Kategori: KAP-VANDOGVEJR

Synkronsvømning i Sydhavnen

GivRum hoppede i havnen i september: Vi skal fejre det rene havnevand

City Link Festival har tidligere sat spot på byudviklingen i byer som Hamborg og Edinburgh. I september 2017 stod Københavns Sydhavn for tur med GivRum som afsender. Med støtte fra Kulturhavn365 satte de synkronsvømning, byvandring, tømmerflådeperformance og lydløst diskotek på plakaten. Britiske Carol Hayes og brasilianske Luiza Scalco fra GivRum fortæller her om deres møde med Sydhavnens vand og vejr.

GivRum hoppede i havnen i september: Vi skal fejre det rene havnevand

City Link Festival har tidligere sat spot på byudviklingen i byer som Hamborg og Edinburgh. I september 2017 stod Københavns Sydhavn for tur med GivRum som afsender. Med støtte fra Kulturhavn365 satte de synkronsvømning, byvandring, tømmerflådeperformance og lydløst diskotek på plakaten. Britiske Carol Hayes og brasilianske Luiza Scalco fra GivRum fortæller her om deres møde med Sydhavnens vand og vejr.

Hvad fascinerer jer ved Sydhavnen?

CAROL: Der er de åbne vandområder, men også mere afskærmede rum, der lægger op til intime performances. Sydhavnen er i hastig udvikling. Der bliver bygget, hvor end du kaster blikket. Det er samtidig et område, der rummer to dele: det gamle og det nye. Skellet mellem de to halvdele er ret stort. Både fysisk, socialt og økonomisk. Årets festivaltema var at bygge broer: mellem de to områder, mellem beboerne i Sydhavnen og mellem Sydhavnen og København.

LUIZA: Vores events udspillede sig steder, som selv københavnere ikke kendte til. Vi fik interessant feedback fra folk, der havde en oplevelse med at udforske byen, inklusive lokale fra Sydhavnen.

null

Vi havde en del events i havnen, fordi København har en masse blå rum og interessant havneudvikling.

Luiza Scalco / Givrum

The Underwater Ballroom
En flok friske vandhunde brugte en time på at lære en danserutine på land. Herefter hoppede de i Teglværkshavnens efterårskolde vand og dansede til tonerne af strygekvartetten Halvcirkel.

The Underwater Ballroom
En flok friske vandhunde brugte en time på at lære en danserutine på land. Herefter hoppede de i Teglværkshavnens efterårskolde vand og dansede til tonerne af strygekvartetten Halvcirkel.

Mødte I udfordringer undervejs?

CAROL: Det var en udfordring at få folk til Sydhavnen, særligt i slutningen af september. Det hjalp at inkludere disse events i en større festival. Dermed blev folk motiverede til at tilbringe en hel dag i Sydhavnen.

LUIZA: Det er altid svært at trække folk udenfor og få dem til at interagere med omgivelserne og vandet. Vi tog chancen, hvilket er den eneste mulighed, når du vil lave udendørs arrangementer i København. Danmark er ikke kendt for sit gode vejr. Vi omfavnede det faktum og havde det sjovt med det. Vi kan ikke blive indenfor hele året.

null

Selvom det var gråvejr, var folk stadig interesserede og eventyrlystne nok til at tage til Sydhavnen og se, hvad der skete.

Carol Hayes / GivRum

Hvad ville I gøre anderledes, hvis I skulle gøre det igen?

CAROL: I fremtiden kunne vi have gavn af flere lokale forbindelser til havnespecifikke organisationer. Eksempelvis roklubber. Det kunne styrke den lokale fortælling yderligere.

Hvordan tager I konceptet videre herfra?

LUIZA: Det var vigtigt, at vi kunne eksperimentere med en prototype på en ide. Nu kan vi tale om at føre projekterne videre, fordi vi kan vise, at det faktisk kan lade sig gøre. Vi fundraiser blandt andet til ”The Underwater Ballroom”, som vi gerne vil rykke til andre nordiske byer. København er ikke den eneste by med dette fantastiske, rene havnevand. Det findes også i Helsinki, Stockholm og dele af Oslo.

CAROL: Film- og billeddokumentationen af disse events gør det så meget lettere at skrive disse ansøgninger. Vi kan helt simpelt vise, hvordan det fungerede, og at alle var glade og havde det sjovt.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg

GIVRUM
GivRum har siden 2010 pustet liv i tomme bygninger og offentlige byrum over hele landet. I 2017 afviklede de byudviklingsfestivalen City Link i København. GivRum har også fået støtte af Kulturhavn365 til at lave saunagus for Sydhavnens beboere. Læs mere om GivRums arbejde her.

