Kategori: Kapitel 1

Christian Liljedahl sætter et undervandskamera i vandet ved Sluseholmen

Mikrolegater rammer vækstlaget

Christian Liljedahl sætter et undervandskamera i vandet ved Sluseholmen

Mikrolegater rammer vækstlaget

Du kan bruge en havnekulturpulje som løftestang. Mikrolegater griber fat i de kreative miljøer, der ikke normalt går den kommunale vej. Brug et enkelt ansøgningsformat, så bureaukrati ikke spænder ben for sjove påfund.

Mikrolegater rammer vækstlaget

Du kan bruge en havnekulturpulje som løftestang. Mikrolegater griber fat i de kreative miljøer, der ikke normalt går den kommunale vej. Brug et enkelt ansøgningsformat, så bureaukrati ikke spænder ben for sjove påfund.

Midler til små projekter

Mikrolegater kan motivere og puffe til morgendagens kulturentreprenører. Tilskud i en størrelsesorden på 5.000-25.000 kroner sender prøveballoner i luften. De små projekter, der spirer frem, kan vokse sig større med tiden. De brander også byen. København tilbyder både store og små kulturoplevelser. Fra et spektakulært søslag i havnen til en lille blomsterbøje, der gynger i vandkanten. Begge har en eksistensberettigelse. Mikrolegater faciliterer den skæve af slagsen.

Små pengeportioner afholder nogle etablerede kulturskabere fra at søge puljen. Andre ser det som en lejlighed til at eksperimentere. Under alle omstændigheder når du bredt ud. Mikrolegater aktiverer også dem, der ikke ved, at de går med en projektmager i maven.

null

Når maksimumbeløbet er 25.000, er man afhængig af, at folk lægger frivilligt arbejde. Det behøver ikke være dårlige projekter, der kommer ud af det. Tværtimod.

Daniel Randskov / Cph Raft Entertainment

Foto: Mikal Schlosser

Undervandskamera i Sydhavnen
Kunstneren Christian Liljedahl satte to undervandskameraer i vandet ved Sluseholmen. Projektet synliggjorde, hvor meget liv der gemmer sig i Københavns Havn.

Sådan får du en effektiv pulje

Gør det nemt at søge puljen, så alle kan være med. Gennemsigtighed gør, at projektmagerne let kan afkode, hvad puljen dækker. Du sparer dig selv og projektmageren for arbejdstid ved at kvalificere ideerne tidligt i processen. Allerhelst inden de sender en ansøgning. Vær på bølgelængde med dem ved at:

  • Formulere, hvad puljen forstår ved ”havnekultur”
  • Opstille puljekriterierne på spiselig, visuel maner
  • Synliggøre, at du står klar med midler og vejledning
  • Udpege mulige kulturområder i havnen
  • Give feedback på ideerne

Undlad at pålægge projektmagerne en masse bureaukrati. Et simpelt ansøgningsformat tiltrækker de ildsjæle, som ellers bliver skræmt væk af krav og alenlange skemaer. Hold fast i, at iderigdommen skal drive værket. Den gode ide kan snildt skinne igennem i en kort tekst uden 37 bilag.

Fasthold det handlingsorienterede drive gennem hele forløbet, og garanter en hurtig behandlingstid af ansøgningerne. Husk også at følge op på projekter, der ikke bliver til noget alligevel. Skrinlagte projekter indeholder også stor læring.

null

Mange puljer dækker kun materialeomkostninger. Kulturhavn365 gav os mulighed for at honorere kunstnerne. Det viser, at kommunen værdsætter kultur og den tid, det tager at skabe det.

Carol Hayes / GivRum

Betal projektmagerne for deres tid

25.000 kroner er knappe ressourcer, når det kommer til kulturarrangementer. Arrangørerne knokler og løber den ekstra meter for at realisere deres projekt. Ofte overstiger arbejdstimerne de lønnede timer, tilskuddet dækker. I realiteten giver borgerne dermed deres tid til kommunen.

Kulturhavn365 har derfor tilladt, at 50 procent af tilskuddet fra Havnekulturpuljen er gået til honorarer. Projektmagerne og deres samarbejdspartnere skal have løn, når de udfører et reelt stykke arbejde. Du kan også overveje helt at skrotte en procentvis afgrænsning af honorardelen.

Foto: Matilda Pine

Dome Sweet Dome
I februar 2018 byggede en kunstnergruppe en kuppel ud af opbrugte materialer. Kunstnernes mål var at vise, hvordan man kan udnytte affaldsmaterialer og Københavns vand.

