Kategori: TJEKKET AF MORTEN

Ulla Tofte fra M/S Museet for Søfart
Ulla Tofte fra M/S Museet for Søfart

Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, vi kan se lyse

Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart og en af de kulturledere, der har uddelt midler fra Kulturhavn365’s havnekulturpulje. Hun har især prioriteret havneprojekter, der tager livtag med det, en havn er.

Museumsdirektør: Vi skal tænde en elektrisk pære, vi kan se lyse

Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart og en af de kulturledere, der har uddelt midler fra Kulturhavn365’s havnekulturpulje. Hun har især prioriteret havneprojekter, der tager livtag med det, en havn er.

Hvad er havnekultur for dig?

Det er noget, som tager udgangspunkt i havnens DNA, hvilket man kan fortolke vidt. Det kan være den historiske havn. Havnen som rekreativt område eller erhvervssted i byen. Eller havnen i fremtiden. Det kan også være i en mere overført betydning: Havnen som stedet, vi kommer til og tager fra. Hvor vi længes og mødes. Der er masser af muligheder, men det rigtige projekt forholder sig til havnen som kulturhistorisk fænomen.

Hvad lagde du vægt på i din udvælgelse af projekter?

Udover havnens DNA var det helt klart også den geografiske spredning. Det hele skal ikke ligge inde omkring Slotsholmen eller på Ofelia Plads i august måned, hvor der er masser af ting i forvejen. Man skal helst føle, at der med disse midler bliver tændt en elektrisk pære, og man kan se den lyse. Vi skal ikke tænde elektrisk pære nummer 500, som vi ikke kan se lyse, fordi der er så meget andet i forvejen.

M/S Museet for Søfart i Helsingør
Søfartsmuseet fra 2013 ligger under jorden for at bevare udsynet til Kronborg Slot. Museet er omkranset af en gammel tørdok fra 1892, hvilket underbygger den maritime atmosfære. Bjarne Ingels Group (BIG) har tegnet det komplicerede bygningsværk.

Hvilken type projekter kan man realisere for 25.000 kroner?

Det kræver, at man virkelig er skarp på at sige: ”Dette har noget energi, og det vil vi gerne støtte. Vi vil også gerne støtte det anden gang, fordi vi kan se, at det har et vækstpotentiale, og at det bliver medskabt af andre.” For 25.000 får du ikke et stort kulturevent, som er produceret professionelt. Der har været en diskrepans mellem, hvem man ønskede skulle engagere sig, og hvem der løber efter 25.000.

Hvad egner havnen sig til om vinteren?

Det har været Kulturhavn365-projektets ønske at bruge havnen i de døde områder og finde ud af, hvad vi kan bruge havnen til om vinteren. Det modarbejdes af, at havnen er ret uegnet til det meste om vinteren andet end at sidde i et saunabad. En helt overraskende succes har været Kayak Republics Santa Lucia-optog. Styrken er, at det er utroligt inkluderende. Det tager udgangspunkt i en medskabelse af eventet. Dette medejerskab er alt for fedt. Når det fungerer, kan det dybest set være nok så koldt. Folk kommer alligevel.

null

Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fra starten insisterede mere på samskabelse. Det er det, som får tingene til at vokse, selvom man kun har 25.000.

Ulla Tofte / M/S Museet for Søfart

Hvad vil du gøre anderledes en anden gang?

Det er alt for diffust at sige, at vi gerne vil skabe liv på havnen. For mange går galt i byen og bruger kræfter på at lave en ansøgning. Søgekriterierne og målene med puljen skal være sindssygt klare fra start. Så er det også nemmere at gå til ansøgerne og sige: ”Du falder udenfor.” Eller håndplukke nogle og sige: ”Det er lige det, vi har drømt om.”

Havneferier
Havnen har fyldt meget i Ulla Toftes barndom. ”Når vi var på ferie, skulle vi altid hen til en havn. Hele min barndom handler på en måde om at gå rundt på en mole,” fortæller hun.

Hvordan kan man videreføre Kulturhavn365’s arbejde?

Mange aktører har fået øjnene op for havnen. Det er fordelen ved, at der har været så mange aktører indover. Deri ligger en form for videreførelse. Nogle projekter overlever. Måske er der også borgere, der betragter havnen som en kulturscene, hvor man kan forvente, at der sker noget.

Er der fællestræk mellem Helsingør Havn og Københavns Havn?

Helsingør Havn er der, hvor Københavns Havn var for 10 år siden. Der er en erkendelse af, at værftet ikke genåbner, og arbejdspladser ikke kommer tilbage i traditionel forstand. Vi skal noget andet med denne havn. Den skal være et rekreativt sted. Vi skal finde ud af, hvordan vi gør, og hvilke aktører der er. Vi har meldt os på banen som en primæraktør, men der kan være mange andre. Der har København indfaset sin brug af havnen og åbnet op for en masse aktører.

null

For få år siden dominerede Helsingør Skibsværft hele området. Vores rolle bliver fremadrettet at tage ejerskab over den kulturhavn, vi er en del af. Få havn, by og internationale gæster til at smelte sammen igen.

Ulla Tofte  / M/S Museet for Søfart

Søfartsnationen Danmark
M/S Museet for Søfart byder på særudstillinger, der fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg

ULLA TOFTE
Ulla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart i Helsingør. Fra 1999-2015 stod hun i spidsen for kulturfestivalen Golden Days. Hun sidder desuden i en række bestyrelser. Ulla har bidraget til at forme havnekulturens udvikling som en del af Kulturhavn365’s puljeudvalg.

Udvalgte interviews

Synkronsvømning i Sydhavnen

GivRum hoppede i havnen i september: Vi skal fejre det rene havnevand

City Link Festival har tidligere sat spot på byudviklingen i byer som Hamborg og Edinburgh. I september 2017 stod Københavns Sydhavn for tur med GivRum som afsender. Med støtte fra Kulturhavn365 satte de synkronsvømning, byvandring, tømmerflådeperformance og lydløst diskotek på plakaten. Britiske Carol Hayes og brasilianske Luiza Scalco fra GivRum fortæller her om deres møde med Sydhavnens vand og vejr.