Flere interviews

Jacoba Niepoorts maleri ”Elevation: None” på metrohegnet i Nordhavn
Jacoba Niepoorts maleri ”Elevation: None” på metrohegnet i Nordhavn

Jacoba Niepoort udsmykker byrummet med gigantiske undervandsmalerier

Billedkunstner Jacoba Niepoort har malet et 35 meter langt vægmaleri på metrohegnet i Nordhavn. Det blå kunstværk forestiller en gruppe mennesker, som svømmer under vand. I baggrunden rager høje bygninger og kraner op og tilføjer en ekstra dimension til kunstværket.

Jacoba Niepoort udsmykker byrummet med gigantiske undervandsmalerier

Billedkunstner Jacoba Niepoort har malet et 35 meter langt vægmaleri på metrohegnet i Nordhavn. Det blå kunstværk forestiller en gruppe mennesker, som svømmer under vand. I baggrunden rager høje bygninger og kraner op og tilføjer en ekstra dimension til kunstværket.

Hvad handler dit værk om?

Jeg ville gerne lave noget med fokus på stigende vandstande og klimaforandring, men på en sådan måde, at det stadig var smukt og interessant at kigge på. Og måske gøre folk mere nysgerrige i stedet for bare at lave et eller andet skræmmebillede.

Hvordan er du kommet på ideen med at lave et værk under vand?

Det kom fra et maleri, jeg har lavet på Rådhuspladsen, hvor jeg viste en oversvømmet Rådhusplads. Her malede jeg bygninger af Rådhustårnet, der stak op over vandoverfladen. Vi bor i Danmark, hvor der er meget lav ”elevation”. Der er ikke meget, der skal til, for at stigende vandstande kan have en indflydelse på os. Og samtidig har vi også nogle gange disse skybrud, som også bliver et problem.
null

Jeg har brugt en masse vinterbadere, som er hoppet i havnen ved Islands Brygge. Dem har jeg fotograferet under vand og lavet deres billeder til et monokromt, blåt maleri.

Jacoba Niepoort / Kunstner

Hvorfor arbejder du med vand som tema?

Der sker noget helt andet, fordi lyset falder så anderledes, når man er under vand, og kroppen lægger sig på en helt anden måde. Og jeg elsker det figurative. Samtidig har jeg malet med en maling, som hedder ”AURO”. Det er en CO2-neutral, vandbaseret oliemaling, som kan flyde på en helt anden måde end almindelig akrylmaling. Den er dejlig, fordi man kan få nogle gennemsigtige lag. Det har været spændende at arbejde med den, fordi den kan give den dybde, som man kan få i oliemaleri. Samtidig kan man arbejde med den i denne størrelse.

Er du stødt på udfordringer undervejs?

Jeg arbejdede ude i Hedehusene i en periode, fordi jeg havde mulighed for at bruge en større væg. Der skulle det op til tredje sal med sådan en kran, der er sat op på bygningen. Det syntes jeg selv var lidt udfordrende og uhyggeligt. Men det hele gik rigtigt fint.

Maleprocessen
Jacoba Niepoort har først grundet krydsfinerpladerne, og så har hun givet dem to lag halvgennemsigtig oliemaling. Til slut har hun malet med blå, sort og hvid maling.

Hvad er særligt ved havnen?

Jeg har tidligere taget nogle undervandsbilleder dernede. Der er bare et helt specielt lys, som jeg virkelig godt kan lide. Det giver mening at komme så tæt på vandet som muligt, fordi det handler om, at vi har stigende vandstande. Der gav det mening her ved Nordhavn, hvor der også er metrovæg.

Hvordan er det at se værket hængt op?

Det er altid den mest spændende del af det at komme ned her. Det er ofte sådan med processen, fordi det er umuligt at finde så stor en plads indendørs. Så man må skitsere og have det hele i stykker, og så er det først, når man kommer ud til hegnet, at man får lov at opleve det.

Har du et godt råd til andre kunstnere, som vil lave noget i havnen?

Go for it. Specielt overvej, at når ting kommer ud i byens rum, så er de SÅ små, i forhold til hvad de har været indenfor, når man tænker ideer. Hver eneste gang bliver jeg overrasket over at stå med disse kæmpestore plader i mit værksted og så få dem ned på hegnet, hvor de bare er minimale i forhold til kæmpebygninger bagved. Arbejd simpelt og stort. Det er det, jeg forsøger at lære. Og så bare fyr det af, mens Byens Hegn stadig er en mulighed.

FOTOCREDIT
Nina Vindum Rasmussen

JACOBA NIEPOORT
Kunstneren Jacoba Niepoort var 18 år, da hun lavede sit første store vægmaleri. Samme sommer fik hun smag for det store format og producerede fire til. Siden da har kunstneren udsmykket byrummet adskillige gange. Kulturhavn365 har støttet to af hendes værker på henholdsvis et metrohegn og en husgavl i Nordhavn. Læs mere om Jacobas kunst her.

