Kategori: Lys og projektioner

CO2-neutral aftenbelysning

CO2-neutral aftenbelysning

Kunstnere oplyste Slusen i Sydhavnen med solceller.

Området omkring Slusen og Manøvrehuset i Sydhavnen er mørkt om aftenen. Derfor udarbejdede kunstnerne Anne Louise Blicher og Daniel Broman en CO2-neutral løsning, som skulle få has på den sparsomme aftenbelysning.

Udover at være CO2-neutral var belysningen også selvforsynende og solcellebaseret. Der var derfor ikke behov for ledninger med strøm tilført udefra. Solceller er nemlig karakteriseret ved, at de omsætter strålingsenergi direkte til elektricitet ved hjælp af en fotoelektrisk effekt.

Ifølge kunstnerne gavner mere belysning det sociale miljø og link til Sydhavnen.

null
Det åbner op for, at folk uden for lokalmiljøet får lyst til at færdes mere i området, da sikkerhed og tryghed øges.

Anne Louise Blicher / Kunstner

Den CO2-neutrale aftenbelysning var en prototype, som efterfølgende kunne blive videreudviklet. Projektet var støttet af Kulturhavn365.

STED Ved Slusen, 2300 København S
TIDSPUNKT 27/3 – 30/3 2018
ARRANGØR Anne Louise Blicher og Daniel Broman
FOTOCREDIT Anne Louise Blicher
LÆS MERE Anne Louise Blicher

Flere artikler

Vandhologram i havnen

Vandhologram i havnen

Kunstinstallation oplyste en flade af forstøvet havvand.

Københavns Havn har ændret sig fra at være en travl industrihavn med lukkede områder til en kulturhavn. Nu er havnen et kulturelt frirum og udflugtssted, hvor københavnerne kan sejle, bade og ro i kajak. Vandhologrammet afspejlede denne historiske udvikling på kunstnerisk, abstrakt vis.

null
Vi vil gerne værne om demokratiseringen af havnen i en tid, hvor privat boligbebyggelse fylder langs havnefronten.

Christian Lacoppidan / Fokstrot

Vandhologrammet skulle demonstrere det potentiale, som havnens store, åbne arealer rummer.

Vandhologrammet blev projekteret på en flade af forstøvet havvand og blev blæst op, så det fyldte fem meter i højden. Vandet fik de lysende, grafiske visualiseringer til at fremstå som skulpturelle objekter i 3D. Grafikken skabte en livlig repræsentation af havnens udvikling og demonstrerede det potentiale, som havnens åbne arealer rummer.

Hologrammet henvendte sig til et bredt publikum, som var nysgerrige på havnens udvikling og identitet. Projektet blev vist i forlængelse af Fokstrots debataften om alternative fremtidsscenarier for Københavns Havn. Både debatten og vandhologrammet var støttet af Kulturhavn365.

STED Bassinet foran Dansk Arkitektur Center, Bryghuspladsen 10, 1473 København K
TIDSPUNKT 30/3 2018 kl. 20-24
ARRANGØR Fokstrot
FOTOCREDIT Fokstrot
LÆS MERE Fokstrot

Flere artikler

Farvet røg under broer

Farvet røg under broer

Røg- og lysinstallation i havnen ved Slotsholmen.

Billedkunstner Hans E. Madsen installerede røgmaskine og farvede LED-lys under tre broer ved Slotsholmen. Røgen pulserede efter mørkets frembrud hvert andet minut. Forbipasserende blev derfor opfordret til at stoppe op og vente på den fulde effekt.

Hans E. Madsen har arbejdet med lyskunst i det offentlige rum i 25 år. Han skaber visuelle oplevelser gennem farvet lys i kombinationer af forskellige lyskilder, farvefiltre, konstruktioner og materialer.

null
Det plejer at være en helt sort skabelon med gadebelysning over. Nu bliver broerne understreget og får en helt anden betydning.

Hans E. Madsen / Billedkunstner

Værket var en del af Copenhagen Light Festival, som lyste byen op i februar. En slags krymmel til isen. Festivalen organiserede bådture gennem havnen, så man kunne opleve lyskunsten fra vandsiden.

Installationen var støttet af Kulturhavn365.

