UDV-KULTURHAVN365CHEF – Kulturhavn365

Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, vi kan se lyse

Skrevet af morten d. 05/06/2018. Uploaded i UDV-HAVNEKULTURKONTORET, UDV-KULTURHAVN365CHEF, UDV-PROFESSOR, UDV-NATIONALMUSEET, UDV-MAJDØRUPFORENER, Interview, KAP-TJEKLISTEINDUSTRIHAVN, TJEKKET AF MORTEN, KAP-MIKROLEGATER, RETTET AF MARK, INTERVIEW-OK, UDV-CHRISTIAN, UDV-COPENHAGENACID.

Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, vi kan se lyse

Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart og en af de kulturledere, der har uddelt midler fra Kulturhavn365’s havnekulturpulje. Hun har især prioriteret havneprojekter, der tager livtag med det, en havn er.

Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, vi kan se lyse

Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart og en af de kulturledere, der har uddelt midler fra Kulturhavn365’s havnekulturpulje. Hun har især prioriteret havneprojekter, der tager livtag med det, en havn er.

Hvad er havnekultur for dig?

Det er noget, som tager udgangspunkt i havnens DNA, hvilket man kan fortolke vidt. Det kan være den historiske havn. Havnen som rekreativt område eller erhvervssted i byen. Eller havnen i fremtiden. Det kan også være i en mere overført betydning: Havnen som stedet, vi kommer til og tager fra. Hvor vi længes og mødes. Der er masser af muligheder, men det rigtige projekt forholder sig til havnen som kulturhistorisk fænomen.

Hvad lagde du vægt på i din udvælgelse af projekter?

Udover havnens DNA var det helt klart også den geografiske spredning. Det hele skal ikke ligge inde omkring Slotsholmen eller på Ofelia Plads i august måned, hvor der er masser af ting i forvejen. Man skal helst føle, at der med disse midler bliver tændt en elektrisk pære, og man kan se den lyse. Vi skal ikke tænde elektrisk pære nummer 500, som vi ikke kan se lyse, fordi der er så meget andet i forvejen.

Foto: Andreas Raun Arneberg

M/S Museet for Søfart i Helsingør
Søfartsmuseet fra 2013 ligger under jorden for at bevare udsynet til Kronborg Slot. Museet er omkranset af en gammel tørdok fra 1892, hvilket underbygger den maritime atmosfære. Bjarne Ingels Group (BIG) har tegnet det komplicerede bygningsværk.

Hvilken type projekter kan man realisere for 25.000 kroner?

Det kræver, at man virkelig er skarp på at sige: ”Dette har noget energi, og det vil vi gerne støtte. Vi vil også gerne støtte det anden gang, fordi vi kan se, at det har et vækstpotentiale, og at det bliver medskabt af andre.” For 25.000 får du ikke et stort kulturevent, som er produceret professionelt. Der har været en diskrepans mellem, hvem man ønskede skulle engagere sig, og hvem der løber efter 25.000.

Hvad egner havnen sig til om vinteren?

Det har været Kulturhavn365-projektets ønske at bruge havnen i de døde områder og finde ud af, hvad vi kan bruge havnen til om vinteren. Det modarbejdes af, at havnen er ret uegnet til det meste om vinteren andet end at sidde i et saunabad. En helt overraskende succes har været Kayak Republics Santa Lucia-optog. Styrken er, at det er utroligt inkluderende. Det tager udgangspunkt i en medskabelse af eventet. Dette medejerskab er alt for fedt. Når det fungerer, kan det dybest set være nok så koldt. Folk kommer alligevel.

Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fra starten insisterede mere på samskabelse. Det er det, som får tingene til at vokse, selvom man kun har 25.000.

Ulla Tofte / M/S Museet for Søfart

Hvad vil du gøre anderledes en anden gang?

Det er alt for diffust at sige, at vi gerne vil skabe liv på havnen. For mange går galt i byen og bruger kræfter på at lave en ansøgning. Søgekriterierne og målene med puljen skal være sindssygt klare fra start. Så er det også nemmere at gå til ansøgerne og sige: ”Du falder udenfor.” Eller håndplukke nogle og sige: ”Det er lige det, vi har drømt om.”

Foto: Andreas Raun Arneberg

Havneferier
Havnen har fyldt meget i Ulla Toftes barndom. ”Når vi var på ferie, skulle vi altid hen til en havn. Hele min barndom handler på en måde om at gå rundt på en mole,” fortæller hun.

Hvordan kan man videreføre Kulturhavn365’s arbejde?

Mange aktører har fået øjnene op for havnen. Det er fordelen ved, at der har været så mange aktører indover. Deri ligger en form for videreførelse. Nogle projekter overlever. Måske er der også borgere, der betragter havnen som en kulturscene, hvor man kan forvente, at der sker noget.

Er der fællestræk mellem Helsingør Havn og Københavns Havn?

Helsingør Havn er der, hvor Københavns Havn var for 10 år siden. Der er en erkendelse af, at værftet ikke genåbner, og arbejdspladser ikke kommer tilbage i traditionel forstand. Vi skal noget andet med denne havn. Den skal være et rekreativt sted. Vi skal finde ud af, hvordan vi gør, og hvilke aktører der er. Vi har meldt os på banen som en primæraktør, men der kan være mange andre. Der har København indfaset sin brug af havnen og åbnet op for en masse aktører.

For få år siden dominerede Helsingør Skibsværft hele området. Vores rolle bliver fremadrettet at tage ejerskab over den kulturhavn, vi er en del af. Få havn, by og internationale gæster til at smelte sammen igen.