GivRum hoppede i havnen i september: Vi skal fejre det rene havnevand

City Link Festival har tidligere sat spot på byudviklingen i byer som Hamborg og Edinburgh. I september 2017 stod Københavns Sydhavn for tur med GivRum som afsender. Med støtte fra Kulturhavn365 satte de synkronsvømning, byvandring, tømmerflådeperformance og lydløst diskotek på plakaten. Britiske Carol Hayes og brasilianske Luiza Scalco fra GivRum fortæller her om deres møde med Sydhavnens vand og vejr.

Hvad fascinerer jer ved Sydhavnen?

CAROL: Der er de åbne vandområder, men også mere afskærmede rum, der lægger op til intime performances. Sydhavnen er i hastig udvikling. Der bliver bygget, hvor end du kaster blikket. Det er samtidig et område, der rummer to dele: det gamle og det nye. Skellet mellem de to halvdele er ret stort. Både fysisk, socialt og økonomisk. Årets festivaltema var at bygge broer: mellem de to områder, mellem beboerne i Sydhavnen og mellem Sydhavnen og København.

LUIZA: Vores events udspillede sig steder, som selv københavnere ikke kendte til. Vi fik interessant feedback fra folk, der havde en oplevelse med at udforske byen, inklusive lokale fra Sydhavnen.

null

Vi havde en del events i havnen, fordi København har en masse blå rum og interessant havneudvikling.

Luiza Scalco / Givrum

The Underwater Ballroom
En flok friske vandhunde brugte en time på at lære en danserutine på land. Herefter hoppede de i Teglværkshavnens efterårskolde vand og dansede til tonerne af strygekvartetten Halvcirkel.

The Underwater Ballroom
En flok friske vandhunde brugte en time på at lære en danserutine på land. Herefter hoppede de i Teglværkshavnens efterårskolde vand og dansede til tonerne af strygekvartetten Halvcirkel.

Mødte I udfordringer undervejs?

CAROL: Det var en udfordring at få folk til Sydhavnen, særligt i slutningen af september. Det hjalp at inkludere disse events i en større festival. Dermed blev folk motiverede til at tilbringe en hel dag i Sydhavnen.

LUIZA: Det er altid svært at trække folk udenfor og få dem til at interagere med omgivelserne og vandet. Vi tog chancen, hvilket er den eneste mulighed, når du vil lave udendørs arrangementer i København. Danmark er ikke kendt for sit gode vejr. Vi omfavnede det faktum og havde det sjovt med det. Vi kan ikke blive indenfor hele året.

null

Selvom det var gråvejr, var folk stadig interesserede og eventyrlystne nok til at tage til Sydhavnen og se, hvad der skete.

Carol Hayes / GivRum

Hvad ville I gøre anderledes, hvis I skulle gøre det igen?

CAROL: I fremtiden kunne vi have gavn af flere lokale forbindelser til havnespecifikke organisationer. Eksempelvis roklubber. Det kunne styrke den lokale fortælling yderligere.

Hvordan tager I konceptet videre herfra?

LUIZA: Det var vigtigt, at vi kunne eksperimentere med en prototype på en ide. Nu kan vi tale om at føre projekterne videre, fordi vi kan vise, at det faktisk kan lade sig gøre. Vi fundraiser blandt andet til ”The Underwater Ballroom”, som vi gerne vil rykke til andre nordiske byer. København er ikke den eneste by med dette fantastiske, rene havnevand. Det findes også i Helsinki, Stockholm og dele af Oslo.

CAROL: Film- og billeddokumentationen af disse events gør det så meget lettere at skrive disse ansøgninger. Vi kan helt simpelt vise, hvordan det fungerede, og at alle var glade og havde det sjovt.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg

GIVRUM
GivRum har siden 2010 pustet liv i tomme bygninger og offentlige byrum over hele landet. I 2017 afviklede de byudviklingsfestivalen City Link i København. GivRum har også fået støtte af Kulturhavn365 til at lave saunagus for Sydhavnens beboere. Læs mere om GivRums arbejde her.

Flere interviews

Maj Dørup: Vandet forener eventyr og magi

En kold vinteraften smeltede fortællingen om Den Lille Havfrue sammen med Københavns historie. Deltagerne steg ombord på en kanalbåd og lyttede til en nyfortolkning af den ikoniske historie fra 1837. Samtidig blev de fodret med havnens visuelle indtryk. Kunstneren Maj Dørup knoklede flere måneder for at stable oplevelsen på benene i samarbejde med større fisk i havnen.

Maj Dørup: Vandet forener eventyr og magi

En kold vinteraften smeltede fortællingen om Den Lille Havfrue sammen med Københavns historie. Deltagerne steg ombord på en kanalbåd og lyttede til en nyfortolkning af den ikoniske historie fra 1837. Samtidig blev de fodret med havnens visuelle indtryk. Kunstneren Maj Dørup knoklede flere måneder for at stable oplevelsen på benene i samarbejde med større fisk i havnen.

Hvordan har du forberedt din poetiske kanalrundfart?

Der har været mange forskellige aktører i spil for at få det til at lade sig gøre. Vi har haft bådfirmaet Strömma, som har kastet sig ud i samarbejdet med os. En lydtekniker, lydmixer og flere skuespillere har lavet et kæmpestort stykke arbejde. Enkelte har siddet med markedsføring, og endnu flere har hjulpet til.

Hvad er det særlige ved denne kanalrundfart?

Det er meningen, at det skal være en teateroplevelse mere end en kanalrundfart. Den kan selvfølgelig også vise København og havnen på en anden måde i tusmørkelyset. Noget af det, jeg elsker mest på denne tur, er faktisk lyset. Havnen er meget eventyrlig og poetisk. Det er specielt at opleve det blå, poetiske lys med de fine gadelygter fra bådens side. Det giver noget specielt sammen med den eventyrlige musik og stemning.
null

Vandet er symbol på følelserne og alt det, vi ikke kan se under vandets overflade. Det er mystisk og dragende på en eller anden måde.

