skal helst føle, at der med disse midler bliver tændt en elektrisk pære, og man kan se den lyse. Vi skal ikke tænde elektrisk pære nummer 500, som vi ikke kan se lyse, fordi der er så meget andet i forvejen.

M/S Museet for Søfart i Helsingør
Søfartsmuseet fra 2013 ligger under jorden for at bevare udsynet til Kronborg Slot. Museet er omkranset af en gammel tørdok fra 1892, hvilket underbygger den maritime atmosfære. Bjarne Ingels Group (BIG) har tegnet det komplicerede bygningsværk.

Hvilken type projekter kan man realisere for 25.000 kroner?

Det kræver, at man virkelig er skarp på at sige: ”Dette har noget energi, og det vil vi gerne støtte. Vi vil også gerne støtte det anden gang, fordi vi kan se, at det har et vækstpotentiale, og at det bliver medskabt af andre.” For 25.000 får du ikke et stort kulturevent, som er produceret professionelt. Der har været en diskrepans mellem, hvem man ønskede skulle engagere sig, og hvem der løber efter 25.000.

Hvad egner havnen sig til om vinteren?

Det har været Kulturhavn365-projektets ønske at bruge havnen i de døde områder og finde ud af, hvad vi kan bruge havnen til om vinteren. Det modarbejdes af, at havnen er ret uegnet til det meste om vinteren andet end at sidde i et saunabad. En helt overraskende succes har været Kayak Republics Santa Lucia-optog. Styrken er, at det er utroligt inkluderende. Det tager udgangspunkt i en medskabelse af eventet. Dette medejerskab er alt for fedt. Når det fungerer, kan det dybest set være nok så koldt. Folk kommer alligevel.

null

Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fra starten insisterede mere på samskabelse. Det er det, som får tingene til at vokse, selvom man kun har 25.000.

Ulla Tofte / M/S Museet for Søfart

Hvad vil du gøre anderledes en anden gang?

Det er alt for diffust at sige, at vi gerne vil skabe liv på havnen. For mange går galt i byen og bruger kræfter på at lave en ansøgning. Søgekriterierne og målene med puljen skal være sindssygt klare fra start. Så er det også nemmere at gå til ansøgerne og sige: ”Du falder udenfor.” Eller håndplukke nogle og sige: ”Det er lige det, vi har drømt om.”

Havneferier
Havnen har fyldt meget i Ulla Toftes barndom. ”Når vi var på ferie, skulle vi altid hen til en havn. Hele min barndom handler på en måde om at gå rundt på en mole,” fortæller hun.

Hvordan kan man videreføre Kulturhavn365’s arbejde?

Mange aktører har fået øjnene op for havnen. Det er fordelen ved, at der har været så mange aktører indover. Deri ligger en form for videreførelse. Nogle projekter overlever. Måske er der også borgere, der betragter havnen som en kulturscene, hvor man kan forvente, at der sker noget.

Er der fællestræk mellem Helsingør Havn og Københavns Havn?

Helsingør Havn er der, hvor Københavns Havn var for 10 år siden. Der er en erkendelse af, at værftet ikke genåbner, og arbejdspladser ikke kommer tilbage i traditionel forstand. Vi skal noget andet med denne havn. Den skal være et rekreativt sted. Vi skal finde ud af, hvordan vi gør, og hvilke aktører der er. Vi har meldt os på banen som en primæraktør, men der kan være mange andre. Der har København indfaset sin brug af havnen og åbnet op for en masse aktører.

null

For få år siden dominerede Helsingør Skibsværft hele området. Vores rolle bliver fremadrettet at tage ejerskab over den kulturhavn, vi er en del af. Få havn, by og internationale gæster til at smelte sammen igen.

Ulla Tofte  / M/S Museet for Søfart

Søfartsnationen Danmark
M/S Museet for Søfart byder på særudstillinger, der fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg

ULLA TOFTE
Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart i Helsingør. Fra 1999-2015 stod hun i spidsen for kulturfestivalen Golden Days. Hun sidder desuden i en række bestyrelser. Ulla har bidraget til at forme havnekulturens udvikling som en del af Kulturhavn365’s puljeudvalg.