Ulla Tofte / M/S Museet for Søfart

Foto: Andreas Raun Arneberg

Søfartsnationen Danmark
M/S Museet for Søfart byder på særudstillinger, der fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg

ULLA TOFTE
Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart i Helsingør. Fra 1999-2015 stod hun i spidsen for kulturfestivalen Golden Days. Hun sidder desuden i en række bestyrelser. Ulla har bidraget til at forme havnekulturens udvikling som en del af Kulturhavn365’s puljeudvalg.

Udvalgte interviews

Maj Dørup: Vandet forener eventyr og magi

Nationalmuseet satte alle sejl til: Søslag med åben ild fik folk ud i silende regn

Jens Kvorning ved husbåde i Københavns Havn

Professor i byplanlægning fortæller: Sådan blev havnen et samlingsrum for byens daglige liv

Jan Henriksen ved Islands Brygge i Københavns Havn

Kulturhavn365-chef: Det begynder med ildsjæle og et brændende engagement

Jonas Kold og Maria Franz ved Sandkaj Brygge i Nordhavn

Havnekulturkontoret: Byliv og kultur og sagtens vokse på en byggeplads

Christian Liljedahls blomsterbøje i havnen

Christian Liljedahl dyrker poetiske billeder på vandet

Nationalmuseet satte alle sejl til: Søslag med åben ild fik folk ud i silende regn

Skrevet af morten d. 05/06/2018. Uploaded i UDV-KULTURHAVN365CHEF, UDV-MAJDØRUPBYGGER, UDV-PROFESSOR, UDV-MUSEUMSDIREKTØR, Interview, KAP-SÅDANSPIRER, TJEKKET AF MORTEN, RETTET AF MARK, INTERVIEW-OK, UDV-CHRISTIAN, UDV-HAVNEFOGEDEN, UDV-COPENHAGENACID.

Nationalmuseet satte alle sejl til: Søslag med åben ild fik folk ud i silende regn

I efteråret 2017 genopliver Nationalmuseet, Tordenskioldsdage og Kulturhavn365 den gamle krigshavn anno 1717. Tordenskiold er omdrejningspunktet, og Den Sorte Diamant udgør bagtæppet. Historien suser gennem havnen med bulder, brag og lysglimt fra gamle sejlskibe. Ifølge museumsinspektør Maj Laasholdt er det et drømmeeksempel på et samarbejde, hvor alt går op i en højere enhed.

Nationalmuseet satte alle sejl til: Søslag med åben ild fik folk ud i silende regn

I efteråret 2017 genopliver Nationalmuseet, Tordenskioldsdage og Kulturhavn365 den gamle krigshavn anno 1717. Tordenskiold er omdrejningspunktet, og Den Sorte Diamant udgør bagtæppet. Historien suser gennem havnen med bulder, brag og lysglimt fra gamle sejlskibe. Ifølge museumsinspektør Maj Laasholdt er det et drømmeeksempel på et samarbejde, hvor alt går op i en højere enhed.

Hvordan opstod ideen til et søslag?

Hvis man siger Tordenskiold, kan man ikke undgå også at sige sejlskibe. Dengang sejlede man ud og gik i krig med svenskerne på vandet. Vi blev nødt til at inddrage havnen i en eller anden udstrækning. Tordenskioldsdage i Frederikshavn har gennem en årrække lavet søslag i Frederikshavn. De har en kæmpe erfaring, vi står på skuldrene af.

Da vi begyndte at tale om at lægge nogle skibe ned i havnen og lave søslag, tænkte jeg: Det er for crazy. Man kan da ikke lave et søslag i Københavns Havn.

Maj Laasholdt / Nationalmuseet

Hvor meget samarbejde var der undervejs?

Det var fedt at få lov til at trække vores museumserfaring og kulturformidling ud i byen og lave noget i samarbejde med kommunen. Jeg havde første møde med Kulturhavn365 i maj måned, og vi gjorde det i oktober. Der var kun et halvt års modningsproces. Der er mange mennesker, der har noget at sige i forhold til at involvere havnen. Der er havnemyndighederne, kommunen og andre instanser.

Kulturhavn365 havde hele netværket. De vidste, hvem jeg skulle lokalisere for at få landet aftaler og tilladelser. Nogle gange er det nemmere at tale med interne, som ved, hvem man skal tale med. Vi fik også pålagt af politiet, at vi skulle terrorsikre området. Det er en ny ting, som man desværre bliver nødt til at tage med i overvejelserne, når man planlægger kulturarrangementer i byrummet.

Foto: Troels Heien

Foto: Palle Vedel

Foto: Troels Heien

Foto: Palle Vedel

Søslag i Københavns Havn
Kajen var pakket med mennesker, da havnen blev indhyllet i røg fra skibenes kanoner. Den russiske fregat Shtandart var kronjuvelen i hele setuppet.

Hvordan oplevede du søslaget?

Man plejer at gennemgå store setups med en generalprøve. Det kunne vi ikke. Vi havde fra klokken seks til otte begge aftener. Det var der, vi kunne lukke havnen af, og der var afviserfartøjer i spil. Vi måtte sætte vores lid til de mennesker, vi samarbejdede med. Vi skulle også tage højde for, at det var skibe og levende ild, og at der var masser af strøm i havnen.