Maj Dørup / Kunstner

Hvad har støtten fra Kulturhavn365 betydet for dig?

Uden støtten havde jeg ikke brugt de sidste tre måneder på at lave det mere eller mindre fuld tid. Det har åbnet nogle døre. Jeg har kunnet komme med en håndfuld penge og sige: ”Jeg har nogle tusinde. Vil du være med til at producere det?” Det kan godt være, det er mindre, end folk normalt får. Men den symbolske værdi er meget stor. Det er noget andet end at bede folk om at gøre ting gratis.

Den Lille Havfrue og Tidevandet
I februar 2018 stævnede en kanalbåd ud fra Nyhavn med et unikt hørespil ombord. Kunstneren Maj Dørup brugte nemlig havnen som scene til en genfortælling af H. C. Andersens historie om Den Lille Havfrue.

Hvad har du brugt pengene på?

Der har været mange udgifter til honorarer og materialer. Jeg har også brugt penge på at leje lydstudie og stille en underskudsgaranti til Strömma. Vi betaler en del penge til bådene for at køre det. De har også personale, så de har en del udgifter forbundet med at drive bådene.

Hvad skal du bruge denne generalprøve til?

Vi skal lave en masse markedsføring, så vi kan få solgt mange billetter til næste tur. Forhåbentlig kan det blive et permanent tilbud i Københavns Havn. Vi vil gerne have nogle potentielle samarbejdspartnere med ned og opleve det, så de kan få lyst til at samarbejde med mig og det gode team fremadrettet. Jeg vil gerne i kontakt med kommuner og virksomheder, som kunne tænke sig at prøve turen i deres regi. Vi kommer også til at lave en engelsk version, som er mere rettet mod turister og engelsktalende beboere i København.

Poetisk kanaltur i havnen
Maj Dørup fra HistoricFictions har skabt et nyt hørespil om Den Lille Havfrue, som udspiller sig ombord på Københavns kanalbåde. Vi var med på den allerførste tur. Hør deltagernes og arrangørens reaktioner.

FOTOCREDIT
Lisbeth Johansen

MAJ DØRUP
Maj Dørup er selvstændig kunstner. Hendes projekter sætter fokus på bæredygtige og sociale temaer. Hun udbyder også workshops for børn og voksne. Hørespillet om Den Lille Havfrue er første skud på stammen i en hel række af hørespil under titlen ”HistoricFictions”. Læs mere om Majs projekter her.

Flere interviews

Lisbeth van Deurs og Stine Sørensen fra Det Mobile Akademi
Lisbeth van Deurs og Stine Sørensen fra Det Mobile Akademi

Det Mobile Akademi tegner sig vej gennem havnen

Det Mobile Akademi har fået støtte til at mikse traditionel byvandring med tegnekursus langs Københavns Havn. Vi møder billedkunstner Lisbeth van Deurs og kunsthistoriker Stine Sørensen for at høre, hvorfor de har valgt at invitere københavnerne på kreativ havnevandring.

Det Mobile Akademi tegner sig vej gennem havnen

Det Mobile Akademi har fået støtte til at mikse traditionel byvandring med tegnekursus langs Københavns Havn. Vi møder billedkunstner Lisbeth van Deurs og kunsthistoriker Stine Sørensen for at høre, hvorfor de har valgt at invitere københavnerne på kreativ havnevandring.

Hvad kan man opleve på havnevandringen?

STINE: Vi mødes med de tilmeldte på Christianshavns Torv, og så går vi en tur til nogle udvalgte steder langs havnen. Vi skal også en tur ud med havnebåden, hvor vi tegner fra dækket. Forhåbentlig skinner solen, så vi kan stå udenfor og lave nogle hurtige skitseøvelser.

LISBETH: Vi kommer igennem en masse forskellige tegneteknikker. Vi skal tegne blindtegning, tempotegning og detaljetegning. Vigtigt at vide er, at man ingen forudsætninger behøver. Vi tager det lidt som en leg – men en god og seriøs leg, hvor vi skruer op for at gøre noget. Når man sætter farten ned og tegner, begynder man at se nogle detaljer og noget lys, som man slet ikke opfanger, hvis man bare er på vej hurtigt på en cykel til og fra arbejde.

null

Alle folk står jo og tager selfier eller laver noget med deres mobiltelefon, så det bliver lidt eksotisk, at der rent faktisk står nogen med så ”low-tech” en ting som et tegnekul eller en blyant.

Lisbeth van Deurs  / Det Mobile Akademi

STINE: Og så handler det om, at man ikke bare skal gå og lytte til Københavns historie. I stedet skal man høre nogle enkelte fortællinger om kunstnere, der har boet her. Om små skulpturer, vi finder undervejs. Om arkitekturen og forandringer i bybilledet.

Havnemiljøet på papir
Alle var velkomne til at tage del i havnevandringen, blot man havde mod på at afprøve forskellige tegneteknikker og materialer. Formålet var at opleve et stykke af havnen gennem blyant, kul og blæk.

Hvorfor har I valgt havnen?

STINE: Havneområdet rummer jo både tætbefolkede områder, hvor der er enormt mange indtryk. Og så rummer det noget, der er næsten helt øde og ubefolket. Så vi kan komme mange steder i stemning og i udtryk. Desuden er vand en fantastisk ting, der kan være svær at fange med blyant og kan have en effekt på selve tegneprocessen.

LISBETH: Det er også en mulighed for at komme til noget mere lokal kultur og føle, at man får lidt ejerskab af denne havn. At der også er noget småt i den store turistindustri.

Foto: Nina Vindum Rasmussen

Byvandring med et tvist
Kunsthistoriker Stine Sørensen fra Det Mobile Akademi fortæller lokal historie, mens de fremmødte tegner omgivelserne på Refshaleøen.

