Kategori: UDV-HAVNEKULTURKONTORET

Ulla Tofte fra M/S Museet for Søfart

Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, vi kan se lyse

Skrevet af morten d. . Uploaded i INTERVIEW-OK, UDV-CHRISTIAN, UDV-COPENHAGENACID, UDV-HAVNEKULTURKONTORET, UDV-KULTURHAVN365CHEF, UDV-PROFESSOR, UDV-NATIONALMUSEET, UDV-MAJDØRUPFORENER, Interview, KAP-TJEKLISTEINDUSTRIHAVN, TJEKKET AF MORTEN, KAP-MIKROLEGATER, RETTET AF MARK.

Ulla Tofte fra M/S Museet for Søfart

Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, vi kan se lyse

Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart og en af de kulturledere, der har uddelt midler fra Kulturhavn365’s havnekulturpulje. Hun har især prioriteret havneprojekter, der tager livtag med det, en havn er.

Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, vi kan se lyse

Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart og en af de kulturledere, der har uddelt midler fra Kulturhavn365’s havnekulturpulje. Hun har især prioriteret havneprojekter, der tager livtag med det, en havn er.

Hvad er havnekultur for dig?

Det er noget, som tager udgangspunkt i havnens DNA, hvilket man kan fortolke vidt. Det kan være den historiske havn. Havnen som rekreativt område eller erhvervssted i byen. Eller havnen i fremtiden. Det kan også være i en mere overført betydning: Havnen som stedet, vi kommer til og tager fra. Hvor vi længes og mødes. Der er masser af muligheder, men det rigtige projekt forholder sig til havnen som kulturhistorisk fænomen.

Hvad lagde du vægt på i din udvælgelse af projekter?

Udover havnens DNA var det helt klart også den geografiske spredning. Det hele skal ikke ligge inde omkring Slotsholmen eller på Ofelia Plads i august måned, hvor der er masser af ting i forvejen. Man skal helst føle, at der med disse midler bliver tændt en elektrisk pære, og man kan se den lyse. Vi skal ikke tænde elektrisk pære nummer 500, som vi ikke kan se lyse, fordi der er så meget andet i forvejen.

Foto: Andreas Raun Arneberg

M/S Museet for Søfart i Helsingør
Søfartsmuseet fra 2013 ligger under jorden for at bevare udsynet til Kronborg Slot. Museet er omkranset af en gammel tørdok fra 1892, hvilket underbygger den maritime atmosfære. Bjarne Ingels Group (BIG) har tegnet det komplicerede bygningsværk.

Hvilken type projekter kan man realisere for 25.000 kroner?

Det kræver, at man virkelig er skarp på at sige: ”Dette har noget energi, og det vil vi gerne støtte. Vi vil også gerne støtte det anden gang, fordi vi kan se, at det har et vækstpotentiale, og at det bliver medskabt af andre.” For 25.000 får du ikke et stort kulturevent, som er produceret professionelt. Der har været en diskrepans mellem, hvem man ønskede skulle engagere sig, og hvem der løber efter 25.000.

Hvad egner havnen sig til om vinteren?

Det har været Kulturhavn365-projektets ønske at bruge havnen i de døde områder og finde ud af, hvad vi kan bruge havnen til om vinteren. Det modarbejdes af, at havnen er ret uegnet til det meste om vinteren andet end at sidde i et saunabad. En helt overraskende succes har været Kayak Republics Santa Lucia-optog. Styrken er, at det er utroligt inkluderende. Det tager udgangspunkt i en medskabelse af eventet. Dette medejerskab er alt for fedt. Når det fungerer, kan det dybest set være nok så koldt. Folk kommer alligevel.

null

Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fra starten insisterede mere på samskabelse. Det er det, som får tingene til at vokse, selvom man kun har 25.000.

Ulla Tofte / M/S Museet for Søfart

Hvad vil du gøre anderledes en anden gang?

Det er alt for diffust at sige, at vi gerne vil skabe liv på havnen. For mange går galt i byen og bruger kræfter på at lave en ansøgning. Søgekriterierne og målene med puljen skal være sindssygt klare fra start. Så er det også nemmere at gå til ansøgerne og sige: ”Du falder udenfor.” Eller håndplukke nogle og sige: ”Det er lige det, vi har drømt om.”

Foto: Andreas Raun Arneberg

Havneferier
Havnen har fyldt meget i Ulla Toftes barndom. ”Når vi var på ferie, skulle vi altid hen til en havn. Hele min barndom handler på en måde om at gå rundt på en mole,” fortæller hun.

Hvordan kan man videreføre Kulturhavn365’s arbejde?

