Kategori: Fortællinger

Gåtur gennem Teglholmen

Gåtur gennem Teglholmen

En rejse gennem Teglholmens transformation.

Københavns Havn forandrer sig hurtigt. På et øjeblik bliver gamle industriområder til nye nabolag. Men hvordan foregår denne udvikling? Det satte GivRum og Studio Debris sig for at undersøge på en interaktiv gåtur gennem Teglholmen.

På en overskyet septemberdag satte de fokus på Sydhavnens transformation fra gammelt industriområde til nyt nabolag. Det handlede samtidig om at afdække den urbane forms midlertidighed og udvikling over tid, forklarer GivRum:

null
De valgte locations gav et unikt indblik i byudviklingen, og hvordan den urbane form har ændret sig før, nu og i fremtiden.

Carol Hayes / GivRum

Omtrent 35 gik med. Deltagerne skulle iføre sig trådløse høretelefoner, og så var det ellers af sted med instruktioner og lydfragmenter i ørerne.

Turen blev desuden mikset med lydbidder fra et parallelt sted – Seafield, Edinburgh – for at generere sammenligninger og kontraster. Kunstnerne bag vandringen nød at samarbejde med Edinburgh-gruppen og samtidig opleve de to steders forbindelse.

Arrangementet var en del af City Link Festival 2017 og støttet af Kulturhavn365.

STED Fiskerihavnsgade 6, 2450 København SV (mødested)
TIDSPUNKT 22/9 2017 kl. 14.30-16.00
ARRANGØR GivRum og Studio Debris
FOTOCREDIT Jenny Elliott, HERE + NOW
LÆS MERE GivRum

Flere artikler

Kærlig hilsen fra mørket

Mørkevandringer med lydkunst tre steder i havnen.

Kunstfællesskabet MYRKR undersøger og udforsker naturens fænomener i et spændingsfelt mellem kunst, videnskab og hverdagserfaringer. Fællesskabet udspringer af en fælles fascination af mørket i Norden, og “myrkr” er netop det oldnordiske ord for mørke.

Over tre blæsende og regnfulde efterårsaftener inviterede MYRKR på mørkevandringer tre steder i havnen: Sydhavnen, Svanemølle Havn og Refshaleøen. Som de forklarer:

null
I byen er havnen og kysten ofte der, hvor der er bedst mulighed for at finde mørke.

Sara Troense / MYRKR

Lydcollagerne fyldte deltagernes hovedtelefoner, mens MYRKR viste vejen rundt i den mørke havn. Vandringen varede en lille time, og derefter bød MYRKR på noget at lune sig på i fællesskab rundt om bålet.

Er du nysgerrig på at høre lydcollagen, der blev spillet? Så tag et lyt her.

Lydvandringerne var støttet af Kulturhavn365.

STED Bådehavnsgade 36, 2450 København SV (vist her), Svaneknoppen 3, 2100 København Ø og Refshalevej 200, 1432 København K
TIDSPUNKT 18/10, 21/10 og 1/11 2017 kl. 19.30-20.30
ARRANGØR MYRKR
FOTOCREDIT Frederik Lauridsen og Anders Fjerskov Juhl
LÆS MERE MYRKR

Flere artikler

Vi byggede havnen

Vi byggede havnen

Udstilling om opbygningen af Margretheholm Havn.

Sejlkubben Lynetten inviterede til udendørs udstilling, som viste, hvordan Margretheholm Havn i sin tid blev bygget.

Plancheudstillingen henvendte sig primært til havnens gæster og Sejlklubbens naboer, som desuden var inviteret til seks guidede ture med efterfølgende hyggeligt samvær. Via billeder og illustrative tekster fortalte udstillingen, hvordan klubmedlemmerne selv byggede Margretheholm Havn fra bar mark og strand til den havn, som i dag er blevet et rekreativt område.

Udstillingen åbnede med kaffe, vand, pølser og snobrød samt live maritim harmonikamusik og vaskeægte havnestemning.