Udvalgte interviews

Maj Dørup: Vandet forener eventyr og magi

En kold vinteraften smeltede fortællingen om Den Lille Havfrue sammen med Københavns historie. Deltagerne steg ombord på en kanalbåd og lyttede til en nyfortolkning af den ikoniske historie fra 1837. Samtidig blev de fodret med havnens visuelle indtryk. Kunstneren Maj Dørup knoklede flere måneder for at stable oplevelsen på benene i samarbejde med større fisk i havnen.

Maj Dørup: Vandet forener eventyr og magi

En kold vinteraften smeltede fortællingen om Den Lille Havfrue sammen med Københavns historie. Deltagerne steg ombord på en kanalbåd og lyttede til en nyfortolkning af den ikoniske historie fra 1837. Samtidig blev de fodret med havnens visuelle indtryk. Kunstneren Maj Dørup knoklede flere måneder for at stable oplevelsen på benene i samarbejde med større fisk i havnen.

Hvordan har du forberedt din poetiske kanalrundfart?

Der har været mange forskellige aktører i spil for at få det til at lade sig gøre. Vi har haft bådfirmaet Strömma, som har kastet sig ud i samarbejdet med os. En lydtekniker, lydmixer og flere skuespillere har lavet et kæmpestort stykke arbejde. Enkelte har siddet med markedsføring, og endnu flere har hjulpet til.

Hvad er det særlige ved denne kanalrundfart?

Det er meningen, at det skal være en teateroplevelse mere end en kanalrundfart. Den kan selvfølgelig også vise København og havnen på en anden måde i tusmørkelyset. Noget af det, jeg elsker mest på denne tur, er faktisk lyset. Havnen er meget eventyrlig og poetisk. Det er specielt at opleve det blå, poetiske lys med de fine gadelygter fra bådens side. Det giver noget specielt sammen med den eventyrlige musik og stemning.
null

Vandet er symbol på følelserne og alt det, vi ikke kan se under vandets overflade. Det er mystisk og dragende på en eller anden måde.

Maj Dørup / Kunstner

Hvad har støtten fra Kulturhavn365 betydet for dig?

Uden støtten havde jeg ikke brugt de sidste tre måneder på at lave det mere eller mindre fuld tid. Det har åbnet nogle døre. Jeg har kunnet komme med en håndfuld penge og sige: ”Jeg har nogle tusinde. Vil du være med til at producere det?” Det kan godt være, det er mindre, end folk normalt får. Men den symbolske værdi er meget stor. Det er noget andet end at bede folk om at gøre ting gratis.

Den Lille Havfrue og Tidevandet
I februar 2018 stævnede en kanalbåd ud fra Nyhavn med et unikt hørespil ombord. Kunstneren Maj Dørup brugte nemlig havnen som scene til en genfortælling af H. C. Andersens historie om Den Lille Havfrue.

Hvad har du brugt pengene på?

Der har været mange udgifter til honorarer og materialer. Jeg har også brugt penge på at leje lydstudie og stille en underskudsgaranti til Strömma. Vi betaler en del penge til bådene for at køre det. De har også personale, så de har en del udgifter forbundet med at drive bådene.

Hvad skal du bruge denne generalprøve til?

Vi skal lave en masse markedsføring, så vi kan få solgt mange billetter til næste tur. Forhåbentlig kan det blive et permanent tilbud i Københavns Havn. Vi vil gerne have nogle potentielle samarbejdspartnere med ned og opleve det, så de kan få lyst til at samarbejde med mig og det gode team fremadrettet. Jeg vil gerne i kontakt med kommuner og virksomheder, som kunne tænke sig at prøve turen i deres regi. Vi kommer også til at lave en engelsk version, som er mere rettet mod turister og engelsktalende beboere i København.