Mange aktører har fået øjnene op for havnen. Det er fordelen ved, at der har været så mange aktører indover. Deri ligger en form for videreførelse. Nogle projekter overlever. Måske er der også borgere, der betragter havnen som en kulturscene, hvor man kan forvente, at der sker noget.

Er der fællestræk mellem Helsingør Havn og Københavns Havn?

Helsingør Havn er der, hvor Københavns Havn var for 10 år siden. Der er en erkendelse af, at værftet ikke genåbner, og arbejdspladser ikke kommer tilbage i traditionel forstand. Vi skal noget andet med denne havn. Den skal være et rekreativt sted. Vi skal finde ud af, hvordan vi gør, og hvilke aktører der er. Vi har meldt os på banen som en primæraktør, men der kan være mange andre. Der har København indfaset sin brug af havnen og åbnet op for en masse aktører.

null

For få år siden dominerede Helsingør Skibsværft hele området. Vores rolle bliver fremadrettet at tage ejerskab over den kulturhavn, vi er en del af. Få havn, by og internationale gæster til at smelte sammen igen.

Ulla Tofte  / M/S Museet for Søfart

Foto: Andreas Raun Arneberg

Foto: Andreas Raun Arneberg

Foto: Andreas Raun Arneberg

Foto: Andreas Raun Arneberg

Foto: Andreas Raun Arneberg

Foto: Andreas Raun Arneberg

Søfartsnationen Danmark
M/S Museet for Søfart byder på særudstillinger, der fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg

ULLA TOFTE
Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart i Helsingør. Fra 1999-2015 stod hun i spidsen for kulturfestivalen Golden Days. Hun sidder desuden i en række bestyrelser. Ulla har bidraget til at forme havnekulturens udvikling som en del af Kulturhavn365’s puljeudvalg.

Udvalgte interviews

Jens Kvorning ved husbåde i Københavns Havn

Professor i byplanlægning fortæller: Sådan blev havnen et samlingsrum for byens daglige liv

Skrevet af morten d. . Uploaded i UDV-KULTURHAVN365CHEF, UDV-NATIONALMUSEET, UDV-HAVNEUDVIKLER, UDV-GIVRUMHOPPEDE, Interview, UDV-MUSEUMSDIREKTØR, TJEKKET AF MORTEN, KAP-TJEKLISTEINDUSTRIHAVN, RETTET AF MARK, KAP-ADGANGTIL, INTERVIEW-OK, KAP-HAVNENSOM, UDV-CHRISTIAN, UDV-HAVNEFOGEDEN, UDV-HAVNEKULTURKONTORET.

Jens Kvorning ved husbåde i Københavns Havn

Professor i byplanlægning fortæller: Sådan blev havnen et samlingsrum for byens daglige liv

Da industrien rykker ud af havnen, opstår muligheden for at fylde de frigjorte arealer med kultur og rekreation. En havnekonkurrence i 1984 bliver en milepæl. Ifølge professor Jens Kvorning tegner vinderforslaget konturerne af Københavns Havn, som den ser ud i dag. Her fortæller han om havnens udvikling siden dengang.

Professor i byplanlægning fortæller: Sådan blev havnen et samlingsrum for byens daglige liv

Da industrien rykker ud af havnen, opstår muligheden for at fylde de frigjorte arealer med kultur og rekreation. En havnekonkurrence i 1984 bliver en milepæl. Ifølge professor Jens Kvorning tegner vinderforslaget konturerne af Københavns Havn, som den ser ud i dag. Her fortæller han om havnens udvikling siden dengang.

Havnen står som symbol på byens udvikling

De store byer, herunder København, er i gang med en omstilling. De ændrer sig fra industribyer til en ny fase, hvor serviceindustrien, kommunikationsindustrien og finansverdenen sætter dagsordenen. Havnen er en af de mest centrale scener for den omstilling. Fra slutningen af 1800-tallet op gennem de første 50 år af 1900-tallet var det havnen, der modtog industrien. Alle de store, betydelige industrier i København, for eksempel sukkerfabrikkerne, lå faktisk ud til havnen med deres mange tusinde arbejdere. Mange industrier tegnede havnen som et industrielt rum. Det er det samme industrielle rum, som nu bliver den mest synlige del af omdannelsesprocessen til en postindustriel dagsorden.

Havnekonkurrencen i 1984 spår om fremtiden

I en af kommuneplanerne i begyndelsen af 80’erne havde man et kort med nogle blå pletter. Det var alle de industriområder, der var blevet tomme. Det blev set som et problemkort. Det drejede sig om at få industrien og arbejdspladserne tilbage. I løbet af 80’erne fik man øje på, at de blå felter, hvor der før havde ligget industri, i virkeligheden var en chance for at skabe noget nyt. I 1984 udskrev man ”Havnekonkurrencen”. Det var en ret usædvanlig konkurrence, idet man meget åbent spurgte: ”Hvad skal vi gøre med havnen?”
null

Havnekonkurrencen gjorde det synligt, hvilket potentiale der lå i havneområderne. Med nyt indhold kunne man bringe København over til at være en postindustriel by.

