
Undervandsdrone i havnen
Undervandsdrone i havnen
En drone undersøgte vandet ved Skuespilhuset.
Har du nogensinde undret dig over, hvad der gemmer sig på bunden af Københavns Havn? En vinterkold dag i marts kunne københavnerne få svaret på det spørgsmål. Arkitekterne Tim Torp Hansen og Marshall Blecher søsatte nemlig en undervandsdrone, som gik på opdagelse i havnevandets dyb.
Deltagerne fik en kort 15-minutters oplæring i at bruge dronen, hvorefter deres undervandseventyr blev projekteret op på en skærm.
Undervandsdronen udforskede især de stenrev, som Københavns Kommune placerede ved Skuespilhuset tilbage i 2017.
Deltagerne blev forbundet med havnen på en ny måde. De blev især overraskede over mængden af liv under overfladen.
Marshall Blecher / Arkitekt
Marts måned var en kold omgang, hvilket bevirkede, at arrangementet blev ramt af en snestorm. Som arrangørerne fortæller, reducerede de dårlige vejrforhold antallet af deltagere. Dem, der mødte op, fik sig imidlertid en oplevelse ud over det sædvanlige.
Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.
STED | Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K |
TIDSPUNKT | 29/3 2018 kl. 11-16 |
ARRANGØR | Tim Torp Hansen og Marshall Blecher |
FOTOCREDIT | Marshall Blecher |
LÆS MERE |