Poetisk kanaltur i havnen
Maj Dørup fra HistoricFictions har skabt et nyt hørespil om Den Lille Havfrue, som udspiller sig ombord på Københavns kanalbåde. Vi var med på den allerførste tur. Hør deltagernes og arrangørens reaktioner.

FOTOCREDIT
Lisbeth Johansen

MAJ DØRUP
Maj Dørup er selvstændig kunstner. Hendes projekter sætter fokus på bæredygtige og sociale temaer. Hun udbyder også workshops for børn og voksne. Hørespillet om Den Lille Havfrue er første skud på stammen i en hel række af hørespil under titlen ”HistoricFictions”. Læs mere om Majs projekter her.

Flere interviews

Jens Kvorning ved husbåde i Københavns Havn
Jens Kvorning ved husbåde i Københavns Havn

Professor i byplanlægning fortæller: Sådan blev havnen et samlingsrum for byens daglige liv

Da industrien rykker ud af havnen, opstår muligheden for at fylde de frigjorte arealer med kultur og rekreation. En havnekonkurrence i 1984 bliver en milepæl. Ifølge professor Jens Kvorning tegner vinderforslaget konturerne af Københavns Havn, som den ser ud i dag. Her fortæller han om havnens udvikling siden dengang.

Professor i byplanlægning fortæller: Sådan blev havnen et samlingsrum for byens daglige liv

Da industrien rykker ud af havnen, opstår muligheden for at fylde de frigjorte arealer med kultur og rekreation. En havnekonkurrence i 1984 bliver en milepæl. Ifølge professor Jens Kvorning tegner vinderforslaget konturerne af Københavns Havn, som den ser ud i dag. Her fortæller han om havnens udvikling siden dengang.

Havnen står som symbol på byens udvikling

De store byer, herunder København, er i gang med en omstilling. De ændrer sig fra industribyer til en ny fase, hvor serviceindustrien, kommunikationsindustrien og finansverdenen sætter dagsordenen. Havnen er en af de mest centrale scener for den omstilling. Fra slutningen af 1800-tallet op gennem de første 50 år af 1900-tallet var det havnen, der modtog industrien. Alle de store, betydelige industrier i København, for eksempel sukkerfabrikkerne, lå faktisk ud til havnen med deres mange tusinde arbejdere. Mange industrier tegnede havnen som et industrielt rum. Det er det samme industrielle rum, som nu bliver den mest synlige del af omdannelsesprocessen til en postindustriel dagsorden.

Havnekonkurrencen i 1984 spår om fremtiden

I en af kommuneplanerne i begyndelsen af 80’erne havde man et kort med nogle blå pletter. Det var alle de industriområder, der var blevet tomme. Det blev set som et problemkort. Det drejede sig om at få industrien og arbejdspladserne tilbage. I løbet af 80’erne fik man øje på, at de blå felter, hvor der før havde ligget industri, i virkeligheden var en chance for at skabe noget nyt. I 1984 udskrev man ”Havnekonkurrencen”. Det var en ret usædvanlig konkurrence, idet man meget åbent spurgte: ”Hvad skal vi gøre med havnen?”
null

Havnekonkurrencen gjorde det synligt, hvilket potentiale der lå i havneområderne. Med nyt indhold kunne man bringe København over til at være en postindustriel by.

Jens Kvorning / Professor

Foto: Andreas Raun Arneberg

Operaen på Holmen
Operahuset på Dokøen er tegnet af den danske arkitekt Henning Larsen og blev indviet i 2005. Holmen huser også en række andre kulturinstitutioner, herunder Den Danske Filmskole, Statens Teaterskole, Rytmisk Musikkonservatorium og Kunstakademiets Arkitektskole.