Hvilke forberedelser har der været?

LISBETH: Vi har været ude at se på nogle gode steder og været på nogle af disse turistpunkter. Er man på nogle meget menneskekoncentrerede steder, vil man få noget opmærksomhed. Alle folk står jo og tager selfier eller laver noget med deres mobiltelefon, så det bliver lidt eksotisk, at der rent faktisk står nogen med så ”low-tech” en ting som et tegnekul eller en blyant.

Har I et godt råd til andre, der vil skabe kultur i havnen?

STINE: Havnen kan i sig selv afføde en masse ideer, så tag ned på havnen, og forestil jer, hvad I godt kunne tænke jer at bruge den til. Og så er Kulturhavn365 et rigtigt godt sted at komme videre med det. De kender en masse og kan ligesom binde tingene sammen. De kan få netværket op at stå og sige, hvor man skal gå hen for at få tilladelser til forskellige ting.

FOTOCREDIT
Nina Vindum Rasmussen

DET MOBILE AKADEMI
Det Mobile Akademi tilbyder kreative kurser, der er tilpasset forskellige steder og årstider. Undervisningsenheden er startet og drevet af Lisbeth van Deurs og Malthe Klangenberg, som begge er uddannede billedkunstnere. Musiker/kunsthistoriker Stine Sørensen leverer de musikalske indslag sammen med Iben Vestergaard, som er sanger fra Det Kgl. Musikkonservatorium. Læs mere om Det Mobile Akademi her.

Flere interviews

Lars Anker Angantyr og stenrev i Københavns Havn
Lars Anker Angantyr og stenrev i Københavns Havn

Havneudvikler ser under overfladen: Stenrev skaber nye oplevelser for dyr og byboere

Havbiolog og havneudvikler Lars Anker Angantyr arbejder med de fysiske forhold, der skal styrke havnens rekreative udvikling. Hans to-do-liste spænder fra opholdssteder til promenader og offentlig adgang til vandet. Han har også blikket rettet mod alt det, der foregår under den blanke overflade.

Havneudvikler ser under overfladen: Stenrev skaber nye oplevelser for dyr og byboere

Havbiolog og havneudvikler Lars Anker Angantyr arbejder med de fysiske forhold, der skal styrke havnens rekreative udvikling. Hans to-do-liste spænder fra opholdssteder til promenader og offentlig adgang til vandet. Han har også blikket rettet mod alt det, der foregår under den blanke overflade.

Hvordan arbejder du med udvikling af havnen?

I visionen ”En havn af muligheder” har vi sat retningen for, hvilken havn vi gerne vil have. Visionen handler om at skabe adgang til og fra vandet, opholdssteder, promenader og projekter som oplevelsesruten Havneringen. Nyhavn, Islands Brygge og Christianshavn har været kæmpe succeser, men vi ønsker ikke bare at lave kopier rundtomkring. Vi vil godt have, at havnen udvikler sig forskelligt. Den skal passe sammen med bydelen og de beboere, der er. Vi skal have et stort, varieret udbud af muligheder. Det er fest og gang i den på Islands Brygge, men det kan også bare være en bænk i et stille, grønt område eller sådan noget som cykelstien ned gennem det grønne område ved Nokken på Amager.

null

De lokale havne skal fastholde og være stolte af deres havns identitet. Fokus og indretningen kan have mange forskellige udtryk. Det må gerne være unikt for hver enkelt by.

Lars Anker Angantyr / Havbiolog og havneudvikler

Hvor lang tid går der, før jeres havneideer bliver til virkelighed?

Det er en lang proces, fordi det meste af udviklingen sker i samarbejde med private. Mange projekter kommer fra private entreprenører og firmaer, som udvikler enkeltelementer i havnen. Nogle kommer selv med flotte projekter. Sådan noget som Sandkaj i Nordhavn har kørt af sig selv. I andre projekter er vi i dialog og forhandling med investorerne. Det er meget forskelligt, hvor meget fokus der er på brug af havnen, og hvor offentligt/privat de ønsker det. Vi presser hele tiden på for at gøre det så offentligt tilgængeligt som muligt og med størst mulig variation og kvalitet. Vores beslutning om fri adgang til havnen er meget vigtig. Man skal ikke få lov til at lukke dele af havnen af. Alle skal kunne komme ned til havnen og nyde den.

Stenrev for dyrene
I marts 2017 byggede Københavns Kommune seks små stenrev ud af 300 ton sten til glæde for det maritime dyreliv. Der gemmer sig blandt andet snegle, rejer, krabber og fisk inde i hulerne.

Hvad er formålet med de stenrev, du har taget initiativ til?

De skal forbedre livsmulighederne for dyr og planter og dermed øge diversiteten i havnen. Derudover er det et byrumsprojekt, som skaber nye oplevelser. Både når man går på bryggen rundt om Skuespilhuset, sejler forbi i kajak, eller når man kommer med en kanaltursbåd. Tidligere var vandfladen bare flad og mørk. Stenrevene bryder bølgerne, så der kommer nogle interessante vandspejlinger og brydninger i overfladen. Det er en måde at trække biologien op gennem overfladen og sige: ”Se, hvad der er hernede.”

Hvad er der så dernede under overfladen?

Vi har jo en fantastisk vandkvalitet i Københavns Havn, som gør, at vi også får en rigtigt fin biologi. Når vandet er rent og klart, er der muligheder for, at der for eksempel kan gro ålegræs. Ålegræs er føde- og opvækstområde for en masse dyr, specielt fisk. Både ålegræs og stenrev giver høj diversitet og mange arter. Vi har over 100 arter af fisk i havnen – alt fra små kutlinger, over hornfisk og multer til torsk og makrel. Det gør også, at der nu og da ses sæler i havnen.
null

Stenrevene er et godt eksempel på noget, som både gavner biologien og bylivet.

Lars Anker Angantyr / Havbiolog og havneudvikler

Kræver det store investeringer at få en ren havn?