Fra april til november 2017 guidede medvirkende ved byggeriet af havnen interesserede rundt på udstillingen og fortalte om byggeriet. Der blev afholdt fem rundvisninger. Man var selvfølgelig også velkommen til at se udstillingen på egen hånd.

Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.

STED Sejlklubben Lynetten, Refshalevej 200, 1432 København K
TIDSPUNKT 22/4 2017
ARRANGØR Sejlklubben Lynetten
FOTOCREDIT Sejlklubben Lynetten
LÆS MERE Sejlklubben Lynetten

Flere artikler

Alien ombord

Alien ombord

En installationsperformance om et rumskib, der var landet på havnekajen.

I september 2017 kunne man opleve en håndlavet dukkeforestilling, der kombinerede skyggespil, lydlandskaber og et lille rumvæsen.

Et rumskib var landet i Københavns Havn. Astrobiolog Samantha Smart (spillet af Rebekah Caputo) bad publikum om hjælp til at undersøge rumskibet sammen med hende. Målet var at finde ud af mere om den rejse, rumskibet og dets passager havde været på.

Publikum iførte sig hovedtelefoner, kiggede gennem et kighul og oplevede den magiske installation og fortælling indeni.

Rumskibet var at finde i Københavns Havn den 23. – 29. september 2017, hvor den bevægede sig rundt i havnemiljøet i tidsrummet 13-17. Rumskibet landede blandt andet i Nordhavn, Frederiksholms Kanal, Islands Brygge og Sydhavnen.

Forestillingen henvendte sig til børn på seks år og opefter. Der var plads til op til tre publikummer ad gangen, og hver forestilling varede cirka fem minutter.

“Alien ombord” var støttet af Kulturhavn365.

STED Nordhavn, Frederiksholms Kanal, Islands Brygge og Sydhavnen
TIDSPUNKT 23/9 – 29/9 2017
ARRANGØR Pernille Kofoed Madsen og Rebekah Caouto
FOTOCREDIT Pernille Kofoed Madsen og Rebekah Caouto
LÆS MERE Facebook

Flere artikler

Flydende fortællinger

Flydende fortællinger

Litterær-poetisk-historisk havnerundfart for børnefamilier.

En eftermiddag i august stævnede Københavns Hovedbibliotek ud på en unik havnerundfart for børnefamilier. Her blev fakta og fiktion blandet i en levende, sansemættet og flydende fortælling om Københavns Havn.

Havnerundfarten bød på et særligt lydunivers, der bestod af havnespecifikke fortællinger, litteratur og københavnerkulturhistorie. Historiebidderne blev fortalt af selveste Poseidon i skøn samklang med vandets, luftens og havnens stemmer.

Turen henvendte sig til børn i alderen 5-12 år med forældre. Efter bådturen fik alle børn en notesbog og billeder fra fortællingerne, så de efterfølgende kunne klippeklistre og genskabe fortællingerne.

Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.

STED Ofelia Plads, Kvæsthusbroen, 1250 København K (mødested)
TIDSPUNKT 20/8 2017 kl. 13.45-15
ARRANGØR Københavns Hovedbibliotek
FOTOCREDIT Københavns Hovedbibliotek
LÆS MERE Københavns Hovedbibliotek

Flere artikler

Naturligt-lanceringsfest

Naturligt-lanceringsfest

Lanceringsfest med banko, streetfood og livemusik.

Papercut Issues er et digitalt magasin, der beskriver sig selv som “en platform for unge stemmer”. I august 2017 inviterede magasinet til lancering på deres sidste digitale udgivelse med titlen “NATURLIGT”.

Dagen bød på stribevis af sjove aktiviteter, som gjorde magasinet levende – lige fra banko, live acts, oplæsninger, musik, streetfood og en fotoudstilling.

Dagen begyndte klokken 16 med sejltur i GoBoats og højtlæsning fra temaudgivelsen. Klokken 19 stod den på bingo-banko i vandkanten. Herefter rykkede festen indenfor i Teglværkets hal, hvor der var musik indtil klokken 02.

Ifølge Kirstine Leth Schütze fra Papercut Issues var arrangementet en succes:

null
Vejret holdt, og folk var søde til både at tage godt imod oplæsning i både og bingo-banko.