Vinderforslaget var udarbejdet af arkitekt og professor i bygningskunst Halldor Gunnløgsson og arkitekten Knud Fladeland Nielsen. Projektet havde en meget strategisk tænkning, idet det benyttede sig af de store kulturinstitutioner. De tænkte: Vi har en industriel havn, hvor man kun kommer, hvis man har noget at gøre. Hvis vi lægger nogle store kulturanlæg på havnefronten, vil folk komme ned og benytte sig af dem. Efterhånden vil det sprede sig, så man får integreret havnen i byens daglige liv. Samme strategi brugte man betydeligt senere i Bilbao i Spanien.

En aktiv og integreret havnefront

Alle de store kulturanlæg, der var peget på i konkurrencen, er faktisk bygget nu. Det har gjort havnefronten meget aktiv. De nye broer herude ved Holmen har gjort, at virkelig mange mennesker bevæger sig langs med havnen. Det indfrier ønsket om at gøre havnen til det nye centrale rum i byen. Man kan komme målrettet og besøge en af de store kulturinstitutioner, eller man kan bruge havnen som et stort promenaderum. Man kan være til stede i havnen og bruge den på forskellige måder. På den måde er den blevet indskrevet i byens daglige liv.

Foto: Jasper Carlberg

Inderhavnsbroen
Den 180 meter lange bro forbinder Indre By med Papirøen, Christianshavn og Holmen, hvilket gør den til en populær gang- og cykelrute. Broen bliver også kaldt Kyssebroen, fordi de bevægelige brodele ”kysser” hinanden, når skydebroen lukker.

Havnebadet Islands Brygge starter det hele

Man er tilbøjelig til altid at skælde ud på politikerne. Der er faktisk nogle eksempler på, at de forstår meget mere end så mange andre. Det er vigtigt at kreditere de københavnske politikere for, at de tog en meget imponerende beslutning om at ofre en masse penge på at rense vandet i havnen. Det er noget, vi i høj grad høster fordele af i dag. Det gjorde, at vi med det lille svømmeanlæg på Islands Brygge for alvor kunne anlægge en ny forståelse af havnen. Nu kunne man svømme i den.

Det blev en læreproces for byen i, hvordan havnen som rum kunne meget mere. Den kunne rumme mange flere slags byliv end det mere formelle, der knyttede sig til at gå i teatret. I den proces er havnen blevet integreret som et nyt, centralt rum i byen, som byens liv i høj grad samler sig om. Specielt om sommeren.

null

Havnebadet på Islands Brygge var et vigtigt nyt tilskud til, hvad havnen kunne. Pludselig var der altså nogen, der løb rundt i små badebukser midt inde i byen.

Jens Kvorning  / Professor

Foto: Jasper Carlberg

SUP i Sydhavnen
Stand Up Paddle-surfing (SUP) bliver mere og mere populært. Vandsporten kan både udøves på fladt vand og i bølger. Og så kan alle være med.

Havnen giver tilskud til mangfoldigheden

På den ene side er vi begejstrede for, at der sker så meget. Det sker også, fordi det er særdeles lukrativt, underforstået at det er relativt dyre ting, som bliver bygget. Bagsiden af udviklingen er, at København bliver dyrere og dyrere, og det bliver sværere for lav- og mellemindkomstgrupper at få råd til at bo i byen. Vi har fået løbet denne udvikling i gang. Nu er den så stærk, at den begynder at producere disse delvist uønskede ting. Den presser dem uden så mange penge ud af byen.
Vi kan se havnen som en nyetableret form for centrum. Det er i hvert fald en af vores redningsmuligheder i stedet for kun at blive behersket af meget dyre lokaler. I det store og hele er det lig med kedsomhed. Vi går ikke efter kun at komme i butikker og se en film i en 32-etagers biograf, som kan ses alle steder. Vi går efter det, der er særligt for den by, og som knytter sig til det alternative. Hvis byen ikke kan skaffe plads til de kreative funktioner, så bliver den uinteressant som turistby. Det er et spørgsmål om byens overlevelse. Derfor har vi dem herude på Holmen og på Refshaleøen. Forhåbentlig får vi dem igen ude på Papirøen. Det er jo et enormt vigtigt tilskud til Københavns mangfoldighed.

