Tangsanketur

Tangsanketur

Unge sprang ud i at sanke og spise havets grøntsager.

Det grønne ungeprojekt GRO SELV stræber efter at skabe og udvikle små og større grønne projekter, der understøtter et godt hverdagsliv.

Samme dag som Kulturnatten 2017 inviterede GRO SELV på tangsanketur i Københavns Havn. Her indsamlede de tang, som senere blev tilberedt og nydt ved middagsbordet.

Tang er en glemt ressource, som har haft en stor rolle i udviklingen af menneskets hjerne. Alle tangarter har nemlig et højt indhold af mange gode vitaminer, mineraler, omega-3 og kostfibre. Tang er en sand sundhedsbombe og endda lige inden for vores rækkevidde.

Ved denne workshop blev der sat fokus på tang som en lokal og bæredygtig fødevareressource samt dets potentiale som næringsrig ingrediens i madlavningen.

Arrangementet var åbent for alle, men henvendte sig særligt til unge, der var interesserede i prøve at sanke og spise tang.

Tangsanketuren var støttet af Kulturhavn365.

STED Johan Borups Højskole, Frederiksholm Kanal 24, 1220 København K (mødested)
TIDSPUNKT 13/10 2017 kl. 10.30-20.30
ARRANGØR GRO SELV
FOTOCREDIT Robin Iborn og Martha Nørgaard
LÆS MERE GRO SELV

Flere artikler