Det hele taget i betragtning er jeg imponeret over, at det gik, som det gjorde. Udfordringen fredag var, at det klokken seks begyndte at stå ned i stænger. Men vi gennemførte det, og det var meget autentisk. Sådan ville det også have set ud på Tordenskiolds tid. Jeg var nærmest helt rørt over, at der var så mange mennesker.

Det er historieformidling, når det er fedest. Man skal ikke læse alt muligt eller have en kæmpe forforståelse. Man skal gå ned i havnen, og så skal man se de store, flotte skibe. De sejlede så langsomt, samtidig med at der var vild eksplosion. Det var ballet ude på vandet.

Store, flotte fregatter er stærkere end tusind ord. Det er også fedt for havnen. Der ligger en masse lag af historie oven på hinanden i havnen.

Maj Laasholdt / Nationalmuseet

Kommer der et søslag i havnen igen?

Det vil jeg ikke udelukke, men det er ikke noget, man skal trække frem hvert år. Det skal være noget spektakulært, der folder sig ud en gang imellem. Man kunne også drømme om at gøre det endnu vildere med mange flere skibe over flere dage. Det kommer an på, om man kan finde en fond og andre, der synes, det er interessant at smide noget krudt efter.

Foto: Andreas Raun Arneberg

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Troels Heien, Palle Vedel

MAJ LAASHOLDT
Maj Laasholdt er museumsinspektør på Nationalmuseet. Hun har også ansvaret for publikumsaktiviteter på Tøjhusmuseet. Maj har tidligere grebet fat i vores historiske rødder i forskellige stillinger hos Arbejdermuseet og kulturfestivalen Golden Days.

Flere interviews

Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, vi kan se lyse

Maj Dørup: Vandet forener eventyr og magi

Professor i byplanlægning fortæller: Sådan blev havnen et samlingsrum for byens daglige liv

Kulturhavn365-chef: Det begynder med ildsjæle og et brændende engagement

Havnefoged i Københavns Havn Morten Johansen

Havnefogeden anbefaler: Der skal være en, der har styr på sikkerheden

Christian Liljedahl dyrker poetiske billeder på vandet

Professor i byplanlægning fortæller: Sådan blev havnen et samlingsrum for byens daglige liv

Skrevet af morten d. 05/06/2018. Uploaded i TJEKKET AF MORTEN, KAP-TJEKLISTEINDUSTRIHAVN, RETTET AF MARK, KAP-ADGANGTIL, INTERVIEW-OK, KAP-HAVNENSOM, UDV-CHRISTIAN, UDV-HAVNEFOGEDEN, UDV-HAVNEKULTURKONTORET, UDV-KULTURHAVN365CHEF, UDV-NATIONALMUSEET, UDV-HAVNEUDVIKLER, UDV-GIVRUMHOPPEDE, Interview, UDV-MUSEUMSDIREKTØR.

Professor i byplanlægning fortæller: Sådan blev havnen et samlingsrum for byens daglige liv

Da industrien rykker ud af havnen, opstår muligheden for at fylde de frigjorte arealer med kultur og rekreation. En havnekonkurrence i 1984 bliver en milepæl. Ifølge professor Jens Kvorning tegner vinderforslaget konturerne af Københavns Havn, som den ser ud i dag. Her fortæller han om havnens udvikling siden dengang.

Professor i byplanlægning fortæller: Sådan blev havnen et samlingsrum for byens daglige liv

Da industrien rykker ud af havnen, opstår muligheden for at fylde de frigjorte arealer med kultur og rekreation. En havnekonkurrence i 1984 bliver en milepæl. Ifølge professor Jens Kvorning tegner vinderforslaget konturerne af Københavns Havn, som den ser ud i dag. Her fortæller han om havnens udvikling siden dengang.

Havnen står som symbol på byens udvikling

De store byer, herunder København, er i gang med en omstilling. De ændrer sig fra industribyer til en ny fase, hvor serviceindustrien, kommunikationsindustrien og finansverdenen sætter dagsordenen. Havnen er en af de mest centrale scener for den omstilling. Fra slutningen af 1800-tallet op gennem de første 50 år af 1900-tallet var det havnen, der modtog industrien. Alle de store, betydelige industrier i København, for eksempel sukkerfabrikkerne, lå faktisk ud til havnen med deres mange tusinde arbejdere. Mange industrier tegnede havnen som et industrielt rum. Det er det samme industrielle rum, som nu bliver den mest synlige del af omdannelsesprocessen til en postindustriel dagsorden.

Havnekonkurrencen i 1984 spår om fremtiden

I en af kommuneplanerne i begyndelsen af 80’erne havde man et kort med nogle blå pletter. Det var alle de industriområder, der var blevet tomme. Det blev set som et problemkort. Det drejede sig om at få industrien og arbejdspladserne tilbage. I løbet af 80’erne fik man øje på, at de blå felter, hvor der før havde ligget industri, i virkeligheden var en chance for at skabe noget nyt. I 1984 udskrev man ”Havnekonkurrencen”. Det var en ret usædvanlig konkurrence, idet man meget åbent spurgte: ”Hvad skal vi gøre med havnen?”

Havnekonkurrencen gjorde det synligt, hvilket potentiale der lå i havneområderne. Med nyt indhold kunne man bringe København over til at være en postindustriel by.

Jens Kvorning / Professor

Foto: Andreas Raun Arneberg

Operaen på Holmen
Operahuset på Dokøen er tegnet af den danske arkitekt Henning Larsen og blev indviet i 2005. Holmen huser også en række andre kulturinstitutioner, herunder Den Danske Filmskole, Statens Teaterskole, Rytmisk Musikkonservatorium og Kunstakademiets Arkitektskole.

