Trypical Cumbia

Trypical Cumbia

Latinamerikansk dans og musik på Papirøen.

Bandet Trypical Cumbia holdt en sommeraften i solens nedgang koncert ved kajen på Papirøen. Her gav de publikum en oplevelse med musik og dans i nye og anderledes rammer.

Bandmedlemmerne med nationaliteter fra lande som Chile, Colombia og England repræsenterede et bredt kulturelt spektrum og bidrog med en intens og inddragende musikalsk oplevelse.

De skabte liv på havnen og gav et frisk pust af latinamerikanske rytmer og kultur. Arrangementet tiltrak en masse mennesker, som blev præsenteret for havnen som et nyt og anderledes byrum med alternative muligheder.

Der var plads til både børnefamilier, unge og ældre, som var klar på at lytte eller tage en svingom til Trypical Cumbias indbydende latinamerikanske rytmer.

Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.

STED Papirøen, 1436 København K
TIDSPUNKT 18/7 2015
ARRANGØR Trypical Cumbia
FOTOCREDIT Trypical Cumbia
LÆS MERE Facebook

Flere artikler