STED Broerne i Slotsholmskanalen og Frederiksholms Kanal, 1213-1217 København K
TIDSPUNKT 2/2 – 2/3 2018 kl. 18-22
ARRANGØR Hans E. Madsen
FOTOCREDIT Andreas Raun Arneberg
LÆS MERE Hans E. Madsen

Flere artikler

Lys og ild i havnen

Lys og ild i havnen

En sanselig oplevelse med lyseffekter i Københavns Havn.

Havnen blev lyst op i vintermørket med glimt og kapow-effekter. Båll & Brand udforskede nemlig Københavns Havn med ild og lys efter mørkets frembrud. Mere specifikt klokken 17.37, da solen var gået ned.

Kunstnerne satte spot på vandet og udvalgte dele af havnens skjulte steder. Båll & Brand sejlede på en bemandet installation, hvor mindre ild- og lyseffekter kom i spil.

Ruten gik fra Flådestation Holmen til Søminegraven og videre til Udenrigsministeriet og Knippelsbro.

Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.

STED Flådestation Holmen, Henrik Gerners Pl. 1, 1439 København K (startsted)
TIDSPUNKT 22/2 2018 kl. 17.37-22.30
ARRANGØR Båll & Brand
FOTOCREDIT Båll & Brand
LÆS MERE Båll & Brand

Flere artikler

Sankt Hans i havnen

Sankt Hans i havnen

En dag i havnen fyldt med bevægelse, leg og en digital bålinstallation.

Dansk Arkitektur Center og Kulturhavn365 markerede Sankt Hans med en bred palette af havneaktiviteter.

Arrangementet begyndte allerede om formiddagen med aktiviteter på pladsen foran Dansk Arkitektur Center. Aktiviteterne henvendte sig både til store og små med alt fra spil, lege og parkourundervisning ved Street Movement. Der var også mulighed for at svinge træbenet til en gang swingdans.

Dagen bød desuden på åbning af en sommerudstilling om leg og bevægelse i byen. Udstillingen hed “LET’S PLAY” og satte fokus på havnen som et kulturelt byrum, der kan bruges året rundt. Her var der blandt andet taler fra Nordea-fonden, Lokale og Anlægsfonden, Realdania og Dansk Arkitektur Center.

Arrangementet sluttede om aftenen med koncert og et stort, visuelt Sankt Hans-bål. Cirka 700 personer fandt vej og opholdt sig på pladsen i løbet af dagen, og en hård kerne holdt ud, da vejret viste sig fra sin mindre sommerlige side. Som en af arrangørerne fortæller:

null
Den store finale var et musik- og 3D-lysshow. 30 personer holdt ud, mens der var torden og regnvejr.

Jonas Kold / Kulturhavn365

STED Dansk Arkitektur Center, Bryghuspladsen 10, 1473 København K
TIDSPUNKT 23/6 2016 kl. 10.00-23.30
ARRANGØR Dansk Arkitektur Center og Kulturhavn365
FOTOCREDIT Anders Find, Projektland
LÆS MERE Dansk Arkitektur Center

Flere artikler

Havnen – fortællinger fra Københavns Havn

Udendørs visning af små portrætvideoer.

Med projektet “Havnen – mennesker med historier fra Københavns Havn” tegner videojournalist Anders Find et portræt af Københavns 850-årige livsnerve: havnen. Videoerne tager udgangspunkt i de mennesker, der bruger havnen i dag. Som Anders Find fortæller:

null
Projektet er et forsøg på at få stillet min egen nysgerrighed på, hvad havnen rummer af små og store historier, jeg ikke kender endnu.

Anders Find / Projektland

Formålet er samtidig at skabe små fragmenter, der kan give beskueren smag på selv at tage på jagt efter mennesker og historier i havnen.

Videoerne blev projekteret ved Underbroen, som holder til under Langebro. The Orgelheimers sørgede for stemningsfuld musik.

Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.

STED Underbroen, Christians Brygge 31, 1219 København K
TIDSPUNKT 15/12 2017 kl. 17-19
ARRANGØR Anders Find
FOTOCREDIT Anders Find
LÆS MERE Projektland

Flere artikler

Lucia i kajak ’17

300 kajakker oplyste havneløbet med lyskæder, gran og skønsang.

I havnen er den 13. december lig med et flydende Luciaoptog, der sætter kulør på de iskolde kanaler.