Det er specielt for København, at vi har dette flodagtige system med en stor gennemstrømning af havnen. Vi er begunstiget af strømforholdene, men det er også en bevidst handling, at vi vil have den rene havn. Vi har siden 1990 investeret omkring en milliard kroner i at få rent badevand. Det kan således være dyrt, men det kommer meget an på udformningen af havnen, og om den ligger i bunden af en fjord eller ud til Lillebælt.

Det kommer også an på, om der har ligget et gammelt skibsværft, så sedimentet er smaskfuldt med tungmetaller. Hvordan er samspillet med vandet udenfor? Hvis man har kloakudløbet til åen, som kommer midt ud i havnen, så er der måske lang vej igen. Men det kan lade sig gøre. Man kan lave en afskærende ledning og rense spildevandet eller lede det ud et andet sted. Det afhænger af, hvilket image man vil have i en by, og hvor meget man vil og kan investere.

Foto: Andreas Raun Arneberg

En havn af muligheder
”Vi vil godt have, at havnen udvikler sig forskelligt. Vi skal have et stort, varieret udbud af muligheder,” mener havbiolog og havneudvikler Lars Anker Angantyr.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg

LARS ANKER ANGANTYR
Lars Anker Angantyr har de sidste 10 år arbejdet med udvikling af havnen og sidder i Byens Udvikling under Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Her bidrager han til at forløse havnens rekreative potentiale og forbedre havnens biologi. Du kan læse mere på www.kk.dk/havnen, hvor du blandt andet kan finde kommunens vision og udviklingsplan for havnen.

Flere interviews

Søslag i Københavns Havn
Søslag i Københavns Havn

Nationalmuseet satte alle sejl til: Søslag med åben ild fik folk ud i silende regn

I efteråret 2017 genopliver Nationalmuseet, Tordenskioldsdage og Kulturhavn365 den gamle krigshavn anno 1717. Tordenskiold er omdrejningspunktet, og Den Sorte Diamant udgør bagtæppet. Historien suser gennem havnen med bulder, brag og lysglimt fra gamle sejlskibe. Ifølge museumsinspektør Maj Laasholdt er det et drømmeeksempel på et samarbejde, hvor alt går op i en højere enhed.

Nationalmuseet satte alle sejl til: Søslag med åben ild fik folk ud i silende regn

I efteråret 2017 genopliver Nationalmuseet, Tordenskioldsdage og Kulturhavn365 den gamle krigshavn anno 1717. Tordenskiold er omdrejningspunktet, og Den Sorte Diamant udgør bagtæppet. Historien suser gennem havnen med bulder, brag og lysglimt fra gamle sejlskibe. Ifølge museumsinspektør Maj Laasholdt er det et drømmeeksempel på et samarbejde, hvor alt går op i en højere enhed.

Hvordan opstod ideen til et søslag?

Hvis man siger Tordenskiold, kan man ikke undgå også at sige sejlskibe. Dengang sejlede man ud og gik i krig med svenskerne på vandet. Vi blev nødt til at inddrage havnen i en eller anden udstrækning. Tordenskioldsdage i Frederikshavn har gennem en årrække lavet søslag i Frederikshavn. De har en kæmpe erfaring, vi står på skuldrene af.

null

Da vi begyndte at tale om at lægge nogle skibe ned i havnen og lave søslag, tænkte jeg: Det er for crazy. Man kan da ikke lave et søslag i Københavns Havn.

Maj Laasholdt / Nationalmuseet

Hvor meget samarbejde var der undervejs?

Det var fedt at få lov til at trække vores museumserfaring og kulturformidling ud i byen og lave noget i samarbejde med kommunen. Jeg havde første møde med Kulturhavn365 i maj måned, og vi gjorde det i oktober. Der var kun et halvt års modningsproces. Der er mange mennesker, der har noget at sige i forhold til at involvere havnen. Der er havnemyndighederne, kommunen og andre instanser.

Kulturhavn365 havde hele netværket. De vidste, hvem jeg skulle lokalisere for at få landet aftaler og tilladelser. Nogle gange er det nemmere at tale med interne, som ved, hvem man skal tale med. Vi fik også pålagt af politiet, at vi skulle terrorsikre området. Det er en ny ting, som man desværre bliver nødt til at tage med i overvejelserne, når man planlægger kulturarrangementer i byrummet.

Søslag i Københavns Havn
Kajen var pakket med mennesker, da havnen blev indhyllet i røg fra skibenes kanoner. Den russiske fregat Shtandart var kronjuvelen i hele setuppet.

Hvordan oplevede du søslaget?

Man plejer at gennemgå store setups med en generalprøve. Det kunne vi ikke. Vi havde fra klokken seks til otte begge aftener. Det var der, vi kunne lukke havnen af, og der var afviserfartøjer i spil. Vi måtte sætte vores lid til de mennesker, vi samarbejdede med. Vi skulle også tage højde for, at det var skibe og levende ild, og at der var masser af strøm i havnen.

Det hele taget i betragtning er jeg imponeret over, at det gik, som det gjorde. Udfordringen fredag var, at det klokken seks begyndte at stå ned i stænger. Men vi gennemførte det, og det var meget autentisk. Sådan ville det også have set ud på Tordenskiolds tid. Jeg var nærmest helt rørt over, at der var så mange mennesker.

Det er historieformidling, når det er fedest. Man skal ikke læse alt muligt eller have en kæmpe forforståelse. Man skal gå ned i havnen, og så skal man se de store, flotte skibe. De sejlede så langsomt, samtidig med at der var vild eksplosion. Det var ballet ude på vandet.

null

Store, flotte fregatter er stærkere end tusind ord. Det er også fedt for havnen. Der ligger en masse lag af historie oven på hinanden i havnen.

Maj Laasholdt / Nationalmuseet

Kommer der et søslag i havnen igen?

