Den manglende båd

Den manglende båd

Kunstinstallation ved Sluseholmen.

Denne kunstinstallation var ment som en underfundig overraskelse for forbipasserende ved Sluseholmen.

Ved Sluseholmen ligger en række husbåde, heriblandt gamle færger. En af dem hedder “Jamais Pense” og blev på dette tidspunkt i 2016 slæbt væk for at blive renoveret.

Den tomme plads var meget synlig og udgjorde et hul i den kontinuerlige strøm af husbåde langs kajen. Derfor fyldte kunstneren Max Kim Tobiasen hullet ud med en installation. Værket markerede den manglende båd, så man kunne fornemme dens omrids.

Det vakte en del forundring, men også interesse og smil blandt områdets beboere og forbipasserende.

Kunstværket var støttet af Kulturhavn365.

STED Sluseholmen, 2450 København SV
TIDSPUNKT 8/1 – 9/3 2016
ARRANGØR Max Kim Tobiasen, Illutron
FOTOCREDIT Ukendt
LÆS MERE Illutron

Flere artikler