Forfatter: morten

Københavnere slapper af ved La Banchina på Refshaleøen

Havnen som rekreativt område

Havnen som rekreativt område

I mange byer er havnen på vej til at blive en kulturhavn med stort K. Industrien viger pladsen for det maritime kultur- og fritidsliv.

Havnen som rekreativt område

I mange byer er havnen på vej til at blive en kulturhavn med stort K. Industrien viger pladsen for det maritime kultur- og fritidsliv.

En farverig have flyder under Langebro, en kajakroer samler plastikflasker op, og tre synkronsvømmere trodser regnvejret og springer på hovedet i havnen. Nej, Københavns Havn er ikke længere et gråt industrilandskab, men et rum med plads til nye tanker og ideer. Vandet er en kæmpe ressource og en oplagt rekreationszone.

null

Ved Knippelsbro kom der 68 skibe ind om dagen i 1937. Nu kommer der nærmest ingen udover hyggetrafik. Havnen er blevet et naturområde, som vi skal blive endnu bedre til at udnytte rekreativt i København.

Malthe Merrild / Kulturtårnet på Knippelsbro

Havne over hele Danmark undergår i disse år en tilsvarende forvandling fra industrihavne til moderne kulturhavne. Når vi kigger ud over Europa, slår de samme tendenser igennem i storbyer som Oslo, Stockholm, Amsterdam og London. De tomme pladser fra industrierne har gjort det muligt at indtænke kultur i byudviklingen. Havnen er et af de områder i storbyen, hvor mulighederne for byudvikling er størst.

Foto: Jasper Carlberg

Havneknejpe på Refshaleøen
Restauranten La Banchina har fået stjernestatus. Fra havneknejpens tre bådebroer kan du nyde udsigten over Inderhavnen. Banchina betyder i øvrigt bådebro på italiensk.

Projekter som Havneparken (1983-1995) og Havnebadet Islands Brygge (2002) har for alvor forankret havnen som et blåt åndehul i københavnernes bevidsthed. Sådanne tiltag letter noget af det pres, der er på bymidten. Havnens transformation rejser også spørgsmål om, hvem der har ret til den store, blå fælled midt i byen. Hvad skal den bruges til? Kampen om arealerne begynder så småt at melde sin ankomst ved den eftertragtede havnefront.

null

Københavns Havn har gang i noget, som andre storbyer med vand kommer til at kigge misundeligt på. Du kan bo midt på Vesterbro, og 10 minutter efter kan du bade, sejle kajak eller lave andre vandsportsaktiviteter.

Martin Møller / Bryggens Kajakpolo

Foto: Andreas Raun Arneberg

Leben i Nordhavn
Sandkaj Brygge i Nordhavn bliver stadigt mere rekreativ med liv langs kajen, caféer og en badezone.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Jasper Carlberg

Udvalgte interviews

Adgang til havnens rene vand

Københavnere bader i Havnebadet Sluseholmen i Sydhavnen

Adgang til havnens rene vand

Havnen er meget mere end promenader og huse med udsigt. Vi skal have mulighed for at mærke bølgeskvulpene og duften af frisk havvand, før kulturen kan blomstre i byens blå park.

Adgang til havnens rene vand

Havnen er meget mere end promenader og huse med udsigt. Vi skal have mulighed for at mærke bølgeskvulpene og duften af frisk havvand, før kulturen kan blomstre i byens blå park.

Kontakt med vandet

Fortidens erhvervshavn trækker stadig spor gennem København. Mange steder giver de høje kajkanter begrænset adgang til det glimtende, blå vand. Derfor har Københavns Kommune niveaudelt bolværket med trapper, stensætninger, broer og flydende strukturer. Disse varierede udformninger forbinder byboerne med det våde element. Kommunen ønsker også at bryde de asfalterede, brostensbelagte promenader med grønne områder.

Blå og grønne byrum

Havnen summer først af kultur og rekreation, når byboerne har lyst til at gøre ophold. Som Kulturhavn365 har vist, kan havnen indtage rollen som byens samlingspunkt. Det blå strøg indbyder til afslapning, fordybelse, sport og leg. De gode byrumsoplevelser afhænger af, at interessenter og myndigheder fastholder et fokus på:

  • Gode rekreative områder langs kajen
  • Adgang helt ned til vandet
  • Mulighed for færden ved, i og på vandet
  • Rent havnevand

null

Jeg bliver aldrig træt af at kigge på vandet. Midt i en pulserende storby kan man faktisk finde ro langs vandet.

Malthe Merrild / Kulturtårnet på Knippelsbro

Foto: Mads Tolstrup

Tæt på badevandet
Den fine badevandskvalitet gør, at københavnerne kan komme i nærkontakt med det våde element. Badeferien, fisketuren og kulturoplevelsen ligger med andre ord lige uden for hoveddøren.

Badevandskvalitet

Det er unikt, at en storby som København har så rent havnevand, at man kan tage en dukkert uden at blive syg. Sådan har det dog ikke altid været: Før midten af 1990’erne var havnevandet så forurenet, at det var forbudt at bade og fiske i det. Hovedårsagen til den dårlige vandkvalitet var industriaffald, kloakudløb, alger og oliespild fra skibsfragt. Herefter tog Københavns Kommune og Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR) initiativ til at gøre hovedrent i havnen, og i 2002 åbnede havnebadet ved Islands Brygge.

null

Havnen er forbundet til det store hav, der er rundt om København. Det er fantastisk, hvordan vandet flyder gennem byen og skaber et naturlignende miljø.

Maj Dørup / Kunstner

I dag bliver regn- og kloakvandet ledt hen til store, underjordiske bassiner fremfor at ende i havneløbet. Indsatsen for at vedligeholde afløbssystemet er både stor og dyr. Systemet skal nemlig også tilpasses, så det imødekommer klimaudfordringer og befolkningstilvækst. Gevinsterne ved investeringerne er dog mange. Københavns havnevand har fin badevandskvalitet 95 procent af tiden. Det rene vand tiltrækker fisk, sæler og andre dyr.

Foto: Martin Oliver Macnaughton

Rent havnevand
Det rene vand i Københavns Havn skaber et rigt dyre- og planteliv. Bynaturen i København eksisterer med andre ord også under overfladen.

FOTOCREDIT
Jasper Carlberg, Mads Tolstrup, Martin Oliver Macnaughton

HAVNETIP
Områder, som først skal byudvikles i fremtiden, ligger nemt øde hen. Du kan med fordel anvende de steder til events og midlertidige formål. Vis kulturskaberne de uudnyttede havnearealer, og giv dem mulighed for at eksperimentere med kunst og kultur.

Udvalgte interviews

  • 1
  • 3
  • 4