
Tømmergravens historie i billeder
Tømmergravens historie i billeder
Retrospektiv fotoudstilling i Sydhavnen.
Husbådforeningen Skibbroen har i 32 år ligget i Tømmergraven i Sydhavnen. I februar 2018 viste de en udendørs retrospektiv fotoudstilling på havnekajen. Udstillingen kunne opleves til og med den 30. april.
Den lokalhistoriske udstilling var placeret langs den nye havnepromenade foran husbådene. Billederne afspejlede begivenheder, arbejdsliv og dagligdag samme sted gennem de seneste 100 år.
Ideen med udstillingen var at sætte billeder på de liv, der tidligere har været i netop dette område.
Henrik Pauls / Husbådforeningen Skibbroen
Publikum kunne derfor supplere deres gåtur langs havnefronten med lidt historie om området fortalt med lokale billeder gennem tiden. Det var en anledning til at sammenligne nutid og fortid og få en fornemmelsen af, hvilke forandringer denne del af Sydhavnen har undergået. Billederne formidlede hermed et møde mellem nye og gamle brugere af havnen.
Udstillingen var støttet af Kulturhavn365.
STED | Skibbroen, 2450 København SV |
TIDSPUNKT | 24/2 – 30/4 2018 |
ARRANGØR | Husbådforeningen Skibbroen |
FOTOCREDIT | Ukendt |
LÆS MERE | Husbådforeningen Skibbroen |