
Havneskatteløb
Havneskatteløb
Skattejagt rundt til havnens afkroge og finurligheder.
Running Copenhagen inviterede til en anderledes skattejagt, hvor deltagerne skulle løbe havnen tynd. Ruten gik rundt til hemmelige hjørner af havnen, som rummer mindre kendte bølger, bøjer og broer.
Deltagerne skulle møde op klokken 11 hos Kayak Bar under Knippelsbro. Her fik de udleveret et bykort samt en liste med poster og udfordringer, som de skulle finde og løse. Herefter skulle deltagerne løbe ud til de forskellige poster og tage billeder af dem. Det krævede både kreativitet og snuhed at løse de drilske udfordringer.
Da deltagerne vendte tilbage efter en times løb, blev deres billeder vekslet til lodder. De poster, der lå længst væk, gav flere lodder end poster lige rundt om hjørnet. Desuden var der være ekstra lodder at score, hvis man tog det bedste eller sjoveste billede under dagens løb.
Der var kort sagt lagt op til at nyde det blå København på en ny måde. Ifølge arrangørerne er det netop havnemiljøet, der gør København smuk, levende og åben.
Med den nye Havnering og Københavns mange nye broer er miljøet omkring havnen blevet Københavns nye fritids- og transportåre.
Lena Andersson / Running Copenhagen
Havnen blev med andre ord fejret denne aktive og underholdende lørdag. Havneskatteløbet var støttet af Kulturhavn365.
STED | Kayak Bar, Børskaj 12, 1221 København K (mødested) |
TIDSPUNKT | 25/2 2017 kl. 11-13.30 |
ARRANGØR | Running Copenhagen |
FOTOCREDIT | Running Copenhagen |
LÆS MERE | Running Copenhagen |