
Skibenes Stemmer
Skibenes Stemmer: Sange fra Brandsø
En musikalsk fortolkning af skibenes fortællinger.
Projektet “Skibenes Stemmer” formidler skibes historie og stemning gennem musikalske og visuelle iscenesættelser. Den 21. april 2017 var det færgen Brandsø, der blev til et kunstværk. I marts 2018 stod skibet Zenobia for tur. Som arrangørerne fortæller:
I havnen ligger mange skibe, som rummer historier om udlængsel og eventyr, sejre og nederlag. Og en livsførelse, som mange indimellem drømmer om.
Jeppe Lajer / Skibenes Stemmer
Ved arrangementet i 2017 gav Pato Siebenhaar (vokal) og Simon Dokkedal (DJ) en musikalsk fortolkning af skibenes stemmer. Publikum kunne opleve dem fra kajen i Christianshavns Kanal ved Bodenhoffs Plads tæt på Trangravsbroen, eller hvis de kom sejlende forbi. Trods regn og kulde var det en flot oplevelse i havnen.
Arrangementet var søsat af Lizette Bryrup (visuals), Stine Tange (iscenesættelse) og Jeppe Lajer (fortælling) med støtte fra Kulturhavn365.
STED | Bodenhoffs Plads / Overgaden Neden Vandet (vist her) 106, 1430 København K, Islands Brygge 32D, 2300 København S |
TIDSPUNKT | 21/4 2017 og 29/3 2018 |
ARRANGØR | Jeppe Lajer, Stine Tange og Lizette Bryrup |
FOTOCREDIT | Lizette Bryrup |
LÆS MERE |