Jens Kvorning / Professor

Foto: Andreas Raun Arneberg

Operaen på Holmen
Operahuset på Dokøen er tegnet af den danske arkitekt Henning Larsen og blev indviet i 2005. Holmen huser også en række andre kulturinstitutioner, herunder Den Danske Filmskole, Statens Teaterskole, Rytmisk Musikkonservatorium og Kunstakademiets Arkitektskole.

Vinderforslaget var udarbejdet af arkitekt og professor i bygningskunst Halldor Gunnløgsson og arkitekten Knud Fladeland Nielsen. Projektet havde en meget strategisk tænkning, idet det benyttede sig af de store kulturinstitutioner. De tænkte: Vi har en industriel havn, hvor man kun kommer, hvis man har noget at gøre. Hvis vi lægger nogle store kulturanlæg på havnefronten, vil folk komme ned og benytte sig af dem. Efterhånden vil det sprede sig, så man får integreret havnen i byens daglige liv. Samme strategi brugte man betydeligt senere i Bilbao i Spanien.

En aktiv og integreret havnefront

Alle de store kulturanlæg, der var peget på i konkurrencen, er faktisk bygget nu. Det har gjort havnefronten meget aktiv. De nye broer herude ved Holmen har gjort, at virkelig mange mennesker bevæger sig langs med havnen. Det indfrier ønsket om at gøre havnen til det nye centrale rum i byen. Man kan komme målrettet og besøge en af de store kulturinstitutioner, eller man kan bruge havnen som et stort promenaderum. Man kan være til stede i havnen og bruge den på forskellige måder. På den måde er den blevet indskrevet i byens daglige liv.

Foto: Jasper Carlberg

Inderhavnsbroen
Den 180 meter lange bro forbinder Indre By med Papirøen, Christianshavn og Holmen, hvilket gør den til en populær gang- og cykelrute. Broen bliver også kaldt Kyssebroen, fordi de bevægelige brodele ”kysser” hinanden, når skydebroen lukker.

Havnebadet Islands Brygge starter det hele

Man er tilbøjelig til altid at skælde ud på politikerne. Der er faktisk nogle eksempler på, at de forstår meget mere end så mange andre. Det er vigtigt at kreditere de københavnske politikere for, at de tog en meget imponerende beslutning om at ofre en masse penge på at rense vandet i havnen. Det er noget, vi i høj grad høster fordele af i dag. Det gjorde, at vi med det lille svømmeanlæg på Islands Brygge for alvor kunne anlægge en ny forståelse af havnen. Nu kunne man svømme i den.

Det blev en læreproces for byen i, hvordan havnen som rum kunne meget mere. Den kunne rumme mange flere slags byliv end det mere formelle, der knyttede sig til at gå i teatret. I den proces er havnen blevet integreret som et nyt, centralt rum i byen, som byens liv i høj grad samler sig om. Specielt om sommeren.

null

Havnebadet på Islands Brygge var et vigtigt nyt tilskud til, hvad havnen kunne. Pludselig var der altså nogen, der løb rundt i små badebukser midt inde i byen.

Jens Kvorning  / Professor

Foto: Jasper Carlberg

SUP i Sydhavnen
Stand Up Paddle-surfing (SUP) bliver mere og mere populært. Vandsporten kan både udøves på fladt vand og i bølger. Og så kan alle være med.

Havnen giver tilskud til mangfoldigheden

På den ene side er vi begejstrede for, at der sker så meget. Det sker også, fordi det er særdeles lukrativt, underforstået at det er relativt dyre ting, som bliver bygget. Bagsiden af udviklingen er, at København bliver dyrere og dyrere, og det bliver sværere for lav- og mellemindkomstgrupper at få råd til at bo i byen. Vi har fået løbet denne udvikling i gang. Nu er den så stærk, at den begynder at producere disse delvist uønskede ting. Den presser dem uden så mange penge ud af byen.
Vi kan se havnen som en nyetableret form for centrum. Det er i hvert fald en af vores redningsmuligheder i stedet for kun at blive behersket af meget dyre lokaler. I det store og hele er det lig med kedsomhed. Vi går ikke efter kun at komme i butikker og se en film i en 32-etagers biograf, som kan ses alle steder. Vi går efter det, der er særligt for den by, og som knytter sig til det alternative. Hvis byen ikke kan skaffe plads til de kreative funktioner, så bliver den uinteressant som turistby. Det er et spørgsmål om byens overlevelse. Derfor har vi dem herude på Holmen og på Refshaleøen. Forhåbentlig får vi dem igen ude på Papirøen. Det er jo et enormt vigtigt tilskud til Københavns mangfoldighed.