Vinderforslaget var udarbejdet af arkitekt og professor i bygningskunst Halldor Gunnløgsson og arkitekten Knud Fladeland Nielsen. Projektet havde en meget strategisk tænkning, idet det benyttede sig af de store kulturinstitutioner. De tænkte: Vi har en industriel havn, hvor man kun kommer, hvis man har noget at gøre. Hvis vi lægger nogle store kulturanlæg på havnefronten, vil folk komme ned og benytte sig af dem. Efterhånden vil det sprede sig, så man får integreret havnen i byens daglige liv. Samme strategi brugte man betydeligt senere i Bilbao i Spanien.

En aktiv og integreret havnefront

Alle de store kulturanlæg, der var peget på i konkurrencen, er faktisk bygget nu. Det har gjort havnefronten meget aktiv. De nye broer herude ved Holmen har gjort, at virkelig mange mennesker bevæger sig langs med havnen. Det indfrier ønsket om at gøre havnen til det nye centrale rum i byen. Man kan komme målrettet og besøge en af de store kulturinstitutioner, eller man kan bruge havnen som et stort promenaderum. Man kan være til stede i havnen og bruge den på forskellige måder. På den måde er den blevet indskrevet i byens daglige liv.

Foto: Jasper Carlberg

Inderhavnsbroen
Den 180 meter lange bro forbinder Indre By med Papirøen, Christianshavn og Holmen, hvilket gør den til en populær gang- og cykelrute. Broen bliver også kaldt Kyssebroen, fordi de bevægelige brodele ”kysser” hinanden, når skydebroen lukker.

Havnebadet Islands Brygge starter det hele

Man er tilbøjelig til altid at skælde ud på politikerne. Der er faktisk nogle eksempler på, at de forstår meget mere end så mange andre. Det er vigtigt at kreditere de københavnske politikere for, at de tog en meget imponerende beslutning om at ofre en masse penge på at rense vandet i havnen. Det er noget, vi i høj grad høster fordele af i dag. Det gjorde, at vi med det lille svømmeanlæg på Islands Brygge for alvor kunne anlægge en ny forståelse af havnen. Nu kunne man svømme i den.

Det blev en læreproces for byen i, hvordan havnen som rum kunne meget mere. Den kunne rumme mange flere slags byliv end det mere formelle, der knyttede sig til at gå i teatret. I den proces er havnen blevet integreret som et nyt, centralt rum i byen, som byens liv i høj grad samler sig om. Specielt om sommeren.

Havnebadet på Islands Brygge var et vigtigt nyt tilskud til, hvad havnen kunne. Pludselig var der altså nogen, der løb rundt i små badebukser midt inde i byen.

Jens Kvorning / Professor

Foto: Jasper Carlberg

SUP i Sydhavnen
Stand Up Paddle-surfing (SUP) bliver mere og mere populært. Vandsporten kan både udøves på fladt vand og i bølger. Og så kan alle være med.

Havnen giver tilskud til mangfoldigheden

På den ene side er vi begejstrede for, at der sker så meget. Det sker også, fordi det er særdeles lukrativt, underforstået at det er relativt dyre ting, som bliver bygget. Bagsiden af udviklingen er, at København bliver dyrere og dyrere, og det bliver sværere for lav- og mellemindkomstgrupper at få råd til at bo i byen. Vi har fået løbet denne udvikling i gang. Nu er den så stærk, at den begynder at producere disse delvist uønskede ting. Den presser dem uden så mange penge ud af byen.

Vi kan se havnen som en nyetableret form for centrum. Det er i hvert fald en af vores redningsmuligheder i stedet for kun at blive behersket af meget dyre lokaler. I det store og hele er det lig med kedsomhed. Vi går ikke efter kun at komme i butikker og se en film i en 32-etagers biograf, som kan ses alle steder. Vi går efter det, der er særligt for den by, og som knytter sig til det alternative. Hvis byen ikke kan skaffe plads til de kreative funktioner, så bliver den uinteressant som turistby. Det er et spørgsmål om byens overlevelse. Derfor har vi dem herude på Holmen og på Refshaleøen. Forhåbentlig får vi dem igen ude på Papirøen. Det er jo et enormt vigtigt tilskud til Københavns mangfoldighed.

Foto: Andreas Raun Arneberg

Havnen favner bredt
Havnen kan rumme mange flere typer byliv, end de mere etablerede kulturrammer evner. Det mener professor Jens Kvorning, som i mange år har fulgt havnens udvikling tæt.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Jasper Carlberg

JENS KVORNING
Jens Kvorning har været professor i byplanlægning på Kunstakademiets Arkitektskole siden 2002. Gennem en årrække har han forsket i Københavns udvikling og danske havneprojekter. Han har desuden arbejdet som konsulent for en række tegnestuer og offentlige institutioner.

Flere interviews

Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, vi kan se lyse

Lars Anker Angantyr og stenrev i Københavns Havn

Havneudvikler ser under overfladen: Stenrev skaber nye oplevelser for dyr og byboere

Nationalmuseet satte alle sejl til: Søslag med åben ild fik folk ud i silende regn

Jacoba Niepoorts maleri ”Elevation: None” på metrohegnet i Nordhavn

Jacoba Niepoort udsmykker byrummet med gigantiske undervandsmalerier

Christian Liljedahl dyrker poetiske billeder på vandet

Kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld

Niko Grünfeld: Havnen byder på kultur og natur midt i byen

Havnekulturkontoret: Byliv og kultur og sagtens vokse på en byggeplads

Skrevet af morten d. 04/06/2018. Uploaded i UDV-NIKO, UDV-KULTURHAVN365CHEF, UDV-JACOBA, UDV-MAJDØRUPBYGGER, UDV-HAVNEUDVIKLER, UDV-MUSEUMSDIREKTØR, KAP-HAVNENSOM, Interview, KAP-KOMMUNENSOM, TJEKKET AF MORTEN, KAP-HJÆLPPROJEKTMAGERNE, RETTET AF MARK, KAP-SÅDANSPIRER, INTERVIEW-OK.