Det vil jeg ikke udelukke, men det er ikke noget, man skal trække frem hvert år. Det skal være noget spektakulært, der folder sig ud en gang imellem. Man kunne også drømme om at gøre det endnu vildere med mange flere skibe over flere dage. Det kommer an på, om man kan finde en fond og andre, der synes, det er interessant at smide noget krudt efter.

Foto: Andreas Raun Arneberg

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Troels Heien, Palle Vedel

MAJ LAASHOLDT
Maj Laasholdt er museumsinspektør på Nationalmuseet. Hun har også ansvaret for publikumsaktiviteter på Tøjhusmuseet. Maj har tidligere grebet fat i vores historiske rødder i forskellige stillinger hos Arbejdermuseet og kulturfestivalen Golden Days.

Flere interviews

Jens Kvorning ved husbåde i Københavns Havn
Jens Kvorning ved husbåde i Københavns Havn

Professor i byplanlægning fortæller: Sådan blev havnen et samlingsrum for byens daglige liv

Da industrien rykker ud af havnen, opstår muligheden for at fylde de frigjorte arealer med kultur og rekreation. En havnekonkurrence i 1984 bliver en milepæl. Ifølge professor Jens Kvorning tegner vinderforslaget konturerne af Københavns Havn, som den ser ud i dag. Her fortæller han om havnens udvikling siden dengang.

Professor i byplanlægning fortæller: Sådan blev havnen et samlingsrum for byens daglige liv

Da industrien rykker ud af havnen, opstår muligheden for at fylde de frigjorte arealer med kultur og rekreation. En havnekonkurrence i 1984 bliver en milepæl. Ifølge professor Jens Kvorning tegner vinderforslaget konturerne af Københavns Havn, som den ser ud i dag. Her fortæller han om havnens udvikling siden dengang.

Havnen står som symbol på byens udvikling

De store byer, herunder København, er i gang med en omstilling. De ændrer sig fra industribyer til en ny fase, hvor serviceindustrien, kommunikationsindustrien og finansverdenen sætter dagsordenen. Havnen er en af de mest centrale scener for den omstilling. Fra slutningen af 1800-tallet op gennem de første 50 år af 1900-tallet var det havnen, der modtog industrien. Alle de store, betydelige industrier i København, for eksempel sukkerfabrikkerne, lå faktisk ud til havnen med deres mange tusinde arbejdere. Mange industrier tegnede havnen som et industrielt rum. Det er det samme industrielle rum, som nu bliver den mest synlige del af omdannelsesprocessen til en postindustriel dagsorden.

Havnekonkurrencen i 1984 spår om fremtiden

I en af kommuneplanerne i begyndelsen af 80’erne havde man et kort med nogle blå pletter. Det var alle de industriområder, der var blevet tomme. Det blev set som et problemkort. Det drejede sig om at få industrien og arbejdspladserne tilbage. I løbet af 80’erne fik man øje på, at de blå felter, hvor der før havde ligget industri, i virkeligheden var en chance for at skabe noget nyt. I 1984 udskrev man ”Havnekonkurrencen”. Det var en ret usædvanlig konkurrence, idet man meget åbent spurgte: ”Hvad skal vi gøre med havnen?”
null

Havnekonkurrencen gjorde det synligt, hvilket potentiale der lå i havneområderne. Med nyt indhold kunne man bringe København over til at være en postindustriel by.

Jens Kvorning / Professor

Foto: Andreas Raun Arneberg

Operaen på Holmen
Operahuset på Dokøen er tegnet af den danske arkitekt Henning Larsen og blev indviet i 2005. Holmen huser også en række andre kulturinstitutioner, herunder Den Danske Filmskole, Statens Teaterskole, Rytmisk Musikkonservatorium og Kunstakademiets Arkitektskole.

Vinderforslaget var udarbejdet af arkitekt og professor i bygningskunst Halldor Gunnløgsson og arkitekten Knud Fladeland Nielsen. Projektet havde en meget strategisk tænkning, idet det benyttede sig af de store kulturinstitutioner. De tænkte: Vi har en industriel havn, hvor man kun kommer, hvis man har noget at gøre. Hvis vi lægger nogle store kulturanlæg på havnefronten, vil folk komme ned og benytte sig af dem. Efterhånden vil det sprede sig, så man får integreret havnen i byens daglige liv. Samme strategi brugte man betydeligt senere i Bilbao i Spanien.

En aktiv og integreret havnefront

Alle de store kulturanlæg, der var peget på i konkurrencen, er faktisk bygget nu. Det har gjort havnefronten meget aktiv. De nye broer herude ved Holmen har gjort, at virkelig mange mennesker bevæger sig langs med havnen. Det indfrier ønsket om at gøre havnen til det nye centrale rum i byen. Man kan komme målrettet og besøge en af de store kulturinstitutioner, eller man kan bruge havnen som et stort promenaderum. Man kan være til stede i havnen og bruge den på forskellige måder. På den måde er den blevet indskrevet i byens daglige liv.

Foto: Jasper Carlberg

Inderhavnsbroen
Den 180 meter lange bro forbinder Indre By med Papirøen, Christianshavn og Holmen, hvilket gør den til en populær gang- og cykelrute. Broen bliver også kaldt Kyssebroen, fordi de bevægelige brodele ”kysser” hinanden, når skydebroen lukker.

Havnebadet Islands Brygge starter det hele

Man er tilbøjelig til altid at skælde ud på politikerne. Der er faktisk nogle eksempler på, at de forstår meget mere end så mange andre. Det er vigtigt at kreditere de københavnske politikere for, at de tog en meget imponerende beslutning om at ofre en masse penge på at rense vandet i havnen. Det er noget, vi i høj grad høster fordele af i dag. Det gjorde, at vi med det lille svømmeanlæg på Islands Brygge for alvor kunne anlægge en ny forståelse af havnen. Nu kunne man svømme i den.

