Kategori: Udeliv

Københavnerfejring

Københavnerfejring

850-års fødselsdagsfest for København med pool party og andre sjove aktiviteter i havnen.

København fyldte 850 år i 2017, og det skulle naturligvis fejres.

Der var indbudt til en stor fødselsdagsfest, hvor byen blev hyldet med musik, mad, kultur, viden, historie, skattejagt, DJ’s og fællesskab i Kulturkvarteret på Slotsholmen, arnestedet for Københavns grundlæggelse og i dag byens centrum for magt, viden og kulturformidling.

Ifølge Saxo grundlagde Absalon København i 1167. Fejringen begyndte derfor klokken 1167 (altså klokken 12:07) med 1167 gratis Københavnerstænger og 1167 gratis Carlsberg-øl i Kulturkvarteret.

DJ’s spillede op i ruinerne under Christiansborg, mens der var åbent hus i BLOX på havnefronten. Man kunne deltage i debatter om København på P4 København-scenen og fortælle sine egne københavnerhistorier hos Peter & Solvognen, da projektet “Historien om Danmark” dykkede ned i Københavns lokalhistoriske guld gennem beboernes egne minder og anekdoter.

Der blev spist københavnermiddag på tværs af generationer ved langbordene og festet langs kanalerne til lyden af byen og ikoniske københavnerbands. Tivolis storslåede fyrværkeri afsluttede dagen med bravour.

Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.

STED Københavns Kulturkvarter ved Slotsholmen, 1218 København K
TIDSPUNKT 2/9 2017 kl. 12.07-02.00
ARRANGØR Golden Days
FOTOCREDIT Longfei Wang og Malthe Ivarsson
LÆS MERE Golden Days

Flere artikler

Legen på kajen

Legen på kajen

Legeskibet lagde til kaj i Nordhavn.

I uge 38 2017 skabte uddannede legematroser fra Gerlev Legepark aktiviteter på kajen. Det gjorde de sammen med omkringliggende institutioner, Nordhavns nyopstartede foreningsliv og beboere i lokalområdet.

Ombord på Legeskibet kunne man deltage i maritimt inspirerede fælleslege og fællesdans iscenesat af Legematroserne. Man kunne også kaste sig ud i udfordrende klatre- og aktivitetsruter og få undervisning i parkour på Legeskibets store parkourstativ.

Der var sømands-crossfit og kaste- og kamplege for de lidt større og bevægelseslege på blødt underlag for de mindste. Derudover kunne man også gå i dybden med hjernevridere i forskellige bordspil.

Formålet var at udvikle bevægelses- og legekulturen. Ideen udsprang af en vision om, at sundhed, kultur og fællesskab styrkes mærkbart i kraft af liv, leg og fysisk aktivitet i Danmarks blå rum.

Ugen blev afsluttet med et arrangement på kajen, hvor lokale kræfter skabte en minifestival med musik, kunst og madkultur.

Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.

STED Havnekulturkontoret Nordhavn, Århusgade 126, 2150 Nordhavn
TIDSPUNKT 20/9 – 24/9 2017
ARRANGØR Legeskibet og Kultur Østerbro
FOTOCREDIT Legeskibet og Kultur Østerbro
LÆS MERE Legeskibet

Flere artikler

By forfra

By forfra

Et flydende byeksperiment i Valbyhavet.

Projektet By Forfra eksperimenterede i lidt over et døgn med bæredygtighed, byformer, kunst og kultur. Byen eksisterede midt ude på Valbyhavet. Drømmen var, at flere kom til og blev medskabere af den midlertidige by.

Med andre ord: Alle var velkomne. Også dem, som blot ville på besøg. Arrangørerne indkapslede deres motivation i et enkelt spørgsmål: Hvad sker der, hvis vi sejler hinanden i møde og sammen skaber en midlertidig by, forfra, midt ude på vandet?

Christian Liljedahl fra By Forfra opfordrer andre aktører til at afvikle projekter i området. Som han siger:

null
Kalveboderne er et unikt og smukt område, hvor der sagtens kunne foregå andre aktiviteter.

Christian Liljedahl / Kunstner

Inden byen blev opløst, dryppede arrangørerne løbende små programlagte oplevelser i Facebook-begivenheden, som man kunne navigere efter.

Det var oplevelser som talks og live musik fra blandt andre Gry Bagøien, Perlemor og DJ Kaptajn. Der var også saunagus og varme fortællinger om fremtidens by i den flydende sauna. Arrangementet var desuden tilsat honningkager og søkaffe fra kaffeboden.

Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.

STED 55°37’51.5″N 12°31’23.8″E
TIDSPUNKT 19/8 2017-20/8 2017
ARRANGØR By Forfra
FOTOCREDIT Peter Zeuthen
LÆS MERE By Forfra

Flere artikler

Sluseholmens havne- og kanalfestival

Sluseholmens havne- og kanalfestival

Sjove aktiviteter for både voksne og børn ved Sluseholmen.

En hel søndag i august blev Sluseholmen omdannet til en havne- og kanalfestival. Programmet var spækket med aktiviteter for både store og små.

Dagen bød blandt andet på:

  • Fælles morgenbord
  • Spejderaktiviteter langs vandet
  • Loppemarked langs kanalen ved Ernie Wilkins Vej
  • Oplæg om Miljøkajakken ved Kayak Republic
  • Fotoudstilling om Sluseholmen
  • Fællesspisning
  • Oplæg om planerne for Sluseholmen Syd ved Danica Ejendomme
  • Koncert med bluessangeren og guitaristen Paul Banks
  • Teaterforestilling for børn
  • Paneldiskussion om planer og ønsker for Sluseholmen og Teglværksholmen
  • Koncert med Jesper Thilos Quartet

Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.