Havnekulturkontoret: Byliv og kultur og sagtens vokse på en byggeplads

Kulturhavn365 og Kultur Østerbro er gået sammen om at omdanne Nordhavns gamle postbygning til et kulturhus. Projektleder Jonas Kold og eventkoordinator Maria Franz fortæller om vigtigheden af at invitere folk indenfor.

Havnekulturkontoret: Byliv og kultur og sagtens vokse på en byggeplads

Kulturhavn365 og Kultur Østerbro er gået sammen om at omdanne Nordhavns gamle postbygning til et kulturhus. Projektleder Jonas Kold og eventkoordinator Maria Franz fortæller om vigtigheden af at invitere folk indenfor.

Hvordan har I støttet opstarten af Nordhavns kulturliv?

JONAS: Projekterne blev skabt af bydelens beboere. Beløbet var maksimum 25.000 kroner pr. projekt. Vi kom også med en viden fra andre steder i byen fra kulturskabere og deres erfaringer. Det gjorde, at vi kunne facilitere et netværk.

MARIA: Jeg er til enhver tid fortaler for, at der er en base, som ideerne kan fødes i. Et sted, hvor der altid er varm kaffe på kanden, og man kan komme ind og få noget ekspertviden om, hvordan vi kan realisere ideerne. De projekter, som startede i Nordhavn, blomstrer videre uden støtten fra Kulturhavn365.

Når du involverer mennesker, hvor de er, får du aktiviteter, som vedkommer dem. Det giver ingen mening at arrangere noget, som de ikke vil have. Det er for det første dyrt, og så er det spild af tid.

Jonas Kold / Kulturhavn365

Foto: Jasper Carlberg

En splinterny bydel
Havnekulturkontoret har givet en kulturel vitaminindsprøjtning til Nordhavn, som lige nu bliver udviklet i stor stil. På sigt regner man med 40.000 arbejdspladser og 40.000 beboere i området.

Hvordan er det at arbejde med midlertidige kulturprojekter?

JONAS: Midlertidige projekter er nemmere at overskue. Man har en bevidst bagkant. Flere tør involvere sig, fordi de ikke er forpligtede til at fortsætte. Samtidig begynder nogle virkelig at brænde for det, så der faktisk sker mere.

MARIA: Når det er midlertidigt, så er det, som om alt bliver ekstra intenst. Man kæmper lidt ekstra for at få ting til at ske, og der er højere til loftet. Der er skabt en masse idrætsforeninger i Nordhavn, især vandsport som SUP, kajak og vinterbadning. Der kommer helt sikkert også nogle surfere og sælspottere. Virkeligt mange er engagerede i brugen af vandet. Der får vi lov at spille en rolle. Vi kan danne ramme om foreningsmøder og aktiviteter. Hvis de vil lave et ekstraordinært event, står vi klar til at hjælpe med at rådgive, løfte og fundraise.

I Nordhavn er alt oppe i luften, fordi alle er nye for hinanden. Det skaber et rum, som er nemmere at eksperimentere i. Man kan hoppe med på nogle vilde ting.

Maria Franz / Kultur Østerbro

Foto: Jasper Carlberg

Fritidsaktiviteter på taget af et P-hus
Konditaget Lüders er et 2.400 kvadratmeter offentligt byrum i Nordhavn. Det unikke byrum ligger i 24 meters højde på taget af P-hus Lüders. Der er faciliteter til træning, ophold og leg.

Hvilke erfaringer har I fået med denne model?

MARIA: Det er vigtigt, at man er synlig og tilstedeværende. Vi kan hjælpe dem, der måske ikke har lige så meget erfaring med kulturprojekter. Min rolle har været at guide, vejlede, facilitere og altid holde døren åben. Det har Kulturhavn365 også haft som slogan.

JONAS: Jeg har i mange år arbejdet med en terminologi, der hedder: Hvorfor skal vi rykke menneskerne hen til os, når vi kan rykke kulturaktiviteterne eller idrætsaktiviteterne ud til menneskerne? Det er vigtigt at give ejerskab til indbyggerne i en helt ny bydel. Jeg tror også sagtens, at man kan gøre det i en etableret bydel. Som projekt eller organisation skal man bare være til stede, inddragende og synlig.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Jasper Carlberg

JONAS KOLD & MARIA FRANZ
Jonas Kold er projektleder for Kulturhavn365, mens Maria Franz arbejder som eventkoordinator hos Kultur Østerbro. I foråret 2016 flyttede de deres kulturarbejde til Nordhavn, som på det tidspunkt var en byggeplads uden butikker, restauranter eller kulturaktiviteter.

