
Solnedgangskoncert
Solnedgangskoncert
Koncert med Østerbro Pigekor på kajkanten i Sydhavnen.
Den stemningsfulde koncert fandt sted i sydhavnsområdet Teglholmen. Her hyldede Østerbro Pigekor og sangunderviser Christina Falk Nielsen havet og det havneliv, der er ved at opstå i Sydhavnen.
Havnen skabte en utroligt flot og stemningsfuld ramme for arrangementet, hvilket også blev understreget af publikum. Rummet er spændende at arbejde med trods åbenlyse udfordringer.
Christina Falk Nielsen / Arrangør
Koncerten udspillede sig i skumringen mellem solnedgangen og det tiltagende mørke. Pigekoret sang helt ud til kajkanten, så havet bag scenen blev kulisse og en aktiv medspiller. I faklernes skær mærkede publikum hermed de følelser, havet kan give.
Programmet bød på såvel klassisk som rytmisk musik.
Koncerten var støttet af Kulturhavn365.
STED | Støberigade 1, 2450 København SV |
TIDSPUNKT | 8/6 2017 |
ARRANGØR | Christina Falk Nielsen |
FOTOCREDIT | Lisbeth Johansen |
LÆS MERE | Østerbro Pigekor |