FOTOCREDIT
Mikal Schlosser, Matilda Pine

HAVNETIP
Sammensæt et puljeudvalg, der rækker ud over kommunens medarbejdere. Kulturhavn365 har haft gavn af et eksternt puljeudvalg. Seks kulturledere fra forskellige dele af det københavnske kulturliv har uddelt midlerne. Udover armslængde har denne konstruktion givet input fra kulturfolk med fingeren på pulsen.

Udvalgte interviews

Københavnere snakker ved havnefronten på Papirøen

Kommunen som paraply

Københavnere slapper af ved La Banchina på Refshaleøen

Kommunen som paraply

Flere hjerner arbejder som bekendt bedre end en. Styrk relationerne i havnen ved at sætte forskellige aktører sammen, og lad dem dele erfaringer og knowhow. Her er vores råd til at danne netværk i havnen.

Kommunen som paraply

Flere hjerner arbejder som bekendt bedre end en. Styrk relationerne i havnen ved at sætte forskellige aktører sammen, og lad dem dele erfaringer og knowhow. Her er vores råd til at danne netværk i havnen.

Sæt ansigt på hinanden

Havnen åbner sig, når du taler med nye aktører. Derfor er der brug for en instans, der binder trådene sammen. Kommunen kan løfte denne opgave. Grib fat i projektmagere, forvaltninger, virksomheder, foreninger og organisationer. Skab et forum, hvor de kan sætte ansigt på hinanden, videndele og indgå samarbejder. Projektmagerne vil opleve, at de får bedre adgang til havnen, og at andre havneaktører hjælper kulturen på vej. Netværket vokser bedst ansigt-til-ansigt, men et virtuelt samlingspunkt har også sine fordele.

null

Kulturhavn365 har hjulpet med at udbrede Miljøkajakken til andre instanser og aktører, som har taget kontakt til os for at lave et samarbejde.

Tobias Weber-Andersen  / Foreningen Miljøkajakken

Hjernestorm i havnen
I marts 2017 diskuterede en gruppe havnefolk, hvordan man bygger en by forfra midt ude på vandet i Københavns Havn. Udviklingsdagen blev det første åretag til projektet ”By Forfra”.

Workshops og inspirationsmøder

Mange projektmagere står med identiske udfordringer, når de skal i gang med deres havneprojekt. Afhold workshops og inspirationsmøder, hvor du kan rådgive i plenum. Inviter myndigheder og søulke, som kan øse ud af deres viden. Indlæg også gerne et socialt element efter de faglige indspark, så havneaktørerne kan mingle med hinanden. Oven i matroshatten får du indblik i de problemstillinger, som optager projektmagerne. Hold øje med, om der danner sig et mønster i deres spørgsmål. I så fald er det på tide at lave en workshop for dem, der er i samme båd. Temaer kan for eksempel berøre:

  • Ønsker og ideer til vores havn
  • Inspiration til kreative havneprojekter
  • Muligheder og begrænsninger i havneområderne
  • Rådgivning om sikkerhed og tilladelser
  • Fundraising til små projekter

Udtænk et format, som du kan gentage med jævne mellemrum. Hermed har du materiale i erfaringsbanken til en anden god gang. Overvej desuden, om det giver mening at skræddersy nogle møder til bestemte målgrupper såsom selvstændige, foreninger eller uddannelsessteder.

null

Vi deltog i en workshop, hvor vi networkede med andre folk i havnen. Der var en masse, der var super engagerede i alt det havnehalløj. Det var godt at få nogle fif derfra.

Fredrik Malte Petersen / Cph Raft Entertainment

Workshop på Kayak Bar
Hvordan får alle en god oplevelse ved vandet? Projektmagere, erhvervsdrivende og organisationer udvekslede drømme og erfaringer på et morgenmøde i 2018.

FOTOCREDIT
Jasper Carlberg, Nina Vindum Rasmussen, Troels Heinen

HAVNETIP
Undersøg, om du kan etablere en grejbank i din by. Grejbanken bør indeholde alt fra flydespærrer og bøjer til våddragter, kajakker, sikkerhedsudstyr, flåder, værktøj, borde, stole, og hvad man ellers har brug for. Måske vil en håndfuld projektmagere bistå med at drive udlejningen.