Flere interviews

Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, vi kan se lyse

Professor i byplanlægning fortæller: Sådan blev havnen et samlingsrum for byens daglige liv

Maj Dørup ved Knippelsbro i Københavns Havn

Maj Dørup bygger hvaler med skrald fra havnen

Jacoba Niepoort udsmykker byrummet med gigantiske undervandsmalerier

Kulturhavn365-chef: Det begynder med ildsjæle og et brændende engagement

Cph Raft Entertainment ved Bølgen på Kalvebod Brygge

Cph Raft Entertainments kamp med vand blev til via havnenetværk

Jonny Rottman med instrumenter på en tømmerflåde i Sydhavnen

Copenhagen Acid Puppies spillede koncert under vandet

Skrevet af morten d. 04/06/2018. Uploaded i UDV-HAVNEUDVIKLER, UDV-GIVRUMHOPPEDE, Interview, KAP-VANDOGVEJR, TJEKKET AF MORTEN, KAP-SÅDANSØSÆTTER, RETTET AF MARK, KAP-SIKKERHEDOGTILLADELSER, INTERVIEW-OK, KAP-PLANLÆGNING, UDV-NIKO, UDV-CPHRAFT, UDV-HAVNEFOGEDEN, UDV-KULTURHAVN365CHEF, UDV-JACOBA.

Copenhagen Acid Puppies spillede koncert under vandet

En regnvåd septemberdag dykkede Copenhagen Acid Puppies ned i Teglværksløbet og spillede på hjemmebyggede instrumenter. En tredje dykker filmede seancen, så publikum kunne følge med på storskærm. De fremmødte kunne også lære at bygge deres egne hydrofoner og undervandsinstrumenter. Jonny Rottman fra Copenhagen Acid Puppies håber, at eksperimentet kan blive et springbræt til flere havnerelaterede events.

Copenhagen Acid Puppies spillede koncert under vandet

En regnvåd septemberdag dykkede Copenhagen Acid Puppies ned i Teglværksløbet og spillede på hjemmebyggede instrumenter. En tredje dykker filmede seancen, så publikum kunne følge med på storskærm. De fremmødte kunne også lære at bygge deres egne hydrofoner og undervandsinstrumenter. Jonny Rottman fra Copenhagen Acid Puppies håber, at eksperimentet kan blive et springbræt til flere havnerelaterede events.

Hvorfor skulle Sydhavnen opleve en undervandskoncert?

Sydhavnen er mit kvarter, og jeg vil gerne se det blomstre. Det er godt at få noget liv derned, for der sker ikke så meget. Det er et nyt kvarter med en masse store, dyre, mærkelige bygninger uden så meget liv. Dette arrangement bringer virkelig sjælen ned på gadeplan.

Havnen er en del af byen: København. Det ligger jo i navnet. Det er der, kulturen lever og ånder. Vi vil helt sikkert benytte os af muligheder i havnen igen.

Jonny Rottman / Copenhagen Acid Puppies

Hvad er det særlige ved lyd, når det kommer under vand?

Resonansen og klangene forandrer sig fuldstændigt, så i virkeligheden sker der noget uforudsigeligt. Lyd under vand rejser meget længere, men ringer hurtigere ud. Det virker rigtigt godt at stryge på metalliske overflader og perkussive elementer under vand. Vi slår med nogle gamle møtrikker og stryger med en bue. Det er noget med at fokusere og lytte, mens man trækker vejret ind. Når man puster ud, kommer boblerne. Så er det lidt svært at høre, hvad man har gang i. Tingene går langsommere, også i bevidstheden, når man er under vandet. Det er, som om man kommer ind i et drømmestadie. Især efter et par timer. Alt føles anderledes, og så kan man ikke tænke helt klart. Det er bare ren leg. Vi ved egentlig ikke, hvad vi laver.

Foto: Lisbeth Johansen

Under over fladen
Regnen piskede ned, da dykkere spillede på hjemmebyggede instrumenter i Sydhavnen. Seancen blev livestreamet indenfor hos strandbaren Teglværket, så publikum kunne følge undervandskoncerten.

Hvordan har I oplevet forløbet?

Det er et utroligt krævende projekt. Instrumenterne kan man bygge ret nemt, men der skal en hel masse tekniske ting på plads for at få det hele til at spille under vandet. Jeg ville gerne have, at der var flere mennesker, men vejret var ikke ligefrem med os. Ellers er jeg alt i alt super tilfreds, bortset fra at vi jo blev ret syge af vandet. Vandet her er ret beskidt. Jeg ved ikke, om det var, fordi vi tilbragte så meget tid dernede. Vi var jo næsten tre gange en time under vandet, og så kommer man til at sluge en masse. Så vi fik nogle infektioner.

Hvis jeg skal være lidt selvkritisk, så har det hele været meget tummelumsk. Men det er også det, der er problemet: Hvis man bruger for meget tid på at spekulere på, om alt er, som det skal være, så får man det ikke gjort. Så jeg tror, man skal gøre det et par gange for helt at finde ud af, hvad der skal til.

Hvad vil I gøre anderledes en anden gang?

Der var mange ting, jeg godt kunne tænke mig at raffinere. Nu var det jo et eksperiment, men hvis det skal være en rigtig undervandskoncert, så skal der nogle bedre instrumenter til. Jeg ville bruge meget mere tid på at bygge instrumenterne og få dem testet ordentligt. Det var fuld improvisation, men det var meget sjovt, og det lød af noget. Der kom lyd ud, og det var næsten overraskende, at det også lød godt.

Vi skal også blive bedre til at planlægge et ordentligt setup. Få budgetteret ordentligt, sætte penge af til PR og søge nogle flere penge. En anden gang vil vi få nogle seriøse og professionelle teknikere indover og give dem en ordentlig løn. Så tror jeg, at man kan få lavet noget seriøst.

