CPH-Ø1

CPH-Ø1

Flydende ø-park med fokus på bæredygtighed.

I september 2017 fik København en ny ø, som blev indviet i Sluseløbet. Projektet hedder “Ø KBH” og er en flydende ø-park, der hviler på en stålkonstruktion fyldt med genbrugsplastikflasker.

Formålet er at sætte spotlight på bæredygtige, klimavenlige og fleksible løsninger på befolkningstilvæksten i havnebyer som København.

Da øen blev indviet den 3. september 2017, kunne besøgende slappe af, tænde op i grillen og drikke nogle øl i skyggen af lindetræet på øens midte.

Havde man en kajak eller båd, kunne man lægge til ved øen og hoppe på land. Alternativt var det muligt at blive fragtet til øen fra den gangbro, der forbinder Ved Stigbordene med Ved Slusen. Det var desuden muligt at købe øl og grillede snacks.

Planen er, at øen skal flytte til andre steder i havnen. Som Magnus Maarbjerg fra Fokstrot siger:

null
Vand er på mange måder sindssygt fleksibelt. Man kan bygge noget, som kan være der midlertidigt, og så er det ret nemt at flytte til et andet sted. Der er et kæmpestort potentiale i det.

Magnus Maarbjerg / Fokstrot

De har også andre mobile steder i støbeskeen, herunder en flydende sauna-ø, en flydende muslingefarm og en ”sail-in-cafe”.

CPH-Ø1 er støttet af Kulturhavn365.

STED Sluseløbet, 2300 København S
TIDSPUNKT 3/9 2017 kl. 12-20
ARRANGØR Marshall Blecher og Fokstrot
FOTOCREDIT Airflix
LÆS MERE Copenhagen Islands

Flere artikler