Foto: Andreas Raun Arneberg

Havnen favner bredt
Havnen kan rumme mange flere typer byliv, end de mere etablerede kulturrammer evner. Det mener professor Jens Kvorning, som i mange år har fulgt havnens udvikling tæt.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Jasper Carlberg

JENS KVORNING
Jens Kvorning har været professor i byplanlægning på Kunstakademiets Arkitektskole siden 2002. Gennem en årrække har han forsket i Københavns udvikling og danske havneprojekter. Han har desuden arbejdet som konsulent for en række tegnestuer og offentlige institutioner.

Flere interviews

Maj Dørup ved Knippelsbro i Københavns Havn

Maj Dørup bygger hvaler med skrald fra havnen

Skrevet af morten d. . Uploaded i KAP-NETVÆRKKANREDDE, KAP-TJEKLISTEIDETIL, KAP-GODSTILIHAVNEN, Interview, TJEKKET AF MORTEN, RETTET AF MARK, INTERVIEW-OK, UDV-HAVNEKULTURKONTORET, UDV-GIVRUMHOPPEDE.

Maj Dørup ved Knippelsbro i Københavns Havn

Maj Dørup bygger hvaler med skrald fra havnen

Kunstneren Maj Dørup afholdt en workshop, hvor familier kunne lære at bygge babyhvaler med hønsenet og plastikaffald. Materialerne havde Miljøkajakken fisket op fra Københavns Havn.

Maj Dørup bygger hvaler med skrald fra havnen

Kunstneren Maj Dørup afholdt en workshop, hvor familier kunne lære at bygge babyhvaler med hønsenet og plastikaffald. Materialerne havde Miljøkajakken fisket op fra Københavns Havn.

Hvordan har du fået ideen?

Jeg så et program fra Norge, hvor en sjælden hval var omkommet, fordi den havde spist så meget plastikaffald. Jeg opdagede, hvor meget plastik der faktisk er ude i havet, og det blev jeg rigtigt berørt af. Jeg fik sådan en følelse af, at “det kan simpelthen ikke passe”, og så fik jeg trang til at skabe noget, som handler om det problem. Jeg tror, kunst kan tale til vores følelser og give en sanselig oplevelse.

Vi ved alle sammen godt, at plastik ikke er godt for havet. Men at stå foran en kæmpe bunke plastik, der er fundet i Københavns Havn, kan gøre et særligt indtryk på os.

Hvordan fik du et samarbejde med Miljøkajakken?

Kulturhavn365 har sparret med mig om projektet. De anbefalede mig at tage kontakt til Miljøkajakken. Vi vil gerne det samme, nemlig minimere mængden af plastikaffald, der ligger i vandet. Vi har bare forskellige måder at gøre det på. Jeg laver en skulptur, og de laver kajakture. Ved at udstille hvalen og lave workshop med Miljøkajakkens fundne materialer får de også fokus på deres projekt. Det er en win-win-situation.

Foto: Nina Vindum Rasmussen

Plastikhval i havnen
“Jeg håber, at dette projekt kan sætte fokus på at leve i byen, mens vi tager hensyn til hele det miljø, som er rundt om os,” siger kunstneren Maj Dørup om sin plastikkunst.

Hvorfor har du valgt havnen?

Hvis man tænker ”København”, tænker man straks på alt det vand, der er. Det er noget helt særligt. Vandet er også et symbol på følelser og det emotionelle. Alt det, vi ikke kan se under overfladen, er mystisk og dragende. Som naturligt element er det fantastisk, hvordan det flyder gennem den menneskeskabte by.
null

Havnen er kombinationen af kultur og natur. Havnen er forbundet til det store hav, og det er indbegrebet af København.

Maj Dørup / Kunstner

Hvilke forberedelser har der været?

Umiddelbart tænker man: ”Jeg laver bare lige en workshop,” men i dette tilfælde har jeg skullet gøre alt fra start. Det har især krævet meget tid at finde det sted, hvor workshoppen skulle afholdes, og hvor hvalen skulle udstilles. Derudover skulle plastikken indsamles, rengøres og klargøres, og det var der også et rimeligt stort arbejde i.

Har du gode råd til andre, der vil skabe kultur i havnen?

Det er en vildt dejlig følelse at lave noget, hvor man føler, at man bidrager til noget, som er større end en selv. Det har været rigtigt fedt og inspireret mig til at lave flere ting, som har et sigte, hvor man vil gøre noget godt for en sag. Det vil jeg anbefale, at man tænker over: Hvad er det, du vil med din kunst?