Foto: Andreas Raun Arneberg

Havnen favner bredt
Havnen kan rumme mange flere typer byliv, end de mere etablerede kulturrammer evner. Det mener professor Jens Kvorning, som i mange år har fulgt havnens udvikling tæt.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Jasper Carlberg

JENS KVORNING
Jens Kvorning har været professor i byplanlægning på Kunstakademiets Arkitektskole siden 2002. Gennem en årrække har han forsket i Københavns udvikling og danske havneprojekter. Han har desuden arbejdet som konsulent for en række tegnestuer og offentlige institutioner.

Flere interviews

Jan Henriksen ved Islands Brygge i Københavns Havn
Jan Henriksen ved Islands Brygge i Københavns Havn

Kulturhavn365-chef: Det begynder med ildsjæle og et brændende engagement

Københavns Kommune har været begunstiget af en flot bevilling fra Nordea-fonden. Som chefkonsulent Jan Henriksen siger, kan mindre også gøre det. Det handler om at kickstarte en bevægelse.

Kulturhavn365-chef: Det begynder med ildsjæle og et brændende engagement

Københavns Kommune har været begunstiget af en flot bevilling fra Nordea-fonden. Som chefkonsulent Jan Henriksen siger, kan mindre også gøre det. Det handler om at kickstarte en bevægelse.

Hvordan gør vi det?

Presse, workshops og møder er selvfølgelig uundgåelige. Med dette projekt har vi gjort noget endnu sjovere, som har virket: Vi har fået nogle ting til at ske i virkeligheden, og så har vi eksponeret det. Fremfor at fortælle om, hvilke muligheder der er i havnen, har vi brugt Instagram og Facebook til at inspirere med små videoklip, billeder og interviews.

Foto: Mads Tolstrup

Havnen er vores alles
“Der er ikke så mange hegn rundt om havnen, som der kan være på land. Det er en ressource, vi har til deling,” mener Jan Henriksen fra Københavns Kommune.

Skal man have en stor bevilling for at sætte skub i bevægelsen?

Vi har haft en periode med ekstra og risikovillige penge. Har man færre penge, kan man sætte mindre i gang. Så må man bare kompensere med ekstra meget kreativitet. Når mennesker bruger deres fantasi og rationelle tænkning på helt nye måder, kan vi få de mest fantastiske ting til at ske. Også nærmest uden penge. Det er ikke et argument for, at man ikke skal prioritere penge. Det er bare for at sige: Det må for Guds skyld ikke blive en stopklods, der gør, at vi ikke rykker.

Hvad har det betydet at have en havnekulturpulje?

Vi har jo haft lokkemidler med Havnekulturpuljen. Vi er nået bredt ud, fordi vi har givet portioner op til 25.000 kroner. Det har også en værdi på den lange bane. Nu er vi mange, der har prøvet at skabe noget i havnen. Vi håber, at de får lyst til at lave noget igen.
null

En havnekulturpulje kan få ting til at vokse og sprede sig. Det er lidt som at smide en sten i vandet og se ringene brede sig.

Jan Henriksen / Chefkonsulent

Hvad håber du, der kommer til at ske med erfaringerne?

Jeg håber, vi har fået skabt en bevægelse i København, som ikke bare stopper med projektet. Det er besluttet, at vi skal fortsætte en indsats på et eller andet niveau i fem år. Jeg tror på, der er en overførselsværdi på de erfaringer, vi har gjort i Københavns Havn. Jeg håber, at alle danske havne bliver spændende kulturarenaer, som giver noget til bysamfundene og menneskerne, der lever der.

Foto: Lisbeth Johansen

Kultur under overfladen
I september 2017 spillede dykkere koncert under vandet i Sydhavnen. ”Vi er blevet bekræftet i, at der nærmest ikke er nogen grænser for, hvad havnen kan, hvis vi lader være med at forurene den,” siger Jan Henriksen med henvisning til koncerten.

Hvordan skal kommunen organisere sig?

