Embrace Your Fears

Embrace Your Fears

Kortfilmprojektion på husgavl ved Trangravsbroen.

Igen i år flyttede kortfilmfestivalen 60Seconds film ud af biografmørket og viste dem i byrummet. Festivaljuryen udvalgte de 10 bedste film ud af de i alt 140, som festivalen modtog fra hele verden. Alle filmene forholdt sig til årets tema: “Embrace Your Fears”.

I en hel uge kunne københavnerne se de udvalgte film på metroperroner og husgavle. Et af stederne var en husgavl på Christianshavn ved Trangravsbroen. Det trafikerede område var helt perfekt, da man kunne se projektionen langt væk fra. Mange kunne derfor opleve filmene på turen over Inderhavnsbroen.

Festivalarrangørerne håber på at gentage succesen i andre havneområder såsom Sydhavnen, Nordhavn, Refshaleøen eller Svanemøllen. Som de siger:

null
Områderne har delvist en råhed, som er intakt fra industrielle tider. Denne råhed udgør en vigtig del af byens visuelle identitet og selvforståelse.

Ada Ortega Camara / 60Seconds

Kortfilmprojektionen var støttet af Kulturhavn365.

STED Prinsessegade 95, 1422 København K
TIDSPUNKT 20/2 – 26/2 2017 kl. 17.30-01
ARRANGØR 60Seconds
FOTOCREDIT 60Seconds
LÆS MERE 60Seconds

Flere artikler