Hvordan har du brugt Kulturhavn365?

Kulturhavn365 har støttet mig økonomisk og moralsk igennem det hele, og det har været fedt at mærke en oprigtig opbakning og hjælp til at få ens ide realiseret. Det er meget betydningsfuldt, at København vælger at støtte små initiativer. Ikke kun de store initiativer, men også initiativer fra enkeltpersoner, der har brug for mikrolegater.

FOTOCREDIT
Palle Vedel, Nina Vindum Rasmussen

MAJ DØRUP
Maj Dørup nyder at arbejde med tredimensionelle værker. Hun har blandt andet bygget en stor hval af hårdt plastikaffald, som er blevet udstillet på en tømmerflåde ved Kayak Bar. Hun udbyder også workshops for børn og voksne, herunder ”Byg en babyhval”-workshoppen, som Kulturhavn365 har støttet. Læs mere om Majs projekter her.

Flere interviews

Jacoba Niepoorts maleri ”Elevation: None” på metrohegnet i Nordhavn

Jacoba Niepoort udsmykker byrummet med gigantiske undervandsmalerier

Skrevet af morten d. . Uploaded i UDV-PROFESSOR, UDV-MAJDØRUPFORENER, Interview, KAP-VANDOGVEJR, TJEKKET AF MORTEN, KAP-NETVÆRKKANREDDE, RETTET AF MARK, KAP-TJEKLISTEIDETIL, INTERVIEW-OK, UDV-CPHRAFT, UDV-CHRISTIAN, UDV-COPENHAGENACID, UDV-HAVNEKULTURKONTORET, UDV-MAJDØRUPBYGGER.

Jacoba Niepoorts maleri ”Elevation: None” på metrohegnet i Nordhavn

Jacoba Niepoort udsmykker byrummet med gigantiske undervandsmalerier

Billedkunstner Jacoba Niepoort har malet et 35 meter langt vægmaleri på metrohegnet i Nordhavn. Det blå kunstværk forestiller en gruppe mennesker, som svømmer under vand. I baggrunden rager høje bygninger og kraner op og tilføjer en ekstra dimension til kunstværket.

Jacoba Niepoort udsmykker byrummet med gigantiske undervandsmalerier

Billedkunstner Jacoba Niepoort har malet et 35 meter langt vægmaleri på metrohegnet i Nordhavn. Det blå kunstværk forestiller en gruppe mennesker, som svømmer under vand. I baggrunden rager høje bygninger og kraner op og tilføjer en ekstra dimension til kunstværket.

Hvad handler dit værk om?

Jeg ville gerne lave noget med fokus på stigende vandstande og klimaforandring, men på en sådan måde, at det stadig var smukt og interessant at kigge på. Og måske gøre folk mere nysgerrige i stedet for bare at lave et eller andet skræmmebillede.

Hvordan er du kommet på ideen med at lave et værk under vand?

Det kom fra et maleri, jeg har lavet på Rådhuspladsen, hvor jeg viste en oversvømmet Rådhusplads. Her malede jeg bygninger af Rådhustårnet, der stak op over vandoverfladen. Vi bor i Danmark, hvor der er meget lav ”elevation”. Der er ikke meget, der skal til, for at stigende vandstande kan have en indflydelse på os. Og samtidig har vi også nogle gange disse skybrud, som også bliver et problem.
null

Jeg har brugt en masse vinterbadere, som er hoppet i havnen ved Islands Brygge. Dem har jeg fotograferet under vand og lavet deres billeder til et monokromt, blåt maleri.

Jacoba Niepoort / Kunstner

Hvorfor arbejder du med vand som tema?

Der sker noget helt andet, fordi lyset falder så anderledes, når man er under vand, og kroppen lægger sig på en helt anden måde. Og jeg elsker det figurative. Samtidig har jeg malet med en maling, som hedder ”AURO”. Det er en CO2-neutral, vandbaseret oliemaling, som kan flyde på en helt anden måde end almindelig akrylmaling. Den er dejlig, fordi man kan få nogle gennemsigtige lag. Det har været spændende at arbejde med den, fordi den kan give den dybde, som man kan få i oliemaleri. Samtidig kan man arbejde med den i denne størrelse.

Er du stødt på udfordringer undervejs?

Jeg arbejdede ude i Hedehusene i en periode, fordi jeg havde mulighed for at bruge en større væg. Der skulle det op til tredje sal med sådan en kran, der er sat op på bygningen. Det syntes jeg selv var lidt udfordrende og uhyggeligt. Men det hele gik rigtigt fint.

Maleprocessen
Jacoba Niepoort har først grundet krydsfinerpladerne, og så har hun givet dem to lag halvgennemsigtig oliemaling. Til slut har hun malet med blå, sort og hvid maling.