Det blev en læreproces for byen i, hvordan havnen som rum kunne meget mere. Den kunne rumme mange flere slags byliv end det mere formelle, der knyttede sig til at gå i teatret. I den proces er havnen blevet integreret som et nyt, centralt rum i byen, som byens liv i høj grad samler sig om. Specielt om sommeren.

null

Havnebadet på Islands Brygge var et vigtigt nyt tilskud til, hvad havnen kunne. Pludselig var der altså nogen, der løb rundt i små badebukser midt inde i byen.

Jens Kvorning  / Professor

Foto: Jasper Carlberg

SUP i Sydhavnen
Stand Up Paddle-surfing (SUP) bliver mere og mere populært. Vandsporten kan både udøves på fladt vand og i bølger. Og så kan alle være med.

Havnen giver tilskud til mangfoldigheden

På den ene side er vi begejstrede for, at der sker så meget. Det sker også, fordi det er særdeles lukrativt, underforstået at det er relativt dyre ting, som bliver bygget. Bagsiden af udviklingen er, at København bliver dyrere og dyrere, og det bliver sværere for lav- og mellemindkomstgrupper at få råd til at bo i byen. Vi har fået løbet denne udvikling i gang. Nu er den så stærk, at den begynder at producere disse delvist uønskede ting. Den presser dem uden så mange penge ud af byen.
Vi kan se havnen som en nyetableret form for centrum. Det er i hvert fald en af vores redningsmuligheder i stedet for kun at blive behersket af meget dyre lokaler. I det store og hele er det lig med kedsomhed. Vi går ikke efter kun at komme i butikker og se en film i en 32-etagers biograf, som kan ses alle steder. Vi går efter det, der er særligt for den by, og som knytter sig til det alternative. Hvis byen ikke kan skaffe plads til de kreative funktioner, så bliver den uinteressant som turistby. Det er et spørgsmål om byens overlevelse. Derfor har vi dem herude på Holmen og på Refshaleøen. Forhåbentlig får vi dem igen ude på Papirøen. Det er jo et enormt vigtigt tilskud til Københavns mangfoldighed.

Foto: Andreas Raun Arneberg

Havnen favner bredt
Havnen kan rumme mange flere typer byliv, end de mere etablerede kulturrammer evner. Det mener professor Jens Kvorning, som i mange år har fulgt havnens udvikling tæt.

FOTOCREDIT
Andreas Raun Arneberg, Jasper Carlberg

JENS KVORNING
Jens Kvorning har været professor i byplanlægning på Kunstakademiets Arkitektskole siden 2002. Gennem en årrække har han forsket i Københavns udvikling og danske havneprojekter. Han har desuden arbejdet som konsulent for en række tegnestuer og offentlige institutioner.

Flere interviews

Maj Dørup ved Knippelsbro i Københavns Havn
Maj Dørup ved Knippelsbro i Københavns Havn

Maj Dørup bygger hvaler med skrald fra havnen

Kunstneren Maj Dørup afholdt en workshop, hvor familier kunne lære at bygge babyhvaler med hønsenet og plastikaffald. Materialerne havde Miljøkajakken fisket op fra Københavns Havn.

Maj Dørup bygger hvaler med skrald fra havnen

Kunstneren Maj Dørup afholdt en workshop, hvor familier kunne lære at bygge babyhvaler med hønsenet og plastikaffald. Materialerne havde Miljøkajakken fisket op fra Københavns Havn.

Hvordan har du fået ideen?

Jeg så et program fra Norge, hvor en sjælden hval var omkommet, fordi den havde spist så meget plastikaffald. Jeg opdagede, hvor meget plastik der faktisk er ude i havet, og det blev jeg rigtigt berørt af. Jeg fik sådan en følelse af, at “det kan simpelthen ikke passe”, og så fik jeg trang til at skabe noget, som handler om det problem. Jeg tror, kunst kan tale til vores følelser og give en sanselig oplevelse.

Vi ved alle sammen godt, at plastik ikke er godt for havet. Men at stå foran en kæmpe bunke plastik, der er fundet i Københavns Havn, kan gøre et særligt indtryk på os.

Hvordan fik du et samarbejde med Miljøkajakken?

Kulturhavn365 har sparret med mig om projektet. De anbefalede mig at tage kontakt til Miljøkajakken. Vi vil gerne det samme, nemlig minimere mængden af plastikaffald, der ligger i vandet. Vi har bare forskellige måder at gøre det på. Jeg laver en skulptur, og de laver kajakture. Ved at udstille hvalen og lave workshop med Miljøkajakkens fundne materialer får de også fokus på deres projekt. Det er en win-win-situation.

Foto: Nina Vindum Rasmussen

Plastikhval i havnen
“Jeg håber, at dette projekt kan sætte fokus på at leve i byen, mens vi tager hensyn til hele det miljø, som er rundt om os,” siger kunstneren Maj Dørup om sin plastikkunst.

Hvorfor har du valgt havnen?

Hvis man tænker ”København”, tænker man straks på alt det vand, der er. Det er noget helt særligt. Vandet er også et symbol på følelser og det emotionelle. Alt det, vi ikke kan se under overfladen, er mystisk og dragende. Som naturligt element er det fantastisk, hvordan det flyder gennem den menneskeskabte by.
null

Havnen er kombinationen af kultur og natur. Havnen er forbundet til det store hav, og det er indbegrebet af København.

Maj Dørup / Kunstner

Hvilke forberedelser har der været?

Umiddelbart tænker man: ”Jeg laver bare lige en workshop,” men i dette tilfælde har jeg skullet gøre alt fra start. Det har især krævet meget tid at finde det sted, hvor workshoppen skulle afholdes, og hvor hvalen skulle udstilles. Derudover skulle plastikken indsamles, rengøres og klargøres, og det var der også et rimeligt stort arbejde i.

Har du gode råd til andre, der vil skabe kultur i havnen?

Det er en vildt dejlig følelse at lave noget, hvor man føler, at man bidrager til noget, som er større end en selv. Det har været rigtigt fedt og inspireret mig til at lave flere ting, som har et sigte, hvor man vil gøre noget godt for en sag. Det vil jeg anbefale, at man tænker over: Hvad er det, du vil med din kunst?