Udvalgte interviews

Københavnere slapper af ved La Banchina på Refshaleøen

Havnen som rekreativt område

Havnen som rekreativt område

I mange byer er havnen på vej til at blive en kulturhavn med stort K. Industrien viger pladsen for det maritime kultur- og fritidsliv.

Havnen som rekreativt område

I mange byer er havnen på vej til at blive en kulturhavn med stort K. Industrien viger pladsen for det maritime kultur- og fritidsliv.

En farverig have flyder under Langebro, en kajakroer samler plastikflasker op, og tre synkronsvømmere trodser regnvejret og springer på hovedet i havnen. Nej, Københavns Havn er ikke længere et gråt industrilandskab, men et rum med plads til nye tanker og ideer. Vandet er en kæmpe ressource og en oplagt rekreationszone.

null

Ved Knippelsbro kom der 68 skibe ind om dagen i 1937. Nu kommer der nærmest ingen udover hyggetrafik. Havnen er blevet et naturområde, som vi skal blive endnu bedre til at udnytte rekreativt i København.

Malthe Merrild / Kulturtårnet på Knippelsbro

Havne over hele Danmark undergår i disse år en tilsvarende forvandling fra industrihavne til moderne kulturhavne. Når vi kigger ud over Europa, slår de samme tendenser igennem i storbyer som Oslo, Stockholm, Amsterdam og London. De tomme pladser fra industrierne har gjort det muligt at indtænke kultur i byudviklingen. Havnen er et af de områder i storbyen, hvor mulighederne for byudvikling er størst.

Foto: Jasper Carlberg

Havneknejpe på Refshaleøen
Restauranten La Banchina har fået stjernestatus. Fra havneknejpens tre bådebroer kan du nyde udsigten over Inderhavnen. Banchina betyder i øvrigt bådebro på italiensk.

Projekter som Havneparken (1983-1995) og Havnebadet Islands Brygge (2002) har for alvor forankret havnen som et blåt åndehul i københavnernes bevidsthed. Sådanne tiltag letter noget af det pres, der er på bymidten. Havnens transformation rejser også spørgsmål om, hvem der har ret til den store, blå fælled midt i byen. Hvad skal den bruges til? Kampen om arealerne begynder så småt at melde sin ankomst ved den eftertragtede havnefront.

null

Københavns Havn har gang i noget, som andre storbyer med vand kommer til at kigge misundeligt på. Du kan bo midt på Vesterbro, og 10 minutter efter kan du bade, sejle kajak eller lave andre vandsportsaktiviteter.

Martin Møller / Bryggens Kajakpolo

Foto: Andreas Raun Arneberg

Leben i Nordhavn
Sandkaj Brygge i Nordhavn bliver stadigt mere rekreativ med liv langs kajen, caféer og en badezone.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Jasper Carlberg

Udvalgte interviews

Adgang til havnens rene vand

Københavnere bader i Havnebadet Sluseholmen i Sydhavnen

Adgang til havnens rene vand

Havnen er meget mere end promenader og huse med udsigt. Vi skal have mulighed for at mærke bølgeskvulpene og duften af frisk havvand, før kulturen kan blomstre i byens blå park.

Adgang til havnens rene vand

Havnen er meget mere end promenader og huse med udsigt. Vi skal have mulighed for at mærke bølgeskvulpene og duften af frisk havvand, før kulturen kan blomstre i byens blå park.

Kontakt med vandet

Fortidens erhvervshavn trækker stadig spor gennem København. Mange steder giver de høje kajkanter begrænset adgang til det glimtende, blå vand. Derfor har Københavns Kommune niveaudelt bolværket med trapper, stensætninger, broer og flydende strukturer. Disse varierede udformninger forbinder byboerne med det våde element. Kommunen ønsker også at bryde de asfalterede, brostensbelagte promenader med grønne områder.

Blå og grønne byrum

Havnen summer først af kultur og rekreation, når byboerne har lyst til at gøre ophold. Som Kulturhavn365 har vist, kan havnen indtage rollen som byens samlingspunkt. Det blå strøg indbyder til afslapning, fordybelse, sport og leg. De gode byrumsoplevelser afhænger af, at interessenter og myndigheder fastholder et fokus på:

  • Gode rekreative områder langs kajen
  • Adgang helt ned til vandet
  • Mulighed for færden ved, i og på vandet
  • Rent havnevand

null

Jeg bliver aldrig træt af at kigge på vandet. Midt i en pulserende storby kan man faktisk finde ro langs vandet.