En kommune kan gøre meget ved at have en afklaret indre organisering. Det betyder, at man skal organisere sig på kryds og tværs af de forvaltninger, der nødvendigvis bliver involveret, når man skal arbejde med kultur i en havn. Det gør det nemt at rette henvendelse udadtil og tage imod de henvendelser, der kommer fra kreative mennesker.
null

Det er vigtigt, at en kommune tager opgaven på sig. Ser muligheder fremfor begrænsninger og risici. Man skal have modet til at turde begå fejl og mislykkes.

Jan Henriksen / Chefkonsulent

Hvad håber du, der kommer til at ske med erfaringerne?

Jeg håber, vi har fået skabt en bevægelse i København, som ikke bare stopper med projektet. Det er besluttet, at vi skal fortsætte en indsats på et eller andet niveau i fem år. Jeg tror på, der er en overførselsværdi på de erfaringer, vi har gjort i Københavns Havn. Jeg håber, at alle danske havne bliver spændende kulturarenaer, som giver noget til bysamfundene og menneskerne, der lever der.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Mads Tolstrup, Lisbeth Johansen

JAN HENRIKSEN
Jan Henriksen er chefkonsulent i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Siden januar 2016 har Jan arbejdet med at udvikle Københavns Havn som ramme for kultur, idræt og fritid. Han har det overordnede ledelsesansvar for Kulturhavn365 og søsterprojektet Kulturhavn Festival.

Flere interviews

Havnefoged i Københavns Havn Morten Johansen
Havnefoged i Københavns Havn Morten Johansen

Havnefogeden anbefaler: Der skal være en, der har styr på sikkerheden

Havnefogeden er øverste myndighed i havnen og har ansvaret for, at reglerne bliver håndhævet. Når du skaber aktiviteter i og på vand i København, skal du derfor søge tilladelse hos havnefogeden. Københavns nuværende havnefoged, Morten Johansen, giver her sine tips til, hvordan du sætter sikkerheden i højsædet for dig selv og andre.

Havnefogeden anbefaler: Der skal være en, der har styr på sikkerheden

Havnefogeden er øverste myndighed i havnen og har ansvaret for, at reglerne bliver håndhævet. Når du skaber aktiviteter i og på vand i København, skal du derfor søge tilladelse hos havnefogeden. Københavns nuværende havnefoged, Morten Johansen, giver her sine tips til, hvordan du sætter sikkerheden i højsædet for dig selv og andre.

Er der områder i havnen, der egner sig bedst til kultur?

Det er der helt sikkert. Hvis man er i den sydlige del af havnen, er der mindre erhvervstrafik og mindre sejlads. Jeg plejer at sige fra Langebro og så sydover. Det er noget mere sikkert at gøre det der. Laver man et godt event, kan man også trække folk derned. Tag ud til den lokation, hvor du har tænkt, kultureventet skal være. Kig dig omkring, og se, om det kan lade sig gøre. Vi har alle sammen drømme, men nogle gange er det ikke helt realistisk. Måske skal du lave det lidt om, når du har set lokationen.

Hvordan får man jeres tilladelse til at lave et event i havnen?

Vær i så god tid som muligt. Man skal sende en ansøgning til os med en projektbeskrivelse og en sikkerheds- og risikovurdering. I projektbeskrivelsen skal man beskrive sit projekt med tid og sted. Det behøver ikke være så detaljeret. En god beskrivelse skal ikke være en doktorafhandling.

Velkommen ombord
Morten Johansen viser rundt hos By & Havn på Refshaleøen. Fra bøjer og kompasser til redningskranse – det skorter ikke på maritime genstande.

null

Det er ikke altid, By & Havn ejer bolværket. I så fald skal man ansøge hos den private bolværksejer, som kan være en boligforening, et pensionsselskab eller deslige.