FOTOCREDIT
Lisbeth Johansen

COPENHAGEN ACID PUPPIES
Copenhagen Acid Puppies er en kulturforening og et eksperimenterende kunstnerkollektiv, som består af Jonny Rottman, Philip Byriel Schjødt og Sofie Johannesen. Deres mission er klar: De ønsker at revolutionere den danske kultur med lyd, performance og eksperimenter, der skubber grænser. Følg deres projekter på Facebook.

Flere interviews

Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, vi kan se lyse

Maj Dørup: Vandet forener eventyr og magi

Nationalmuseet satte alle sejl til: Søslag med åben ild fik folk ud i silende regn

Jacoba Niepoort udsmykker byrummet med gigantiske undervandsmalerier

Havnefogeden anbefaler: Der skal være en, der har styr på sikkerheden

Christian Liljedahl dyrker poetiske billeder på vandet

Niko Grünfeld: Havnen byder på kultur og natur midt i byen

Skrevet af morten d. 04/06/2018. Uploaded i UDV-GIVRUMHOPPEDE, Interview, KAP-HAVNENSOM, TJEKKET AF MORTEN, RETTET AF MARK, INTERVIEW-OK, UDV-CPHRAFT, UDV-KULTURHAVN365CHEF, UDV-MAJDØRUPBYGGER, UDV-PROFESSOR, UDV-HAVNEUDVIKLER, UDV-MAJDØRUPFORENER.

Niko Grünfeld: Havnen byder på kultur og natur midt i byen

København skal både have en grøn og en blå profil. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at gå på opdagelse i havnens muligheder. Det er lige præcis, hvad Kulturhavn365 har gjort, mener kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld.

Niko Grünfeld: Havnen byder på kultur og natur midt i byen

København skal både have en grøn og en blå profil. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at gå på opdagelse i havnens muligheder. Det er lige præcis, hvad Kulturhavn365 har gjort, mener kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld.

Hvilken betydning har havnen i dagens Danmark?

”Derude et sted bag ved molen ligger verden og livet og solen,” sang Osvald Helmuth i 1937. Engang var havnen porten til verden og et handelscenter, hvor skibe fra hele verden lagde til kaj. Molerne summede af erhverv og industri, og der duftede af fisk, tjære og penge. Havnen strømmer stadig gennem bylandskabet med historiens vingesus, men havnen har ændret karakter. Det giver plads til nye fortolkninger af, hvad en havn kan og skal i dagens Danmark. For københavnerne er Københavns Havn nu både et sanserum og et pusterum. Her kan et flydende blomsterbed vugge i takt med bølgerne, kajakroere få dagens motion, og børn og vandhunde springe i vandet fra byens havnebade og badezoner.

Ved havnen kan man lade op til lyden af bølger og blæst, lade tankerne flyde og trække luft ned i lungerne. Det kan vi, fordi havnen byder på natur midt i byen. Vandet er et fælles rum og en ressource. Derfor bør vi have hele byen in mente, når vi udvikler havnen.

Foto: Mads Tolstrup

Blå oase midt i byen
”Havnen tilbyder også et sted, hvor vi bare kan være,” mener Københavns kultur- og fritidsborgmester, Niko Grünfeld.

Alle skal have mulighed for at bruge og præge det blå byrum. Inklusive dem, der bor et stykke væk fra havnen.

Niko Grünfeld / Kultur- og fritidsborgmester, København

Hvad er der kommet ud af 3,5 år med Kulturhavn365?

Vi behøver ikke nøjes med at betragte de spejlblanke overflader, mens vi dingler med benene ud over kajkanten. Faktisk kan vi komme helt tæt på vandet og mærke havnens råhed og poesi. Vi kan bade, sejle, fiske og padle gennem havnen. Vi kan også udfolde vores kreativitet. Vi kan synge, digte, smage, eksperimentere og fortælle med vandet som udgangspunkt. Gevinsterne er mange. Det har vi særligt set de forgangne tre et halvt år. Siden 2015 har udviklingsprojektet Kulturhavn365 nemlig testet nye måder at bruge havnen på. Nordea-fondens gavmilde støtte har muliggjort projektet og givet plads til, at vi har kunnet nytænke kulturoplevelser i det offentlige rum. Nu kan vi slå fast med syvtommersøm, at havnekultur lønner sig.

Foto: Andreas Raun Arneberg

Vandhunde i havnen
Vandet i Københavns Havn er så rent, at man kan tage en dukkert uden at blive syg. I september 2017 kastede en gruppe vandhunde sig ud i havnesynkronsvømning for at fejre netop det.

Hvad er særligt ved havnekultur?

De mange skæve påfund understreger, at havnen er et kulturlaboratorium og en kreativ frizone, hvor både erfarne og uprøvede kulturskabere kan eksperimentere. Havnens unikke karakteristika giver nemlig anledning til at gentænke fasttømrede koncepter.

En koncert forandrer sig fundamentalt, når den foregår under vand. Et Luciaoptog har nyhedsværdi, når lyset bæres frem i kajakker. Ændrer vi rammen og rykker et arrangement ud på vandet, forvandler vi også selve konceptet. Det er vigtigt for menneskers liv og trivsel at have adgang til den type kulturoplevelser – også når kulden bider i kinderne, vinden rusker i håret, og vi må have fat i paraplyen. I en travl hverdag kan maritime kulturoplevelser og opholdszoner give næring til krop og sjæl.