Malthe Merrild / Kulturtårnet på Knippelsbro

Foto: Mads Tolstrup

Tæt på badevandet
Den fine badevandskvalitet gør, at københavnerne kan komme i nærkontakt med det våde element. Badeferien, fisketuren og kulturoplevelsen ligger med andre ord lige uden for hoveddøren.

Badevandskvalitet

Det er unikt, at en storby som København har så rent havnevand, at man kan tage en dukkert uden at blive syg. Sådan har det dog ikke altid været: Før midten af 1990’erne var havnevandet så forurenet, at det var forbudt at bade og fiske i det. Hovedårsagen til den dårlige vandkvalitet var industriaffald, kloakudløb, alger og oliespild fra skibsfragt. Herefter tog Københavns Kommune og Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR) initiativ til at gøre hovedrent i havnen, og i 2002 åbnede havnebadet ved Islands Brygge.

null

Havnen er forbundet til det store hav, der er rundt om København. Det er fantastisk, hvordan vandet flyder gennem byen og skaber et naturlignende miljø.

Maj Dørup / Kunstner

I dag bliver regn- og kloakvandet ledt hen til store, underjordiske bassiner fremfor at ende i havneløbet. Indsatsen for at vedligeholde afløbssystemet er både stor og dyr. Systemet skal nemlig også tilpasses, så det imødekommer klimaudfordringer og befolkningstilvækst. Gevinsterne ved investeringerne er dog mange. Københavns havnevand har fin badevandskvalitet 95 procent af tiden. Det rene vand tiltrækker fisk, sæler og andre dyr.

Foto: Martin Oliver Macnaughton

Rent havnevand
Det rene vand i Københavns Havn skaber et rigt dyre- og planteliv. Bynaturen i København eksisterer med andre ord også under overfladen.

FOTOCREDIT
Jasper Carlberg, Mads Tolstrup, Martin Oliver Macnaughton

HAVNETIP
Områder, som først skal byudvikles i fremtiden, ligger nemt øde hen. Du kan med fordel anvende de steder til events og midlertidige formål. Vis kulturskaberne de uudnyttede havnearealer, og giv dem mulighed for at eksperimentere med kunst og kultur.

Udvalgte interviews

Menneskemængde ved koncert på en tømmerflåde ved Kyssetrappen på Ofelia Plads
Menneskemængde ved koncert på en tømmerflåde ved Kyssetrappen på Ofelia Plads

Tjekliste: Fra industrihavn til kulturhavn

En række forhold skal på plads, før din havn bliver kulturvenlig. Sæt hak ved punkterne i denne tjekliste, og få havnens tusind blomster til at blomstre.

Tjekliste: Fra industrihavn til kulturhavn

En række forhold skal på plads, før din havn bliver kulturvenlig. Sæt hak ved punkterne i denne tjekliste, og få havnens tusind blomster til at blomstre.

Havnens fysiske rammer

Sørg for, at havnen forbliver offentligt tilgængelig
Skab adgang helt ned til vandet
Plant nogle træer
Rens havnen, så man kan bade i den

Netværk i havnen

Bring havneaktører sammen på tværs af interesser
Inviter til workshops og inspirationsmøder
Opret et virtuelt havnenetværk
Vær nysgerrig på input udefra
Besøg de andre i havnen
Etabler en grejbank

Mikrolegater

Udbyd små, hurtige legater
Gør det nemt at søge puljen
Kommuniker, hvad puljen støtter
Fastlæg en procedure for ansøgninger, rådgivning og evalueringer
Vejled ansøgeren undervejs
Betal projektmagerne for deres tid med honorarer
Undgå bureaukrati
Følg projekterne tæt
Tag ned i havnen, og se, hvad du har støttet

Rådgivning og sparring

Inviter projektmagerne indenfor
Sørg for, at der altid er kaffe på kanden
Inspirer med videoer, billeder og gode havnehistorier
Giv rådgivning, sparring og peptalks
Hjælp projektmagerne videre til andre, hvis du mangler viden
Tilbyd assistance til synliggørelse og PR

Samarbejder

Samarbejd med eksterne og interne aktører
Søg inspiration udefra
Tag ved lære af din samarbejdspartner
Hav en klar arbejdsfordeling
Evaluer grundigt på den anden side
Hold kontakten ved lige

Foto: Jasper Carlberg

FOTOCREDIT
Christian Als, Jasper Carlberg

Udvalgte interviews

  • 1
  • 2