STED Sluseholmen, 2450 København SV
TIDSPUNKT 13/8 2017 kl. 10-18
ARRANGØR Askholm
FOTOCREDIT Joan Osted Thomsen
LÆS MERE Askholm

Flere artikler

Vandets dag

Vandets dag

En hyldest til vandet i Københavns Havn.

DUI Østerbro inviterede til “Vandets dag” med et hav af sjove aktiviteter både ved og i vandet.

De fremmødte kunne denne forårsdag prøve kræfter med:

  • Kanosejlads for begyndere med instruktører
  • Hornfiskeri for begyndere med instruktører
  • Krabbefiskeri med hjemmelavede stænger + krabbevæddeløb
  • Bål og grill med snobrød
  • Og generel leg og hygge

Dagen var arrangeret af familieorganisationen DUI-LEG og VIRKE Østerbro, som sætter fokus på børn og unge. Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.

STED Svaneknoppen 7A, 2100 København Ø
TIDSPUNKT 7/5 2017 kl. 13-17
ARRANGØR DUI-LEG og VIRKE Østerbro
FOTOCREDIT Siri Seidelin
LÆS MERE DUI-LEG og VIRKE Østerbro

Flere artikler

Prøv en ROV

Prøv en ROV

En undervandsrobot udforskede havnen.

Hvad tror du, der gemmer sig under overfladen i Københavns Havn?

I marts gav Underbroen et indblik i, hvad der foregår under vandet, da den såkaldte ROV (Remotely Operated Vehicle) skulle i aktion. En ROV er en undervandsrobot, som man kan styre fra overfladen. Via det indbyggede kamera i robotten kan man hermed opleve livet under vandet.

Robotten var bygget af Underbroen, som er et værksted for makere og iværksættere placeret lige under Langebro. Tidligere havde de inviteret byens borgere til at se deres ROV blive samlet og testet. Nu kom tiden, hvor undervandsrobotten skulle udforske havnen.

Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.

STED Christians Brygge 31, 1219 København K
TIDSPUNKT 25/3 2017
ARRANGØR Underbroen
FOTOCREDIT Underbroen
LÆS MERE Underbroen

Flere artikler

Vikingerne indtager Nordhavn

Vikingerne indtager Nordhavn

En dag i middelalderens tegn.

Blæsten tog godt fat i de kolde kinder denne februardag i 2017. Men mon ikke der var lidt vikingeblod gemt i årene på dem, der trodsede vejret og deltog i de sjove begivenheder under “Midvinterfestivalen”?

Kultur Østerbro stod bag denne dag, som var fyldt med historier fra middelalderen, vikingeepoker, rollespil og den ældgamle vikingeleg “Glima”.

Vikingeskibet “Gislingebåden” var endda sejlet ind fra Roskilde Vikingeskibsmuseum, så alle nysgerrige efterkommere kunne nærstudere den i Nordhavn. Efterfølgende var der gilde i bedste vikingestil.

Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.

STED Göteborg Plads, 2150 Nordhavn
TIDSPUNKT 18/2 2017 kl. 12-14
ARRANGØR Kultur Østerbro
FOTOCREDIT Vartan Epremian
LÆS MERE Kultur Østerbro

Flere artikler

Sydende søndag

Sydende søndag

Varme aktiviteter til nytårskuren.

Et nyt og friskt år begyndte med en brandvarm oplevelse ved Københavns Havn denne sidste søndag i januar 2017.

Programmet bød på lidt af hvert: En 40 grader varm sejlende spabåd med elmotor og eco-brænde, koldtvandsbrusere og opvarmede vildmarksbade med det reneste havvand fra Københavns Havn samt saunaer med panoramaudsigt over havnen.

Der var lidt af hvert at varme sig på for de mange deltagere denne kolde søndag. Det boblede af glæde blandt de fremmødte, og det var umuligt ikke at få varmen denne sydende søndag.

Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.

STED Sankt Annæ Plads 31, 1250 København K
TIDSPUNKT 29/1 2017 kl. 11-15
ARRANGØR CopenHot og Ole Markdal
FOTOCREDIT CopenHot
LÆS MERE CopenHot

Flere artikler

Christianshavnerdagen 2016

Christianshavnerdagen 2016

En årlig byfest med aktiviteter for alle aldre.

Christianshavnerdagen er en tilbagevendende tradition, der samler indbyggere på tværs af Christianshavns forskellige kvarterer. Dagen byder på familieaktiviteter, debatter, musik og folkekøkken.

På Christianshavnerdagen 2016 kunne man få indtryk af de mange tilbud, der er i bydelen med særligt fokus på foreningslivet omkring havnen. Man kunne også udforske, hvordan havnen kan bruges som mødested og som en kulturel scene for aktiviteter til lands og til vands.

Christianshavn er en unik bydel og nyder godt af de mange kanaler og adgangen til havnen. Det er en del af Christianshavner-ånden.

Med afspærringen langs kanalen blev der skabt forbindelser mellem aktiviteter på land og til vands. Der blev dermed skabt synergi mellem livet i kanalen og det omkransende byrum.

Publikum fik også mulighed for at prøve en travalje og en optimistjolle og høre om aktiviteterne hos de repræsenterede sejlklubber og bådelaug. Marinehjemmeværnet fremviste desuden både og andet udstyr.

Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.

STED Christianshavns Kanal, 1406 København K
TIDSPUNKT 10/9 2016
ARRANGØR Christianshavns Lokaludvalg
FOTOCREDIT Christianshavns Lokaludvalg
LÆS MERE Christianshavns Lokaludvalg

Flere artikler