Døren

Døren

Videokunstværk gemt bag en gul hoveddør.

Inde bag en gul københavnerhoveddør på kajen udspillede sig et videokunstværk, som kom til syne gennem dørspionen.

Videon kunne ses, som stod du i din entré derhjemme og kiggede igennem dørspionen. Ved siden af døren stod en dørtelefon, som tilføjede værket en lydmæssig dimension.

Inspirationen til værket kom fra fem tilfældigt udvalgte sætninger fra fem tilfældigt udvalgte bøger på et af Københavns biblioteker. Værkets kerne var dermed en bearbejdet essens af det at bo i København.

Åbningsaftenen lå samme dag som Kulturnatten. Her bevægede gæsteartisten Kenya Foss Parsons sig mellem de mange mennesker, der besøgte Copenhagen Street Food. Menneskemængden blev oplyst af lyskæder, tønder med ild i og en lysende sky, Kenya Foss Parsons bar rundt på.

Musikken satte i spil, og et hav af mennesker tog deres mobiltelefoner og kameraer op og blitzede løs. Ved liveperformancen blev der desuden spejlet elementer fra videoen i det åbne rum.

Installationen havde døgnåbent i 14 dage og var støttet af Kulturhavn365.

STED Papirøen, 1436 København K
TIDSPUNKT 9/10 – 22/10 2015
ARRANGØR Blanche Productions ved Lizette Bryrup og Kunstgruppen 1:1
FOTOCREDIT Lizette Bryrup
LÆS MERE Blanche Productions

Flere artikler