
Frøken Frika og Fabuløse Frede
Frøken Frika og Fabuløse Frede
Børneteater med fantastiske fortællinger i Syd- og Inderhavnen.
Den 8. og 9. juli 2016 fremførte Frøken Frika og Fabuløse Frede to forestillinger. Den 8. var det i Sydhavnen, og den 9. var det på Søren Kierkegaards Plads ved Den Sorte Diamant.
Begge forestillinger blev afholdt med havnen som bagtæppe.
På denne måde blev autenticiteten til fortællingerne om havet givet helt af sig selv. Fortællingerne fortolkede Rudyard Kiplings fabel om, hvorfor hvalen kun spiser plankton, Carl Quist Møllers historie om Elefanten og Slangen samt Jules Vernes “En verdensomsejling under havet”. Lydbilledet kom fra en grammofon, som spillede stemningsfyldte toner fra “Le grand Bleu”.
Det var ikke kun børnefamilier, der blev fanget af de farverige og fabelagtige Frika og Frede. Turister og andre, som kom ind med havnebussen, blev også betaget af de fantastiske fortællinger.
Arrangementet i 2016 var støttet af Kulturhavn365.
STED | Støberigade 1, 2450 København SV og Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K |
TIDSPUNKT | 8/7 og 9/7 2016 |
ARRANGØR | Teater Sammensurium |
FOTOCREDIT | Teater Sammensurium |
LÆS MERE |