Kirstine Leth Schütze / Papercut Issues

Du kan læse udgivelsen “NATURLIGT” her.

Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.

STED Teglværket, Teglholmsgade 27, 2450 København SV
TIDSPUNKT 19/8 2017 kl. 15-02
ARRANGØR Papercut Issues
FOTOCREDIT Lisbeth Johansen
LÆS MERE Papercut Issues

Flere artikler

Becoming a Body of Water

Feministisk diskussion om kroppen og dens forbindelse til vand.

Vand er det element, der mere end noget andet forbinder menneskekroppen til den omgivende verden – fra havene omkring os til det vand, som det meste af vores kroppe består af.

En regnfuld og blæsende dag i august udforskede to kunstnere grænserne på vores vandbaserede selv. Arrangementet bød blandt andet på en oplæsning af essayet “Hydrofeminism: Or, On Becoming a Body of Water” af den canadiske filosof Astrida Neimanis.

Oplæsningen fandt sted på kajen. Efterfølgende var der havsnacks og en signaturcocktail med et stænk havvand.

Arrangementet var en del af projektet “Entering Into Relation With an Object”, som er en serie af performative events og udstillinger. Projektet tager udgangspunkt i de perceptuelle verdener, der tilhører ikke-menneskelige væsener, objekter og maskiner. På denne måde forsøger kunstnerne at forholde sig kritisk til de objekter, vi omgiver os med.

Arrangementet var støttet af Kulturhavn365.

STED Havneholmen 33, 1561 København V
TIDSPUNKT 17/8 2017 kl. 18-20
ARRANGØR Miriam Wistreich og Rosemary Lee
FOTOCREDIT Mie Brinkmann
LÆS MERE Facebook

Flere artikler

Tårnfortællinger

Tårnfortællinger

Tag hørebøfferne på, og bliv klogere på Københavns ikoniske tårne.

I december 2017 præsenterede Kulturtårnet på Knippelsbro en podcastserie med fokus på de andre tårne i det københavnske bybillede. I serien guidede tidligere DR-vært og ekspert i bygningsarkitektur Peter Olesen lytterne gennem de Københavnske tårne, der er synlige fra Kulturtårnets dæk.

Fra den 13. december og frem til jul kunne tårninteresserede lytte med i Kulturtårnet.

Du kan stadig lytte til de enkelte afsnit her:

“Tårnfortællinger” var tilrettelagt og produceret af Rune Buchdal Nielsen for Kulturtårnet på Knippelsbro.

Podcastrækken var støttet af Kulturhavn365.

STED Kulturtårnet på Knippelsbro, Knippelsbro 2, 1400 København K
TIDSPUNKT 13/12 – 23/12 2017
ARRANGØR Kulturtårnet på Knippelsbro
FOTOCREDIT Kulturtårnet på Knippelsbro
LÆS MERE Kulturtårnet på Knippelsbro

Flere artikler

Forbrydelser i natten

Forbrydelser i natten

Krimifortællinger i havnen.

Kulturkontoret og BestTellers Scene inviterede til forestilling i København i juni og juli 2017. Det kryptiske setup lød: “Et sted i København er der for mange år siden sket en forbrydelse. Du ved endnu ikke hvor. Du ved bare, du skal møde op et sted klokken 21.30.”

Først på selve dagen fik publikum besked om, hvor i natten de skulle møde op. Ved ankomsten blev de budt velkommen i lyset af et bål. Hans Laurens og aftenens gæstekunstner tog derefter publikum med på en rejse ind i mørket og afslørede historier, som kredsede om den virkelige forbrydelse, der engang skete på dette sted.

Der var budt op til gys og spænding disse dunkle sommeraftener.

Projektet var støttet af Kulturhavn365.

STED Forskellige steder i Københavns Havn
TIDSPUNKT Juni og juli 2017 kl. 21.30-23.00
ARRANGØR BestTellers Scene og Kulturkontoret
FOTOCREDIT BestTellers Scene
LÆS MERE Facebook

Flere artikler