Igen i går bød optoget på hundredvis af kajakker pyntet med gran, lyskæder, juletræer, levende lys, nisser og rensdyr. Den fineste kajak vandt en flaske champagne.

Efter kajakturen var der æbleskiver med glögg efterfulgt af festlig julefrokost i Kayak Bars rustikke garage. Musikken spillede, og maden smagte af jul.

Deltagelse var gratis, men traditionen tro samlede Kayak Republic ind til Amnesty International Danmark. De opfordrede derfor deltagerne til at sprede god karma og medbringe 100 kroner til den gode sag.

Program

  • Kl. 17.00: Afgang fra Kayak Republic
  • Kl. 17.15: Sang i Nyhavn
  • Kl. 17.45: Sang i Christianshavn
  • Kl. 18.15: Sang ved Højbro Plads
  • Kl. 18.30: Retur til Kayak Republic
  • Kl. 18.30-19.30: Æbleskiver, glögg og hygge i caféen
  • Kl. 19.30: Fælles julemiddag

Luciaoptoget var støttet af Kulturhavn365.

STED Københavns havneløb og kanaler (med start og slut hos Kayak Republic)
TIDSPUNKT 13/12 2017
ARRANGØR Kayak Republic
FOTOCREDIT Mikkel Hansen
LÆS MERE Kayak Republic

Flere artikler

Ekko Stilla

Interaktiv lys- og lydskulptur ved havnen.

Den 15. november landede et lysende væsen på Havneholmen 33 nær Bryggebroen.

Skulpturen hed “Ekko Stilla” og var en interaktiv lys- og lydskulptur. Inspirationen var hentet fra insektdyregruppen, hvoraf flere kommunikerer med hinanden via specielt lys og lyd.

Man kunne opleve skulpturen døgnet rundt i 14 dage. Den begyndte at lyse og sige lyde, når der var aktivitet omkring den. Når den ikke var aktiveret, gik den i “dvale”-mode med et specielt slow-pulserende lysdesign.

Kunstnerne inviterede til åbning en kold aften den 15. november, hvor skulpturens skiftende lys rigtigt kom til sin ret i den mørke havn.

Skulpturen var realiseret i samarbejde med Aller Media og støttet af Kulturhavn365.

STED Havneholmen 33, 1561 København V
TIDSPUNKT 15/11 2017 – 29/11 2017
ARRANGØR Lizette Bryrup, Christian Liljedahl, Andreas Frostholm Røeboe, Rasmus Petersen
FOTOCREDIT Troels Heien, Monoline
LÆS MERE Blanche Productions

Flere artikler

Reflektor Light Hack

Reflektor Light Hack

Ultrakorte transformationer af havnebyrummet.

Lysfestivalen Reflektor inviterede nysgerrige københavnere til at blive lysdesignere for en aften. Sammen forvandlede de havnens mørklagte, oversete rum til midlertidige levende, lysende oaser.

Aftenen blev indledt på Reflektors kontor på Nørrebro. Her deltog de fremmødte lysentusiaster i en kort workshop i brugen af lys i en social, midlertidig og eksperimenterende kontekst.

Herefter blev deltagerne udstyret med lys, lygter og sjove effekter – og så var de klar til at begive sig ud i havnen på deres cykler.

Ruten strakte sig fra Inderhavnsbroen over Christianshavn og hele vejen ud til Bryggebroen. Hvert Light Hack varede ca. 20 minutter, og nedslagsstederne lå alle tæt på broerne, der går på tværs af vandet.

Ann-Kathrine Skjødt fra Reflektor Light Festival var ovenud tilfreds med aftenens forløb:

null
Det var simpelthen bare en rigtigt fin aften med mange glade deltagere, der tog eventet til sig og legede med.

Ann-Kathrine Skjødt / Reflektor Light Festival

Den rullende workshop var dynamisk. Man kunne derfor støde til undervejs, som de spirende lysdesignere rullede af sted.

Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.

STED Området ved Dansk Arkitektur Center, Langebro og Islands Brygge
TIDSPUNKT 21/9 2017 kl. 20-21
ARRANGØR Reflektor Light Festival
FOTOCREDIT Reflektor Light Festival
LÆS MERE Reflektor Light Festival

Flere artikler

  • 1
  • 2