Hvad er særligt ved havnen?

Jeg har tidligere taget nogle undervandsbilleder dernede. Der er bare et helt specielt lys, som jeg virkelig godt kan lide. Det giver mening at komme så tæt på vandet som muligt, fordi det handler om, at vi har stigende vandstande. Der gav det mening her ved Nordhavn, hvor der også er metrovæg.

Hvordan er det at se værket hængt op?

Det er altid den mest spændende del af det at komme ned her. Det er ofte sådan med processen, fordi det er umuligt at finde så stor en plads indendørs. Så man må skitsere og have det hele i stykker, og så er det først, når man kommer ud til hegnet, at man får lov at opleve det.

Har du et godt råd til andre kunstnere, som vil lave noget i havnen?

Go for it. Specielt overvej, at når ting kommer ud i byens rum, så er de SÅ små, i forhold til hvad de har været indenfor, når man tænker ideer. Hver eneste gang bliver jeg overrasket over at stå med disse kæmpestore plader i mit værksted og så få dem ned på hegnet, hvor de bare er minimale i forhold til kæmpebygninger bagved. Arbejd simpelt og stort. Det er det, jeg forsøger at lære. Og så bare fyr det af, mens Byens Hegn stadig er en mulighed.

FOTOCREDIT
Nina Vindum Rasmussen

JACOBA NIEPOORT
Kunstneren Jacoba Niepoort var 18 år, da hun lavede sit første store vægmaleri. Samme sommer fik hun smag for det store format og producerede fire til. Siden da har kunstneren udsmykket byrummet adskillige gange. Kulturhavn365 har støttet to af hendes værker på henholdsvis et metrohegn og en husgavl i Nordhavn. Læs mere om Jacobas kunst her.

Flere interviews

Jan Henriksen ved Islands Brygge i Københavns Havn

Kulturhavn365-chef: Det begynder med ildsjæle og et brændende engagement

Skrevet af morten d. . Uploaded i KAP-MIKROLEGATER, UDV-HAVNEFOGEDEN, KAP-SÅDANSPIRER, UDV-HAVNEKULTURKONTORET, UDV-JACOBA, UDV-MAJDØRUPBYGGER, UDV-NATIONALMUSEET, Interview, UDV-HAVNEUDVIKLER, TJEKKET AF MORTEN, UDV-MAJDØRUPFORENER, RETTET AF MARK, UDV-MUSEUMSDIREKTØR, INTERVIEW-OK, KAP-TJEKLISTEINDUSTRIHAVN, UDV-NIKO, KAP-KOMMUNENSOM, UDV-CPHRAFT.

Jan Henriksen ved Islands Brygge i Københavns Havn

Kulturhavn365-chef: Det begynder med ildsjæle og et brændende engagement

Københavns Kommune har været begunstiget af en flot bevilling fra Nordea-fonden. Som chefkonsulent Jan Henriksen siger, kan mindre også gøre det. Det handler om at kickstarte en bevægelse.

Kulturhavn365-chef: Det begynder med ildsjæle og et brændende engagement

Københavns Kommune har været begunstiget af en flot bevilling fra Nordea-fonden. Som chefkonsulent Jan Henriksen siger, kan mindre også gøre det. Det handler om at kickstarte en bevægelse.

Hvordan gør vi det?

Presse, workshops og møder er selvfølgelig uundgåelige. Med dette projekt har vi gjort noget endnu sjovere, som har virket: Vi har fået nogle ting til at ske i virkeligheden, og så har vi eksponeret det. Fremfor at fortælle om, hvilke muligheder der er i havnen, har vi brugt Instagram og Facebook til at inspirere med små videoklip, billeder og interviews.

Foto: Mads Tolstrup

Havnen er vores alles
“Der er ikke så mange hegn rundt om havnen, som der kan være på land. Det er en ressource, vi har til deling,” mener Jan Henriksen fra Københavns Kommune.

Skal man have en stor bevilling for at sætte skub i bevægelsen?

Vi har haft en periode med ekstra og risikovillige penge. Har man færre penge, kan man sætte mindre i gang. Så må man bare kompensere med ekstra meget kreativitet. Når mennesker bruger deres fantasi og rationelle tænkning på helt nye måder, kan vi få de mest fantastiske ting til at ske. Også nærmest uden penge. Det er ikke et argument for, at man ikke skal prioritere penge. Det er bare for at sige: Det må for Guds skyld ikke blive en stopklods, der gør, at vi ikke rykker.

Hvad har det betydet at have en havnekulturpulje?