Flere interviews

Jonny Rottman med instrumenter på en tømmerflåde i Sydhavnen

Copenhagen Acid Puppies spillede koncert under vandet

En regnvåd septemberdag dykkede Copenhagen Acid Puppies ned i Teglværksløbet og spillede på hjemmebyggede instrumenter. En tredje dykker filmede seancen, så publikum kunne følge med på storskærm. De fremmødte kunne også lære at bygge deres egne hydrofoner og undervandsinstrumenter. Jonny Rottman fra Copenhagen Acid Puppies håber, at eksperimentet kan blive et springbræt til flere havnerelaterede events.

Copenhagen Acid Puppies spillede koncert under vandet

En regnvåd septemberdag dykkede Copenhagen Acid Puppies ned i Teglværksløbet og spillede på hjemmebyggede instrumenter. En tredje dykker filmede seancen, så publikum kunne følge med på storskærm. De fremmødte kunne også lære at bygge deres egne hydrofoner og undervandsinstrumenter. Jonny Rottman fra Copenhagen Acid Puppies håber, at eksperimentet kan blive et springbræt til flere havnerelaterede events.

Hvorfor skulle Sydhavnen opleve en undervandskoncert?

Sydhavnen er mit kvarter, og jeg vil gerne se det blomstre. Det er godt at få noget liv derned, for der sker ikke så meget. Det er et nyt kvarter med en masse store, dyre, mærkelige bygninger uden så meget liv. Dette arrangement bringer virkelig sjælen ned på gadeplan.

null

Havnen er en del af byen: København. Det ligger jo i navnet. Det er der, kulturen lever og ånder. Vi vil helt sikkert benytte os af muligheder i havnen igen.

Jonny Rottman / Copenhagen Acid Puppies

Hvad er det særlige ved lyd, når det kommer under vand?

Resonansen og klangene forandrer sig fuldstændigt, så i virkeligheden sker der noget uforudsigeligt. Lyd under vand rejser meget længere, men ringer hurtigere ud. Det virker rigtigt godt at stryge på metalliske overflader og perkussive elementer under vand. Vi slår med nogle gamle møtrikker og stryger med en bue. Det er noget med at fokusere og lytte, mens man trækker vejret ind. Når man puster ud, kommer boblerne. Så er det lidt svært at høre, hvad man har gang i. Tingene går langsommere, også i bevidstheden, når man er under vandet. Det er, som om man kommer ind i et drømmestadie. Især efter et par timer. Alt føles anderledes, og så kan man ikke tænke helt klart. Det er bare ren leg. Vi ved egentlig ikke, hvad vi laver.

Under over fladen
Regnen piskede ned, da dykkere spillede på hjemmebyggede instrumenter i Sydhavnen. Seancen blev livestreamet indenfor hos strandbaren Teglværket, så publikum kunne følge undervandskoncerten.

Hvordan har I oplevet forløbet?

Det er et utroligt krævende projekt. Instrumenterne kan man bygge ret nemt, men der skal en hel masse tekniske ting på plads for at få det hele til at spille under vandet. Jeg ville gerne have, at der var flere mennesker, men vejret var ikke ligefrem med os. Ellers er jeg alt i alt super tilfreds, bortset fra at vi jo blev ret syge af vandet. Vandet her er ret beskidt. Jeg ved ikke, om det var, fordi vi tilbragte så meget tid dernede. Vi var jo næsten tre gange en time under vandet, og så kommer man til at sluge en masse. Så vi fik nogle infektioner.

Hvis jeg skal være lidt selvkritisk, så har det hele været meget tummelumsk. Men det er også det, der er problemet: Hvis man bruger for meget tid på at spekulere på, om alt er, som det skal være, så får man det ikke gjort. Så jeg tror, man skal gøre det et par gange for helt at finde ud af, hvad der skal til.

Hvad vil I gøre anderledes en anden gang?

Der var mange ting, jeg godt kunne tænke mig at raffinere. Nu var det jo et eksperiment, men hvis det skal være en rigtig undervandskoncert, så skal der nogle bedre instrumenter til. Jeg ville bruge meget mere tid på at bygge instrumenterne og få dem testet ordentligt. Det var fuld improvisation, men det var meget sjovt, og det lød af noget. Der kom lyd ud, og det var næsten overraskende, at det også lød godt.

Vi skal også blive bedre til at planlægge et ordentligt setup. Få budgetteret ordentligt, sætte penge af til PR og søge nogle flere penge. En anden gang vil vi få nogle seriøse og professionelle teknikere indover og give dem en ordentlig løn. Så tror jeg, at man kan få lavet noget seriøst.

FOTOCREDIT
Lisbeth Johansen

COPENHAGEN ACID PUPPIES
Copenhagen Acid Puppies er en kulturforening og et eksperimenterende kunstnerkollektiv, som består af Jonny Rottman, Philip Byriel Schjødt og Sofie Johannesen. Deres mission er klar: De ønsker at revolutionere den danske kultur med lyd, performance og eksperimenter, der skubber grænser. Følg deres projekter på Facebook.

Flere interviews