Morten Johansen / Havnefoged

Måske inviterer kulturskaberne folk ned på en flåde og ned i vand. Der skal man være sikker på proceduren, hvis noget går galt. Man kan gå ind på Hovedstadens Beredskabs hjemmeside, som har en hel procedure. Den kan man downloade og fylde ud, så den passer til ens eget projekt.

Hvad kan potentielt gå galt?

Man kan jo falde i vandet. Det er ikke sikkert, at gæster eller udøvere kan svømme. Man kan også falde og slå sig og så falde i vandet. Det er en farlig situation, man skal tage højde for, før man begynder. Det er faktisk meget simpelt. Det handler om at udrede: ”Så ringer vi efter politiet, og så ringer vi efter en ambulance.” Man skal have de numre og sørge for, at en i gruppen har styr på sikkerheden.

Hvad mener du med en, der har styr på sikkerheden?

Når eventet kører, bør der være en, der holder øje med sikkerheden. Det kan være en situation, hvor der står nogen helt ude på kanten uden redningsvest på en kold vinterdag. Vedkommende skal sørge for normal sikkerhed og spørge: ”Hvad er klogt at gøre?”
null

Man kan bruge bøjer og flydespærrer til at afspærre og sikre området. Det er en måde at gøre folk opmærksomme på, at der her er nogen, der arbejder helt nede i vandet.

Morten Johansen / Havnefoged

Er der mange kulturskabere, som henvender sig til dig?

Der er en del. Efter Kulturhavn365 fik penge fra Nordea-fonden, er der selvfølgelig mange mennesker, der har fået muligheden for at lave et eller andet på vandet. Selvfølgelig mærker vi det.

Hvad er det ved havnen, du godt kan lide?

Livet i havnen forandrer sig hele tiden. Nogle holder ferie, andre sejler for erhverv. Nogle er på vej på en fisketur, når man snakker med dem. Som regel er det altid glade, tilfredse mennesker, man møder på havnen.

Foto: Andreas Raun Arneberg

Hyggelige havneevents
Morten Johansen har bevidnet mange sjove events gennem tiden. En af favoritterne er Illutrons flydende juletræ fra 2015. ”Der var mange, der syntes, det var rigtigt hyggeligt,” fortæller han.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg

MORTEN JOHANSEN
Morten Johansen kom til By & Havn i 2008 som havneassistent og har været havnefoged siden 2013. Før havnekarrieren i København var han fisker i 30 år. Han har altid været draget af havnen og husker, hvordan han løb rundt nede på havnekajen som ganske lille knægt. Læs mere om By & Havn her.

Flere interviews

Christian Liljedahls blomsterbøje i havnen
Christian Liljedahls blomsterbøje i havnen

Christian Liljedahl dyrker poetiske billeder på vandet

Kunstneren Christian Liljedahl har lavet en blomsterbøje, som fylder havnen med farver. Ideen udspringer af en brainstormsession med temaet: Hvilke poetiske projekter kan vi lave i havnen? Et af svarene var flydende blomster. Siden 2008 har Christian haft sin gang på skibet og kunstnerkollektivet Illutron. Eftersom gruppen holder fysisk til ved vandet på Refshaleøen, ligger det lige for at bruge havnen som scene.

Christian Liljedahl dyrker poetiske billeder på vandet

Kunstneren Christian Liljedahl har lavet en blomsterbøje, som fylder havnen med farver. Ideen udspringer af en brainstormsession med temaet: Hvilke poetiske projekter kan vi lave i havnen? Et af svarene var flydende blomster. Siden 2008 har Christian haft sin gang på skibet og kunstnerkollektivet Illutron. Eftersom gruppen holder fysisk til ved vandet på Refshaleøen, ligger det lige for at bruge havnen som scene.

Hvorfor skal der et blomsterbed ud på vandet?

