Celebration of Darkness

Celebration of Darkness

Stor lysinstallation oplyste den mørke havnefront hele februar som en del af Copenhagen Light Festival.

Copenhagen Light Festival blændede op for lyskunst hele februar 2018. Lysinstallationerne iscenesatte både havnen, gaderne og bygningerne i vintermørket.

En af lysinstallationerne var det dynamiske værk ”Celebration of Darkness”. Værket skiftede farve og komposition i takt med den musik, der akkompagnerede den.

”Celebration of Darkness” stod på det yderste hjørne af Krøyers Plads fra den 2. februar til og med den 25. februar. Den lyste fra klokken 17 til 21 på hverdage og til klokken 22 på fredage og lørdage.

Det var muligt at opleve værket helt tæt på, men der var også flot udsyn fra Inderhavnsbroen, Havnegade og Skuespilhuset. Mange valgte også at se værket fra vandsiden på de kanalrundfarter, som lysfestivalen havde arrangeret.

”Celebration of Darkness” var et samarbejde mellem Copenhagen Light Festival og Kulturhavn365.

STED Krøyers Plads, 1401 København K
TIDSPUNKT 2/2 – 25/2 2018
ARRANGØR Jesper Kongshaug, Copenhagen Light Festival og Kulturhavn365
FOTOCREDIT Andreas Raun Arneberg
LÆS MERE Celebration of Darkness

Flere artikler