Kategori: Udeliv

Flydende loppemarked

Flydende loppemarked

Vandloppemarked i Børsgraven under Knippelsbro.

andloppemarkedet var et delvist flydende loppemarked ved vandkanten med forskellige stande, der afspejlede Københavns diversitet og inspirerede publikummet.

Udover markedet var der også DJ og live musik med sømandsviser på kajen, og der blev tændt op i grillen.

Karma Kajen inviterede aktører i det maritime miljø og privatpersoner, der havde en eller anden form for båd eller tømmerflåde, til at lave stande langs kajen i Børsgraven ved Kayak Bar. Fra standene var der salg af brugte varer ligesom ved et almindeligt loppemarked.

Det flydende loppemarked var støttet af Kulturhavn365.

STED Børskaj 12, 1221 København K
TIDSPUNKT 7/8 2016
ARRANGØR Karma Kajen (Kayak Bar)
FOTOCREDIT Kayak Bar
LÆS MERE Kayak Bar

Flere artikler

Sauna Event

Sauna Event

Festival med fokus på sociale, kropslige og kulturelle oplevelser.

Under endagsfestivalen blev området ved kajkanten på Refshaleøen oplyst af lanterner, fakler og lyskæder. Her kunne deltagerne gå i fælles saunaer og opleve saunagus, mens de nød havudsigten og stjernehimlen.

Der var også mulighed for at bade i varme vildmarkskar, få et koldt gys i havnen og skabe kunstneriske eksperimenter sammen med kunstnerkollektivet Illutron.

Musikprogrammet blev kurateret af Strøm Festival for elektronisk musik, der udforskede oplevelsen af musik i nye sammenhænge og spillede live i vintermørket.

Eventet var baseret på frivillige kræfter og DIY-kultur, der i det danske vintermørke gav sit publikum mulighed for at komme udenfor i det fri og samles om musik, vinterbadning og kunstinstallationer. Ikke mindst gav eventet et spændende og varmt indblik i saunakulturen.

Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.

STED Refshalevej 151, 1432 København K​
TIDSPUNKT 12/3 2016
ARRANGØR Sjællandsgade Bad, Danske Naturister, Det Danske Saunaselskab, Illutron, PB43, Refshaleøen, Det Runde Bord og Strøm Festival
FOTOCREDIT Sauna Event
LÆS MERE Facebook

Flere artikler

Republic Winter Festival

Republic Winter Festival

Varme aktiviteter i de frostklare kanaler.

Ambitionen bag denne festival var at skabe rammer og muligheder, der engagerede og inspirerede til at bruge havnen og byen om vinteren.

I kajakuniverset gjorde de det på en anderledes og sjov måde med en mangfoldig vinterfestival.

Alle aktiviteter under Republic Winter Festival foregik udendørs. Der var alt fra flydende koncerter til lyskunst på vandet, ildshow, isskulpturer, DJ’s, sauna, DM i koldtvandsbombe og vinterdykning.

Det hele løb af stablen hos Kayak Bar, som ligger placeret under Knippelsbro.

Republic Winter Festival var støttet af Kulturhavn365.

STED Børskaj 12, 1221 København K
TIDSPUNKT 10/3 – 13/3 2016
ARRANGØR Kayak Bar
FOTOCREDIT Svend Kindt-Larsen
LÆS MERE Kayak Bar

Flere artikler

Sydhavnens saunaflåde

Sydhavnens saunaflåde

Tømmerflådehus ved Rotteøen i Sydhavnen.

Badebroen for enden af Rotteøen i Sydhavnen blev førhen ikke rigtigt brugt uden for sæsonen. Det satte kunstnerne Max Kim Tobiasen og Christian Liljedahl sig for at lave om på.

De byggede derfor en flydende sauna, som har fået navnet Sydhavnens Saunaflåde. Saunaen består af et lille hus og en brændeovn, el-påhængsmotor, isolerede vægge og loft samt termoruder. Den ligger ved badebroen på Rotteøen.

På grund af saunaen indbyder badebroen også til brug i de kolde måneder. Enhver er velkommen til at låne saunaflåden. Det gør man ved at henvende sig i Facebook-gruppen Sydhavnens Saunalaug.

Flåden er blevet brugt flittigt af både lokale og øvrige folk. Desuden har saunaflåden den fordel, at den kan bruges til diverse arrangementer rundt omkring i havnen. Den har for eksempel været brugt som crew-sauna til Sauna Event på Refshaleøen.

Den flydende sauna er støttet af Kulturhavn365.

STED Rotteøen, Fiskerihavnen, 2450 København SV
TIDSPUNKT December 2015
ARRANGØR Max Kim Tobiasen og Christian Liljedahl, Illutron
FOTOCREDIT Max Kim Tobiasen og Christian Liljedahl, Illutron
LÆS MERE Sydhavnens Saunaflåde

Flere artikler