Hvordan har du brugt Kulturhavn365?

Kulturhavn365 har støttet mig økonomisk og moralsk igennem det hele, og det har været fedt at mærke en oprigtig opbakning og hjælp til at få ens ide realiseret. Det er meget betydningsfuldt, at København vælger at støtte små initiativer. Ikke kun de store initiativer, men også initiativer fra enkeltpersoner, der har brug for mikrolegater.

FOTOCREDIT
Palle Vedel, Nina Vindum Rasmussen

MAJ DØRUP
Maj Dørup nyder at arbejde med tredimensionelle værker. Hun har blandt andet bygget en stor hval af hårdt plastikaffald, som er blevet udstillet på en tømmerflåde ved Kayak Bar. Hun udbyder også workshops for børn og voksne, herunder ”Byg en babyhval”-workshoppen, som Kulturhavn365 har støttet. Læs mere om Majs projekter her.

Flere interviews

Jacoba Niepoorts maleri ”Elevation: None” på metrohegnet i Nordhavn
Jacoba Niepoorts maleri ”Elevation: None” på metrohegnet i Nordhavn

Jacoba Niepoort udsmykker byrummet med gigantiske undervandsmalerier

Billedkunstner Jacoba Niepoort har malet et 35 meter langt vægmaleri på metrohegnet i Nordhavn. Det blå kunstværk forestiller en gruppe mennesker, som svømmer under vand. I baggrunden rager høje bygninger og kraner op og tilføjer en ekstra dimension til kunstværket.

Jacoba Niepoort udsmykker byrummet med gigantiske undervandsmalerier

Billedkunstner Jacoba Niepoort har malet et 35 meter langt vægmaleri på metrohegnet i Nordhavn. Det blå kunstværk forestiller en gruppe mennesker, som svømmer under vand. I baggrunden rager høje bygninger og kraner op og tilføjer en ekstra dimension til kunstværket.

Hvad handler dit værk om?

Jeg ville gerne lave noget med fokus på stigende vandstande og klimaforandring, men på en sådan måde, at det stadig var smukt og interessant at kigge på. Og måske gøre folk mere nysgerrige i stedet for bare at lave et eller andet skræmmebillede.

Hvordan er du kommet på ideen med at lave et værk under vand?

Det kom fra et maleri, jeg har lavet på Rådhuspladsen, hvor jeg viste en oversvømmet Rådhusplads. Her malede jeg bygninger af Rådhustårnet, der stak op over vandoverfladen. Vi bor i Danmark, hvor der er meget lav ”elevation”. Der er ikke meget, der skal til, for at stigende vandstande kan have en indflydelse på os. Og samtidig har vi også nogle gange disse skybrud, som også bliver et problem.
null

Jeg har brugt en masse vinterbadere, som er hoppet i havnen ved Islands Brygge. Dem har jeg fotograferet under vand og lavet deres billeder til et monokromt, blåt maleri.

Jacoba Niepoort / Kunstner

Hvorfor arbejder du med vand som tema?

Der sker noget helt andet, fordi lyset falder så anderledes, når man er under vand, og kroppen lægger sig på en helt anden måde. Og jeg elsker det figurative. Samtidig har jeg malet med en maling, som hedder ”AURO”. Det er en CO2-neutral, vandbaseret oliemaling, som kan flyde på en helt anden måde end almindelig akrylmaling. Den er dejlig, fordi man kan få nogle gennemsigtige lag. Det har været spændende at arbejde med den, fordi den kan give den dybde, som man kan få i oliemaleri. Samtidig kan man arbejde med den i denne størrelse.

Er du stødt på udfordringer undervejs?

Jeg arbejdede ude i Hedehusene i en periode, fordi jeg havde mulighed for at bruge en større væg. Der skulle det op til tredje sal med sådan en kran, der er sat op på bygningen. Det syntes jeg selv var lidt udfordrende og uhyggeligt. Men det hele gik rigtigt fint.

Maleprocessen
Jacoba Niepoort har først grundet krydsfinerpladerne, og så har hun givet dem to lag halvgennemsigtig oliemaling. Til slut har hun malet med blå, sort og hvid maling.

Hvad er særligt ved havnen?

Jeg har tidligere taget nogle undervandsbilleder dernede. Der er bare et helt specielt lys, som jeg virkelig godt kan lide. Det giver mening at komme så tæt på vandet som muligt, fordi det handler om, at vi har stigende vandstande. Der gav det mening her ved Nordhavn, hvor der også er metrovæg.

Hvordan er det at se værket hængt op?

Det er altid den mest spændende del af det at komme ned her. Det er ofte sådan med processen, fordi det er umuligt at finde så stor en plads indendørs. Så man må skitsere og have det hele i stykker, og så er det først, når man kommer ud til hegnet, at man får lov at opleve det.

Har du et godt råd til andre kunstnere, som vil lave noget i havnen?

Go for it. Specielt overvej, at når ting kommer ud i byens rum, så er de SÅ små, i forhold til hvad de har været indenfor, når man tænker ideer. Hver eneste gang bliver jeg overrasket over at stå med disse kæmpestore plader i mit værksted og så få dem ned på hegnet, hvor de bare er minimale i forhold til kæmpebygninger bagved. Arbejd simpelt og stort. Det er det, jeg forsøger at lære. Og så bare fyr det af, mens Byens Hegn stadig er en mulighed.

FOTOCREDIT
Nina Vindum Rasmussen

JACOBA NIEPOORT
Kunstneren Jacoba Niepoort var 18 år, da hun lavede sit første store vægmaleri. Samme sommer fik hun smag for det store format og producerede fire til. Siden da har kunstneren udsmykket byrummet adskillige gange. Kulturhavn365 har støttet to af hendes værker på henholdsvis et metrohegn og en husgavl i Nordhavn. Læs mere om Jacobas kunst her.

Flere interviews