
God stil i havnen

God stil i havnen
Havnen er fyldt med uskrevne regler og traditioner for, hvordan man opfører sig på vandet. Noget handler om sikkerhed. Andet handler om god stil. Følg disse råd, og vind respekt fra en gammel søulk.
God stil i havnen
Havnen er fyldt med uskrevne regler og traditioner for, hvordan man opfører sig på vandet. Noget handler om sikkerhed. Andet handler om god stil. Følg disse råd, og vind respekt fra en gammel søulk.

Hjælp andre med et smil
Ser du en båd, som ser ud til at have problemer, så spørg, om du kan hjælpe. Er motoren gået i stå, er det rart at blive slæbt ind til kaj.

Respekter havnetrafikken
Hvis du er på vandet for sjov, så giv plads, når havnerundfarterne eller havnebusserne kommer forbi. Vis dine hensigter tydeligt ligesom på vejene, og vær opmærksom på ensrettede havneveje.

Husk fartbegrænsningerne
I Københavns Havns hovedløb må du sejle 6 knob eller 11 km/t, hvilket svarer til dovent løbetempo. I sideløbene og kanalerne må du sejle 4 knob eller 7 km/t. Det kan sammenlignes med hurtigt gåtempo.

Fang skraldet – også de andres
Husk, at det blæser ved vandet, og at skraldet derfor nemt flyver over bord eller i vandet. Fisk skraldet op, hvis du kan, og smid det i den nærmeste skraldespand.


Lær at binde et knob, så du kan fortøje din båd
Kan du binde et pælestik (1), et dobbelt-halvstik (2) eller et rundtørn med dobbelt halvstik (3), så kan du binde alt. ”If you can’t tie knots, tie lots”.

Spørg de erfarne
Der er ikke noget, en gammel søulk elsker mere end at få lov til at dele ud af sin erfaring. Måske risikerer du at få en god historie om “dengang han lå i Biscayen, og kokken kom farende…”

Hilsepligt
Passerer du en anden båd, er det altid god stil lige at lette på hatten eller give et nik til hilsen.

Tag hensyn til naboer ved kajen
Mange steder i de nye boligområder bor folk lige ned til vandet. Det er hyggeligt at sejle forbi folks vinduer, og folk synes, det er spændende, at du kommer forbi. Men når du øver dig på støjguitar, så husk, at folk skal i seng på et tidspunkt.
Illustrationer
Sivellink