Blomster ude på vandet er umiddelbart svært, fordi de dør. Blomster kan ikke holde til saltvand, så hvis vi kan overkomme det, kan vi lave noget rigtigt poetisk. Jeg vil gerne lave noget, som folk kun læser om i bøger. Poetiske billeder og overraskelser, som gør, at folk måske kommer til at tænke lidt ekstra over verden. Jeg lavede på et tidspunkt et sejlende badekar, hvor jeg tog bad, mens jeg sejlede rundt i havnen. Den allerbedste kommentar, jeg netop fik på det, var en, der så det og sagde: ”Det der er jo sådan noget, man kun læser om i bøger.”

null

Det er fantastisk, at vandet er den der åbne scene. Det der blanke lærred, som man kan gøre noget ved.

Christian Liljedahl / Kunstner

Et år tog jeg et gammelt sejlskib og lagde ned på bunden af havnen. Inde på kajen var der en knap, man kunne trykke på. Når man trykkede på knappen, blev båden fyldt med luft og kom op af vandet. Den lå et øjeblik og sank så ned og forsvandt igen. Jeg har en ingeniørbaggrund og bruger selvfølgelig noget af min ingeniørviden til at få sådan noget til at lykkes. Men det er det poetiske i det, der er vigtigt. Det at lave noget, der normalt ikke kan lade sig gøre.

Flydende blomsterbed
Kunstneren Christian Liljedahl mener, der mangler flere blomster i havnen. Derfor har han udviklet nogle såkaldte ”blomsterbøjer”, som spreder kulør i vandkanten.

Hvordan har du oplevet processen med blomsterbøjen?

Det viste sig at være svært at få lov af de lokalplanansvarlige til rent faktisk at lægge noget i vandet. Det tog så lang tid, at vi skubbede projektet et år mere. Fordi jeg havde et år til at tænke over det, kom der en ingeniørvinkel på det, som var: ”Hvad nu, hvis vi kan lave en snedig vandingsløsning?” Så var det i virkeligheden det, der tog enormt meget tid og en hel masse eksperimenter.
Jeg lavede en vandpose, som lå nede i bunden med en pumpe. Noget elektronik styrede, at den en gang i døgnet tog vand op af posen og gjorde planterne våde, så de fik noget vand. Posen var ikke robust nok til alle de bevægelser, som er nede i vandet. Der kom huller i den. Fra at være en pose med ferskvand blev det til en pose med saltvand. Så det var jeg nødt til at droppe. For at få afsluttet projektet er jeg vendt tilbage til den oprindelige ide, som egentlig bare handler om at lave et blomsterbed ude på vandet. Så laver vi bare pæne blomster i stedet for, og så må vi se, hvor længe de kan leve. Jeg har fundet forskellige stenbedsplanter, der kan leve i et hårdt miljø og uden meget vand.

Hvad skal der ske med blomsterbøjen nu?

Planen er, at de ting, jeg har plantet her, gerne skal kunne leve i hvert fald et år. Jeg tænker, at den skal blive liggende her ved siden af Illutron. Der er faktisk også en anden version, jeg gerne vil lave, hvis jeg synes, jeg får tid til det. Denne blomsterbøje er flad og lav. Jeg vil gerne lave en, der er tre meter høj og så bare har en blomst i toppen. Problemet er, at vandet skal være tre meter dybt, for at det duer.

Har du andre projekter linet op?

Jeg har et projekt, som handler om at lave undervandskameraer. Lige nu er det i den fase, hvor det er svært og kompliceret. Det har nogle teknologiske udfordringer. En god lektie at have med fra disse blomsterbøjer er, at det er fint, at projekterne får lov at tage en tur ud i universet. På et eller andet tidspunkt finder man tilbage til kernen. Så finder man ud af, hvad det er for en ide, der skal spire og gro.

FOTOCREDIT
Nina Vindum Rasmussen

CHRISTIAN LILJEDAHL
Christian Liljedahl opererer i krydsfeltet mellem performance- og installationskunst. Han har læst til ingeniør og har betrådt konsulentstillinger i IT-branchen i mange år. Siden 2008 har han arbejdet som kunstner fuld tid som en del af kunstnerkollektivet Illutron. Gå på opdagelse i Christians havneunivers her.

Flere interviews