Foto: Jasper Carlberg

Oplevelsesrute langs havnen
Havneringen er en 13 km lang gå-, løbe- og cykelrute, der bugter sig rundt om Inderhavnen i København. Den er etableret for at få københavnere og turister til at gå på opdagelse i flere forskellige dele af havnen.

Hvad er perspektiverne for danske kulturhavne?

Det er mit håb, at vi fremadrettet kan videreudvikle den iderigdom, Kulturhavn365 har iværksat. Havnen er et fikspunkt i byens fortælling. Lad os gribe øjeblikkets mulighed for at forme den fortælling, så havnen kommer til at dufte af kultur og rekreation. Det gælder også i andre havne, som gennemlever samme udvikling. Hvis vi sikrer en god dialog på tværs af danske havnebyer, kan vi for alvor sammen løfte denne dagsorden. Vi skal turde tænke langsigtet og tænke nyt. Kulturhavn365-projektet er nu slut, men vi er kun nået til begyndelsen på vores kultureventyr i havnen.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Jonas Ellebæk Petersen, Jasper Carlberg

NIKO GRÜNFELD
Niko Grünfeld (Alternativet) er Københavns kultur- og fritidsborgmester. Som borgmester har han siden januar 2018 arbejdet for, at København bliver en bæredygtig og progressiv kulturby med et rigt idrætsliv. Han har tidligere arbejdet som iværksætter, ledelseskonsulent, mentor, underviser og coach. Læs mere om Niko Grünfeld her.

Udvalgte interviews

Kategori: UDV-KULTURHAVN365CHEF

Hvad er havnekultur for dig?

Hvad lagde du vægt på i din udvælgelse af projekter?

Hvilken type projekter kan man realisere for 25.000 kroner?

Hvad egner havnen sig til om vinteren?

Hvad vil du gøre anderledes en anden gang?

Hvordan kan man videreføre Kulturhavn365’s arbejde?

Er der fællestræk mellem Helsingør Havn og Københavns Havn?

ULLA TOFTE Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart i Helsingør. Fra 1999-2015 stod hun i spidsen for kulturfestivalen Golden Days. Hun sidder desuden i en række bestyrelser. Ulla har bidraget til at forme havnekulturens udvikling som en del af Kulturhavn365’s puljeudvalg.

Hvordan opstod ideen til et søslag?

Hvor meget samarbejde var der undervejs?

Hvordan oplevede du søslaget?

Kommer der et søslag i havnen igen?

MAJ LAASHOLDT Maj Laasholdt er museumsinspektør på Nationalmuseet. Hun har også ansvaret for publikumsaktiviteter på Tøjhusmuseet. Maj har tidligere grebet fat i vores historiske rødder i forskellige stillinger hos Arbejdermuseet og kulturfestivalen Golden Days.

Havnen står som symbol på byens udvikling

Havnekonkurrencen i 1984 spår om fremtiden

En aktiv og integreret havnefront

Havnebadet Islands Brygge starter det hele

Havnen giver tilskud til mangfoldigheden

JENS KVORNING Jens Kvorning har været professor i byplanlægning på Kunstakademiets Arkitektskole siden 2002. Gennem en årrække har han forsket i Københavns udvikling og danske havneprojekter. Han har desuden arbejdet som konsulent for en række tegnestuer og offentlige institutioner.

Hvordan har I støttet opstarten af Nordhavns kulturliv?

Hvordan er det at arbejde med midlertidige kulturprojekter?

Hvilke erfaringer har I fået med denne model?

JONAS KOLD & MARIA FRANZ Jonas Kold er projektleder for Kulturhavn365, mens Maria Franz arbejder som eventkoordinator hos Kultur Østerbro. I foråret 2016 flyttede de deres kulturarbejde til Nordhavn, som på det tidspunkt var en byggeplads uden butikker, restauranter eller kulturaktiviteter.

Hvorfor skulle Sydhavnen opleve en undervandskoncert?

Hvad er det særlige ved lyd, når det kommer under vand?

Hvordan har I oplevet forløbet?

Hvad vil I gøre anderledes en anden gang?

Hvilken betydning har havnen i dagens Danmark?

Hvad er der kommet ud af 3,5 år med Kulturhavn365?

Hvad er særligt ved havnekultur?

Hvad er perspektiverne for danske kulturhavne?

ULLA TOFTE
Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart i Helsingør. Fra 1999-2015 stod hun i spidsen for kulturfestivalen Golden Days. Hun sidder desuden i en række bestyrelser. Ulla har bidraget til at forme havnekulturens udvikling som en del af Kulturhavn365’s puljeudvalg.

MAJ LAASHOLDT
Maj Laasholdt er museumsinspektør på Nationalmuseet. Hun har også ansvaret for publikumsaktiviteter på Tøjhusmuseet. Maj har tidligere grebet fat i vores historiske rødder i forskellige stillinger hos Arbejdermuseet og kulturfestivalen Golden Days.

JENS KVORNING
Jens Kvorning har været professor i byplanlægning på Kunstakademiets Arkitektskole siden 2002. Gennem en årrække har han forsket i Københavns udvikling og danske havneprojekter. Han har desuden arbejdet som konsulent for en række tegnestuer og offentlige institutioner.

JONAS KOLD & MARIA FRANZ
Jonas Kold er projektleder for Kulturhavn365, mens Maria Franz arbejder som eventkoordinator hos Kultur Østerbro. I foråret 2016 flyttede de deres kulturarbejde til Nordhavn, som på det tidspunkt var en byggeplads uden butikker, restauranter eller kulturaktiviteter.