Vi har jo haft lokkemidler med Havnekulturpuljen. Vi er nået bredt ud, fordi vi har givet portioner op til 25.000 kroner. Det har også en værdi på den lange bane. Nu er vi mange, der har prøvet at skabe noget i havnen. Vi håber, at de får lyst til at lave noget igen.
null

En havnekulturpulje kan få ting til at vokse og sprede sig. Det er lidt som at smide en sten i vandet og se ringene brede sig.

Jan Henriksen / Chefkonsulent

Hvad håber du, der kommer til at ske med erfaringerne?

Jeg håber, vi har fået skabt en bevægelse i København, som ikke bare stopper med projektet. Det er besluttet, at vi skal fortsætte en indsats på et eller andet niveau i fem år. Jeg tror på, der er en overførselsværdi på de erfaringer, vi har gjort i Københavns Havn. Jeg håber, at alle danske havne bliver spændende kulturarenaer, som giver noget til bysamfundene og menneskerne, der lever der.

Foto: Lisbeth Johansen

Kultur under overfladen
I september 2017 spillede dykkere koncert under vandet i Sydhavnen. ”Vi er blevet bekræftet i, at der nærmest ikke er nogen grænser for, hvad havnen kan, hvis vi lader være med at forurene den,” siger Jan Henriksen med henvisning til koncerten.

Hvordan skal kommunen organisere sig?

En kommune kan gøre meget ved at have en afklaret indre organisering. Det betyder, at man skal organisere sig på kryds og tværs af de forvaltninger, der nødvendigvis bliver involveret, når man skal arbejde med kultur i en havn. Det gør det nemt at rette henvendelse udadtil og tage imod de henvendelser, der kommer fra kreative mennesker.
null

Det er vigtigt, at en kommune tager opgaven på sig. Ser muligheder fremfor begrænsninger og risici. Man skal have modet til at turde begå fejl og mislykkes.

Jan Henriksen / Chefkonsulent

Hvad håber du, der kommer til at ske med erfaringerne?

Jeg håber, vi har fået skabt en bevægelse i København, som ikke bare stopper med projektet. Det er besluttet, at vi skal fortsætte en indsats på et eller andet niveau i fem år. Jeg tror på, der er en overførselsværdi på de erfaringer, vi har gjort i Københavns Havn. Jeg håber, at alle danske havne bliver spændende kulturarenaer, som giver noget til bysamfundene og menneskerne, der lever der.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Mads Tolstrup, Lisbeth Johansen

JAN HENRIKSEN
Jan Henriksen er chefkonsulent i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Siden januar 2016 har Jan arbejdet med at udvikle Københavns Havn som ramme for kultur, idræt og fritid. Han har det overordnede ledelsesansvar for Kulturhavn365 og søsterprojektet Kulturhavn Festival.

Flere interviews

Cph Raft Entertainment ved Bølgen på Kalvebod Brygge

Cph Raft Entertainments kamp med vand blev til via havnenetværk

Skrevet af morten d. . Uploaded i KAP-HJÆLPPROJEKTMAGERNE, Interview, KAP-SÅDANSØSÆTTER, TJEKKET AF MORTEN, KAP-NETVÆRKKANREDDE, RETTET AF MARK, KAP-SIKKERHEDOGTILLADELSER, INTERVIEW-OK, KAP-PLANLÆGNING, UDV-NIKO, UDV-HAVNEFOGEDEN, UDV-HAVNEKULTURKONTORET, UDV-MAJDØRUPFORENER, UDV-GIVRUMHOPPEDE, KAP-KOMMUNENSOM.

Cph Raft Entertainment ved Bølgen på Kalvebod Brygge

Cph Raft Entertainments kamp med vand blev til via havnenetværk

Sommeren 2017 var en pjaskvåd omgang. Alligevel mente Cph Raft Entertainment, at københavnerne skulle udsættes for mere vand. Derfor kastede de byens mest bidske vandkrigere ud på fire tømmerflåder ved Kalvebod Bølge. Vandkampen udspillede sig over tre dage med havnevandet som ammunition. I arrangørernes optik kunne eventet ikke lade sig gøre uden hjælp fra det københavnske havnenetværk.

Cph Raft Entertainments kamp med vand blev til via havnenetværk

Sommeren 2017 var en pjaskvåd omgang. Alligevel mente Cph Raft Entertainment, at københavnerne skulle udsættes for mere vand. Derfor kastede de byens mest bidske vandkrigere ud på fire tømmerflåder ved Kalvebod Bølge. Vandkampen udspillede sig over tre dage med havnevandet som ammunition. I arrangørernes optik kunne eventet ikke lade sig gøre uden hjælp fra det københavnske havnenetværk.

Hvordan kom I på ideen til jeres vandkamp?

