
Salsa ved vandet
Salsa ved vandet
Salsaundervisning og hygge med havudsigt.
Denne julidag bød på solskin i København. Sammen med den friske brise fra kanalen var der i den grad lagt op til dans.
“Salsa ved vandet” var et socialt initiativ, som tilbød gratis danseundervisning, live musik og hygge med udsigt over vandet. Der blev inviteret op til dans både for børn, nybegyndere og øvede.
Arrangørerne ønskede at bygge bro og fremme mangfoldigheden gennem dansen. Alle, der kom forbi “knasten”, var velkomne til at tage del i glæderne.
Den cubanske koreograf Dainerys Garcia og tre dansere stod for undervisningen, hvorefter der var fri dans og børnerytmik. Det var således en dag i øjenhøjde for alle størrelser.
Hvis man blev sulten undervejs, kunne man nyde godt af mad og drikke fra Restaurant Cubanito.
Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.
STED | Knasten på Havnegade 16, 1058 København K |
TIDSPUNKT | 9/7 2016 |
ARRANGØR | Yasmin Kierkegaard Dinesen og Dainerys Garcia |
FOTOCREDIT | Salsa ved vandet |
LÆS MERE |