Københavnere slapper af ved La Banchina på Refshaleøen

Havnen som rekreativt område

Havnen som rekreativt område

I mange byer er havnen på vej til at blive en kulturhavn med stort K. Industrien viger pladsen for det maritime kultur- og fritidsliv.

Havnen som rekreativt område

I mange byer er havnen på vej til at blive en kulturhavn med stort K. Industrien viger pladsen for det maritime kultur- og fritidsliv.

En farverig have flyder under Langebro, en kajakroer samler plastikflasker op, og tre synkronsvømmere trodser regnvejret og springer på hovedet i havnen. Nej, Københavns Havn er ikke længere et gråt industrilandskab, men et rum med plads til nye tanker og ideer. Vandet er en kæmpe ressource og en oplagt rekreationszone.

null

Ved Knippelsbro kom der 68 skibe ind om dagen i 1937. Nu kommer der nærmest ingen udover hyggetrafik. Havnen er blevet et naturområde, som vi skal blive endnu bedre til at udnytte rekreativt i København.

Malthe Merrild / Kulturtårnet på Knippelsbro

Havne over hele Danmark undergår i disse år en tilsvarende forvandling fra industrihavne til moderne kulturhavne. Når vi kigger ud over Europa, slår de samme tendenser igennem i storbyer som Oslo, Stockholm, Amsterdam og London. De tomme pladser fra industrierne har gjort det muligt at indtænke kultur i byudviklingen. Havnen er et af de områder i storbyen, hvor mulighederne for byudvikling er størst.

Foto: Jasper Carlberg

Havneknejpe på Refshaleøen
Restauranten La Banchina har fået stjernestatus. Fra havneknejpens tre bådebroer kan du nyde udsigten over Inderhavnen. Banchina betyder i øvrigt bådebro på italiensk.

Projekter som Havneparken (1983-1995) og Havnebadet Islands Brygge (2002) har for alvor forankret havnen som et blåt åndehul i københavnernes bevidsthed. Sådanne tiltag letter noget af det pres, der er på bymidten. Havnens transformation rejser også spørgsmål om, hvem der har ret til den store, blå fælled midt i byen. Hvad skal den bruges til? Kampen om arealerne begynder så småt at melde sin ankomst ved den eftertragtede havnefront.

null

Københavns Havn har gang i noget, som andre storbyer med vand kommer til at kigge misundeligt på. Du kan bo midt på Vesterbro, og 10 minutter efter kan du bade, sejle kajak eller lave andre vandsportsaktiviteter.

Martin Møller / Bryggens Kajakpolo

Foto: Andreas Raun Arneberg

Leben i Nordhavn
Sandkaj Brygge i Nordhavn bliver stadigt mere rekreativ med liv langs kajen, caféer og en badezone.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Jasper Carlberg

Udvalgte interviews