DANIEL: Vi kom på den skøre ide, efter vi var til et netværksarrangement med Kulturhavn365. Her holdt vi et oplæg om vores forrige arrangement, som var en koncert på tømmerflåde. En af deltagerne kom hen til os og spurgte: ”Hvad med, om vi laver noget leg af en art på tømmerflåde?” Ideen foldede sig ud derfra. Vi vil vise havnens muligheder og potentiale. Der er ikke nogen bedre måde end leg ude på havnen.

FREDRIK: Man kommer tættere på vandet. Det er også en måde at bruge havnen på, som man måske ikke ser andre steder.

null

Havnen rummer et stort potentiale, som tilføjer en ny dimension til ethvert arrangement: vinden, bølgerne, solen. Der er mange ting, som gør det særligt.

Daniel Randskov / Cph Raft Entertainment

Hvordan har I oplevet forberedelserne?

RUNE: Det var værdifuldt for os, at vi havde gjort det før, og at der var et netværk. I Facebook-gruppen ”Netværk for Havnekulturskabere” kan man spørge om alverdens ting. Det var også derigennem, vi mødte Illutron, som har hjulpet os. Der har vi haft faciliteter til at bygge tømmerflåden og løfte den ned i vandet. Det har været nemt nok at lave kultur i havnen primært på grund af disse netværk, og fordi almindelige københavnere synes, det er interessant at se, hvad der foregår i havnen. Der er opbakning både fra andre kulturskabende og fra publikum.

DANIEL: Hele logistikken kan man ikke klare alene som havnekulturskaber. Det er vigtigt at have et netværk, og det er klart et af de stærkeste råd. Vi har også haft en god oplevelse med havnefogeden her i København. Han har været med på ideen. Det er jo et lidt vovet koncept. Han legede med, men sagde til gengæld, hvad vi skulle gøre. Han har været en stor hjælp.

Foto: Nina Vindum Rasmussen

Foto: Nina Vindum Rasmussen

Foto: Nina Vindum Rasmussen

Foto: Nina Vindum Rasmussen

Foto: Nina Vindum Rasmussen

Foto: Nina Vindum Rasmussen

Foto: Nina Vindum Rasmussen

Foto: Nina Vindum Rasmussen

Foto: Nina Vindum Rasmussen

Foto: Nina Vindum Rasmussen

Vandkamp Marathon
Hvert hold blev udstyret med vandpistoler, som skulle lades med havnevand. På hver flåde hang en tom spand. Spillet gik ud på at skyde så meget vand i de andres spande, at de faldt ned.

Er I stødt på udfordringer undervejs?

RUNE: Vandet sætter en begrænsning, og det gjorde vores ressourcer også. Vi måtte prioritere benhårdt: Skulle vi have en eller anden vanvittig DJ til at stå og spille musik i tre dage, eller skulle vi have en soundbox?

DANIEL: Vores allerstørste udfordring er, at vi ikke holder til i havnen. Vi har ikke noget sted at have vores tømmerflåde. Det har forårsaget enorme logistiske udfordringer, hvis ikke ligefrem problemer. Vi har oplevet, at det er svært at få en plads i havnen. Det har gjort, at vi har måttet tænke i andre baner og sætte tømmerflåden op på land. Det hæmmer os i forhold til at lave flere projekter, hvis vi hver gang skal bruge en kran for at få en tømmerflåde i vandet, kontra at vi havde den liggende i vandet. Det kunne gøre, at vi havde råd til at hjælpe helt små kulturskabere, fordi vi bare kunne sejle af sted med vores egen tømmerflåde fra vores egen lokation i havnen.

Hvad så nu?

DANIEL: Folk har henvendt sig via vores Facebook-side og hjemmeside. De er kommet med andre skøre ideer, som vi har taget imod med kyshånd. Vi er helt klart åbne for at lave nye ting, men vi har besluttet internt, at vi lige sætter bremserne i og evaluerer. Så finder vi ud af, hvad næste fede indspark skal være i denne fine havn.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Nina Vindum Rasmussen

CPH RAFT ENTERTAINMENT
Cph Raft Entertainment består af Alex Randskov, Daniel Randskov, Fredrik Malte Petersen og Rune Møller. De tilbyder både leje af tømmerflåder og kan også sørge for musikudstyr og booking af bands. Med reference til Mark Twain fastholder gruppen, at man føler sig både fri, rolig og veltilpas på en tømmerflåde. Besøg Cph Raft Entertainments hjemmeside her.

Flere interviews

Kulturhavn365 er sat i søen for at skabe kendskab til havnens potentiale ved at inddrage københavnere, foreninger og erhvervsliv i brugen og udviklingen af de blå byrum 365 dage om året.
Kulturhavn365
Ved Slusen 27
2300 København S
info@kulturhavn365.dk
Sociale medier